Vinduet Brugerindstillinger - fanen Udmelding
På fanen angiver du hvad der skal ske, hvis du annullerer en tilmelding eller udmelder en kursist fra et modul, hvortil der er venteliste.
Felter
Du kan markere en af tre muligheder for, hvad systemet skal gøre, når du annullererer en tilmelding til et modul eller udmelder en kursist fra et modul, og der er en venteliste til modulet:
Optage en ny kursist fra venteliste
Hvis du markerer her, vil den kursist der står først på ventelisten automatisk blive optaget på modulet. Du får ikke mulighed for at vælge en kursist.
Få mulighed for at optage en ny kursist fra venteliste
Hvis du markerer her, får du mulighed for at vælge en kursist fra ventelisten, der skal optages på modulet.
Fortsætte direkte med udmeldelsen
Hvis du markerer her, får du ikke mulighed for at optage en kursist fra venteliste i den samme arbejdsgang. Efter udmeldelsen eller annullering af tilmelding vil der være en ledig plads på holdet. Du kan efterfølgende finde ventelisten frem og vælge en kursist, der skal optages på modulet på den ledige plads.
Tilmelding til næste modul (kun for DU)
I forbindelse med kursister, der følger en af de tre danskuddannelser, kan du her markere, om du ønsker mulighed for at at tilmelde kursisten til næste modul når vedkommende består modultesten (dvs. når alle delkompetencer hørende til modulet er bestået).
Jeg vil have mulighed for at tilmelde til næste modul
Når denne markering er sat, vil du, når den sidste delkompetence på et modul bestås, få mulighed for at tilmelde til det efterfølgende modul på samme hold, hvis et sådant findes. Hvis ikke det efterfølgende modul findes på holdet, vil du få mulighed for at flytte kursisten til et andet hold.
Relaterede emner