I vinduet kan du lave skemalægning for en kursist. Systemet kan finde alle skemaer der er mulige for en kursist, udfra betingelser du opstiller. Systemet fravælger automatisk alle undervisningsmoduler der overlapper med kursistens eksisterende skema. Herefter kan du udvælge et af skemaerne og tilmelde kursisten til alle undervisningsmoduler på en gang. Her følger en opskrift på hvodan du gør:
1.Først angiver du en række generelle betingelser der skal gælde for kursistens skema. Det er felterne øverste til venstre (se Felter - Generelle betingelser herunder).
2.Angiv herefter hvilke fag kursisten ønsker at følge (se Felter - Fag herunder).
3.Hvis der er mindst et muligt modul for alle fag kan du nu gå til trin 4. Ellers kan du ændre betingelsene (trin 1) og derefter trykke på knappen "Find moduler".
4.Tryk på knappen "Find skemaer" (se Felter - Find skemaer herunder).
5.Når systemet har fundet skemaer kan du bladre frem og tilbage i mellem dem (se Felter - Find skemaer herunder). For hver enkelt skema kan du bladre frem og tilbage mellem ugerne (se Knapper herunder). Undervisningsmoduler kursisten allerede er tilmeldt vises med grå i skemaet, mens det nye skema vises med blå. Venteliste angiver hvad nummer kursisten vil være på evt. venteliste.
6.Når du har fundet et skema der passer kursisten, kan du tilmelde kursisten (se Funktioner herunder). Hvis du ikke finder noget skema der passer kursisten kan du gå tilbage til trin 1 og prøve med nye betingelser eller fag. Bemærk at fundne skemaer bibeholdes (med mindre du trykker på knappen "Ryd felter"). Så notér evt. nummerne på skemaer der måske kan gå an, hvis det ikke er muligt at finde et bedre skema.
Felter - Generelle betingelser
I disse felter indtaster du betingelser der skal gælde generellt for kursistens skema. Hvis du ændrer i felterne efter du har angivet fag skal du trykke på knappen "Find Moduler" før du trykker på knappen "Find skemaer".
Start mellem .. Her angiver du et interval for hvornår undervisningsmodulerne skal starte. Felterne er forudfyldt med med datoer fra brugerindstillinger, fanen Kursist skemalægning.
Max. venteliste: Angiv det maksimale antal personer der må være på venteliste på undervisningsmodulerene. "0" betyder ingen venteliste.
Min. ledige pladser: Angiv hvor mange ledige pladser der mindst skal være på undervisningsmodulerne. Bemærk at hvis du har sat "Max. venteliste" til andet en "0", skal "Min. ledige pladser" sættes til "0"
Afvikling: Angiv hvornår undervisningen hovedsageligt skal afvikles (dag eller aften).
Max. med anden afvikling: Angiv hvor mange undervisningsmoduler der højest må have en anden afvikling. Hvis f.eks. "Afvikling" er sat til "Dag" og "Max. med anden afvikling" er sat til "2" betyder det at kursistens skema højest må indeholde 2 undervisningsmoduler der afvikles om aftenen.
Holdtype(r):Angiv holdtyper der skal medtages i skemalægningen. Alle undervisningsmoduler med hold der har mindst en af de angivne holdtyper (og opfylder de øvrige betingelser) medtages. Hvis du ikke angiver holdtyper medtages alle undervisningsmoduler der opfylder de øvrige betingelser.
Medtag HF klasser: Her angiver du om undervisningsmoduler i HF klasser skal medtages. HF klasser kendes ved at holdet har retningen "HF".
Knappen Find Moduler: Tryk på knappen hvis du har ændret de generelle betingelser efter du har angivet fag.
Kursisttype: Du skal angive en GIA kursist type for at kunne tilmelde til Gym-undervisning. Feltet er som standard udfyldt med kursistens igangværende type. Feltet skal udfyldes hvadenten man tilmelder til undervisning, venteliste eller optager som selvstuderende.
Felter - Fag
Har angiver du de forskellige fag kursisten ønsker at følge.
1. fag, 2. fag, 3. fag ... Angiv et fag kursisten skal have (rækkefølgen er underordnet). Faget angives ved GIA fagkode for Gym (2 cifre), og ved fagkode for AVU og FVU. Brug evt. Vis muligheder-knappen til at vise mulige fag.
Niv: For Gym fag skal du angive niveau. Anvendes ikke for AVU og FVU.
Sem.: Angiv eventuelt antal semestre faget skal afvikles over. Hvis du angiver "0" medtages kun undervisningsmoduler der afvikles på mindre end 60 dage (turbo hold), "1" betyder et halvt kursustår, "2" et helt kursusår, osv. Hvis du ikke angiver semestre, medtages alle undervisningsmoduler (der opfylder de øvrige betingelser) uanset længde-
Knappen Udvælg: Viser alle undervisningsmoduler der opfylder betingelsene. Du kan eventuelt udvælge et eller flere undervisningsmoduler - hvorefter kun de udvalgte undervisningsmoduler medtages i skemalægningen.
Yderst til højre for hvert fag kan du se hvor mange undervisningsmoduler der opfylder betingelserne (og evt. hvor mange af disse du har udvalgt). Hvis der står "0 mulige" er der ingen undervisningsmoduler der opfylder betingelserne (og ikke overlapper med kursistens eksisterende skema). Prøv at ændre betingelserne (f.eks. ved at tillade venteliste eller anden afvikling) og tryk derefter på knappen "Find moduler".
Felter - Find skemaer
Disse felter bruger du når systemet skal finde de mulige skemaer for kursisten, udfra de betingelser og fag du har angivet.
Stop når der er fundet ...Angiv hvor mange mulige skemaer systemet skal finde før det stopper søgningen.
eller der er gået...: Angiv hvor mange minutter systemet højest må bruge på at finde skemaer.
Knappen <Gå et skema tilbage.
Knappen Find skemaer: Når du trykker på knappen vil systemet forsøge at finde mulige skemaer for kursisten. Systemet finder kun skemaer der opfylder alle betingelser du har angivet, og som ikke overlapper hinanden (og ikke overlapper med kursistens eksisterende skema). Hvis systemet ikke finder nogle skemaer kan du prøve at ændre på betingelserne eller fag, trykke på knappen "Find moduler", og derefter prøve igen.
Knappen >Gå et skema frem.
Over knappen "Find skemaer" står der to tal adskilt af "/", f.eks 1/10. Det sidste tal angiver hvor mange skemaer systemet har fundet. Det første tal er hvilket skema der er valgt. Ved at bruge knapperne "<" og ">" kan du skifte frem og tilbage mellem skemaerne.
Nederst i kassen "Find skemaer" er der tre værdier: Mulige, Undersøgt og Fundet. De fortæller om resultatet af sidste gang du trykkede på knappen "Find skemaer". Mulige er det største mulige antal forskellige skemaer udfra de fag og betingelser du har angivet. Undersøgt er hvor mange af de mulige skemaer systemet har undersøgt. Fundet er hvor mange skemaer systemet har fundet uden overlap. Hvis Mulige og Undersøgt er ens, har systemet undersøgt alle skemaer - der er ingen grund til trykke på knappen "Find skemaer" igen, før du har ændret betingelserne eller fagene, og trykket på knappen "Find moduler". Hvis Undersøgt er mindre end Mulige kan du trykke på knappen "Find skemaer" igen, for at lade systemet prøve at finde flere skemaer for kursisten.
Knapper
<Gå til den forrige uge
Gå til: Åbner en 'Vælg uge' dialog
>Gå til den næste uge
Funktioner
Tilmeld Tilmeld kursisten til alle undervisningsmoduler i det valgte skema. Kursisten tilmeldes herved alle moduler, der ikke er påbegyndt. Kursisten tilmeldes samtidig alle tilhørende eksamensmoduler.
Tilmeld detaljeret: Tilmelder kursisten til alle undervisningsmoduler i det valgte skema, med mulighed for at angive tilmeldingsdato, bemærkning og særlige vilkår. Kursisten tilmeldes til alle moduler, der ikke er afsluttet. Kursisten tilmeldes samtidig alle tilhørende eksamensmoduler.