Vis 

Home > Vinduet Udtræk aktivitetsindberetning til Integrationsministeriet

Vinduet Udtræk aktivitetsindberetning til Ministeriet (DU)

Her danner du udtræk til brug for indberetning til Ministeriet og Danmarks Statistik via UNI-C. Udtrækket skal anvendes af udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Der skal indberettes for et kvartal ad gangen. Til og med 4. kvartal 2006 indeholder indberetningen også oplysninger om kursisternes uddannelse i udlandet, men fra og med 1. kvartal 2007 indberettes disse oplysninger via en særskilt indberetning af uddannelsesbaggrunde.

LUDUS danner en xml-fil i den mappe der angives ved bestilling af udtrækket. Denne xml-fil skal uploades via internettet til www.e-report.dk/inm. Hver udbyder er oprettet med et brugerid og en adgangskode til brug for denne upload.

Undervejs i udtrækket vil LUDUS danne en log-fil hvis der er fejl og mangler ved de data der skal udtrækkes. Denne log-fil skal altid kontrolleres og data skal tilpasses, inden filen uploades til UNI-C. Er der stadig fejl efter filen er uploadet, vil UNI-C reagere med en fejlliste som fremsendes via e-mail.

Den fil der skal indberettes navngives ÅÅÅÅK-IIIIII (Akt.).xml, hvor ÅÅÅÅ er årstallet for det kvartal der indberettes, K er det kvartal der indberettes og IIIIII er udbyderens institutionskode.

Log-filen med evt. fejl navngives ÅÅÅÅK-IIIIII (Akt.).txt.

Felter

År: Årstal for det kvartal der skal udtrækkes for (fra og med 2004).

Kvartal: Nummer for det kvartal der skal udtrækkes for (1 - 4).

Lektionslængde: Angiv den lektionslængde som har været anvendt for det pågældende kvartal. Denne lektionslængde vil bilve indberettet for alle kursister i perioden. Dette betyder i praksis, at I kun må skifte lektionslængde 4 gange årligt - nemlig ifm. opstart på et nyt kvartal. Feltet forudfyldes med den aktuelle værdi fra systemindstillingerne, men kan ændres.

Institution: Hvis der angives en institution, udtrækkes der kun aktivitet der kan henføres til denne institution eller afdeling. Der afgrænses på institutionen der er angivet på hold og henvisninger. Hvis der ikke angives en institution udtrækkes alt aktivitet i kvartalet.

Filplacering: Angiv den mappe, du vil placere filerne i. Brug evt. knappen til højre for feltet til at udpege en mappe. Det er i denne mappe du senere skal hente den xml-fil, som skal uploades til UNI-C.

Relaterede emner

Den tekniske beskrivelse, samt registreringsvejledning og vejledning vedr. validering og fejlretning findes på Ministeriets hjemmeside på internettet. Adressen er http://www.nyidanmark.dk