I dette vindue kan du tildele en tutor til flere kursister på én gang.
Kursisterne kan søges frem ved at indtaste søgekriterier, og ved at indtaste kursistnumre direkte, samt se en oversigt over kursisternes tildelte tutore.
Felter
Holdid, Holdstart, Fagkode, Holdtype, Kursisttype og Fagpakke
Søgekriterier til fremsøgning af kursister tilmeldt undervisning. Indtast eller brug Vis muligheder-knappen til at søge. Der kan indtastes flere holdid, mens de andre felter kun kan udfyldes med en værdi.
Kursistnr.: Udover at søge efter kursister, kan du også indtaste et eller flere kursistnumre og tilføje dem til listen direkte.
Initialer: Initialerne for tutoren. Skriv initialer eller brug Vis muligheder-knappen til at søge efter en lærer.
Startdato: Dato for, hvornår tutorperioden begynder. Angiv dato på formen DDMMÅÅ, hvor DD er dato, MM er måned og ÅÅ er år.: Bindestreger er ikke nødvendige, men accepteres af systemet.
Slutdato: Dato for hvornår tutorperiodend ophører. Angiv dato på formen DDMMÅÅ, hvor DD er dato, MM er måned og ÅÅ er år. Bindestreger er ikke nødvendige, men accepteres af systemet.
Uddataområder
Kursist oversigt:
Viser de fremsøgte og tilføjede kursister.
K.nr. er kursisternes kursistnummer.
Nuværende tutor er kursistens aktuelle tutor, og udfyldes kun hvis kursisten har fået tildelt en tutor hvor dags dato ligger indenfor startdato og slutdato. Nuværende tutor vises på formen: 'initialer' ('startdato' - 'slutdato').
KT angiver den "højest" prioriterede af kursistens aktuelle kursisttyper.
Ved at dobbeltklikke på en kursist i listen, åbnes en oversigt over kursistens tutorer. Har kursisten en nuværende tutor, er denne markeret på listen ved åbningen af oversigten.
Knapper
Søg: Finder alle kursister, der matcher de egenskaber, du har tilføjet på vinduet.
Tilføj: Tilføjer kursister med kursistnumre indtastet i feltet kursistnr. til listen af fremsøgte kursister.
Bemærk!
Ved søgning af kursister, skal Alle oplysninger der angives være opfyldt - angives f.eks. både holdtype AVU og kursisttype C er det kun kursister der opfylder begge kriterier som vises.
Når der trykkes på søg, rydes listen af kursister. Derfor bør man vente med at tilføje kursistnumre, til efter der er foretaget en søgning.
Når der er tildelt en tutor til kursister fra listen af fremsøgte kursister, fjernes kursisterne fra listen for at øge overskueligheden. Foretages samme søgning efterfølgende, bliver kursisterne dog søgt frem igen, ligesom de også kan tilføjes fra kursistnr. feltet.
Hver kursists tutorer kan redigeres fra fanen Tutor i vinduet Studiebog.
Relaterede emner
Vinduet Studiebog