Vinduet Tildel id til kursister

I dette vindue kan du tildele indhold til feltet Id på Kursist-vinduet, fanen Generelt for en udvalgt mængde af kursister i én arbejdsgang.

Du kan angive startår, et trin og en klasse (som de er registreret på vinduet Kursist uddannelse). Når du trykker på OK, tildeles automatisk et id til alle de kursister, som har det angivne trin og klasse og som starter uddannelsen i det angivne år. Id opbygges med værdien af feltet 'Id skal starte med' efterfulgt af et mellemrum og en fortløbende nummerering svarende til en sortering på de udsøgte kursisters efternavn.

Felter

Startår: Angiv årstal for det år kursisterne starter.

Trin: Angiv det trin du vil udvælge på.

Klasse: Angiv den klasse du vil udvælge på. Hvis du angiver en overliggende klasse (f.eks. a) skal du tilføje %-tegn efter klassen, for at få fremsøgt kursister fra alle underliggende klasser (f.eks. a-1 og a-2).

Id skal starte med: Her skal du angive hvad de tildelte id skal starte med. Når der tastes i Startår, Trin og Klasse, så opdateres dette felt automatisk med et forslag. Skrives f.eks. '2' i Trin og 'a' i Klasse, så bliver dette felt til '2a'. Skrives f.eks. '2008' i Startår og 'a' i Klasse, så bliver dette felt til '08a' osv.. Du kan dog altid selv overskrive med en vilkårlig anden værdi og så vil det være den der tildeles. Under feltet vises eksempler på hvordan de tildelte id vil komme til at se ud.

Tildel id til udmeldte kursister

En markering i dette felt bevirker, at der også tildeles id til kursister, som er udmeldt (dvs. har en dato i feltet Udmeldingsdato på vinduet Kursist uddannelse).