Udtræk til KMD Integrationstilskud
Dette er den tekniske dokumentation af udtrækket til KMD Integrationstilskud.
Der udtrækkes kursister, som har en DU-henvisning i den angivne periode, og som har skemalagt undervisning i perioden. Der udtrækkes en linie pr. kursist pr. henvisningskategori og modul. Dvs. hvis en kursist f.eks. har haft 2 forskellige henvisningskategorier i perioden, så udtrækkes 2 linier. Eller hvis kursisten kun har haft 1 henvisning i perioden, men været på 2 forskellige moduler, så udtrækkes også 2 linier osv.
Kursisten som har 0 skemalagte lektioner i peridoen udtrækkes ikke.
Filstruktur
Kursisterne udtrækkes til en tekstfil. Filen navngives således: KMD DDMMÅÅÅÅ-DDMMÅÅÅÅ.csv, hvor DDMMÅÅÅÅ-DDMMÅÅÅÅ er hhv. start- og slutdato for perioden.
Felterne angives i gåseøjne og adskilt af komma ("<felt1>","<felt2>", etc.). Hver linie har følgende struktur:
Felt nr.: | Felt navn | Bemærkninger | |
1 | Personnummer | På formen DDMMÅÅLLLL (dvs. uden bindestreg) | |
2 | Navn | En sammensætning af felterne Fornavn og Efternavn fra Kursist-vinduet i LUDUS. | |
3 | Startdato | Den første dag indenfor perioden, hvor kursisten har haft skemalagt undervisning på det pågældende modul under den pågældende henvisningskategori. Såfremt kursisten modtog undervisning før perioden, vil startdato være lig med startdato for perioden. | |
4 | Slutdato | Den sidste dag indenfor perioden, hvor kursisten har haft skemalagt undervisning på det pågældende modul under den pågældende henvisningskategori. Såfremt kursisten fortsætter efter perioden, vil slutdato være lig med slutdato for perioden. | |
5 | Antal lektioner | Det antal lektioner (med 2 decimaler), som kursisten har haft i perioden imellem startdato og slutdato på det pågældende modul under den pågældende henvisningskategori. | |
6 | Kategori | Koden for henvisningskategorien. | |
7 | Modul | Synonymet for det pågældende modul (fagkode). F.eks. "DU3Mo1" for fagkode 310 - Danskuddannelse 3, modul 1. | |
8 | Dato for bestået prøve | Såfremt kursisten har bestået alle delprøver på den afsluttende prøve til den danskuddannelse som modulet tilhører, så vises den sidste prøvedato i dette felt. | |
9 | Adresse | En sammensætning af de 2 adressefelter fra Kursist-vinduet i LUDUS. | |
10 | Postnummer | Postnummer fra Kursist-vinduet i LUDUS (0 hvis ingen postnummer). |