Vinduet Ajourfør markeringen for kursisternes gennemførelse af undervisningen

Her kan du ajourføre markering for om kursisterne har gennemført bestemte moduler. I vinduet kan du angive forskellige parametre, der bestemmer hvilke moduler, modulgennemførelsen skal ajourføres for.

Betydning af markeringen for modulgennemførelse er følgende:

AVU: Ifølge lovgivningen fra Ministeriet for Børn og Undervisning er en kursist berettiget til at få udskrevet et bevis for at have gennemført et modul, hvis han eller hun har været til stede i mindst den fastsatte procentdel af undervisningstimerne. Denne deltagelsesprocent fastsættes af Ministeriet for Børn og Undervisning, og den skal angives under systemindstillingerne, fanen 'Fravær/fremmøde'. Det har ingen betydning for gennemførelsesmarkeringen, om kursisten har været til eksamen eller ej, og om kursisten har bestået eksamen.

Gym: Markering for gennemførelse for et Gym-modul har kun betydning for indberetning til Danmarks Statistik. Hvis en kursist har gennemført et modul, indberettes hans deltagelse i modulet som gennemført til Danmarks Statistik. Eksamensresultat er uden betydning. En kursist har gennemført et modul, når han har deltaget i mindst den procentdel af undervisningstimer på modulet, som Danmarks Statistik har fastsat. Denne deltagelsesprocent skal angives under systemindstillingerne, fanen 'Fravær/fremmøde'.

Felter

Fagtype: Marker, om modulgennemførelse skal ajourføres for både Gym- og AVU-moduler. Når vinduet åbnes, er begge felter afkrydset.

Fagkode: Du kan angive en fagkode, således at modulgennemførelse kun ajourføres for den angivne fagkode. Du kan bruge Vis muligheder-knappen til at vise mulige fagkoder. Hvis du ingen fagkode angiver, ajourføres gennemførelse for alle moduler, der opfylder de øvrige kriterier, du angiver i vinduet.

Startdato: Angiv et interval for startdatoen for de moduler, du vil ajourføre modulgennemførelse for. Hvis du kun vil have ajourført for moduler med en bestemt startdato, skal du angive samme dato i 'Til:' og Fra:'

Slutdato: Angiv et interval for slutdatoen for de moduler, du vil ajourføre modulgennemførelse for. Hvis du kun vil have ajourført for moduler med en bestemt startdato, skal du angive samme dato i 'Til:' og Fra:'

Afvikling: Her kan du angive om du vil ajourføre for daghold, aftenhold eller alle hold. Som standard er alle valgt.

IDV: Her kan du angive et søgekriterie for IDV (indtægtsdækket virksomhed).

Flex: Her kan du angive om du vil ajourføre for flexhold, ikke-flexhold eller alle hold.

Værksted: Her kan du angive om du vil ajourføre for værkstedshold, ikke-værkstedshold eller alle hold.

Holdid: Angiv holdidentifikation, hvis du kun vil ajourføre moduler med et givet holdid. Såfremt der er flere hold med et holdid, der starter med det indtastede, vil alle disse hold blive udvalgt.

Holdstart: Indtast holdstart, hvis du kun vil ajourføre moduler med en given holdstart. Såfremt der er flere hold med en holdstart, der starter med det indtastede, vil alle disse hold blive udvalgt.

Institution: Her kan du angive hvilken institution de udvalgte moduler skal tilhøre. Du kan bruge Vis muligheder-knappen til at vise mulige institutioner.