Vinduet Udtræk kursister til eksamen

Dette vindue anvendes til at understøtte følgende arbejdsopgaver:

Kontrollere at den enkelte kursist vil blive udtrukket i det korrekte antal prøver ved den kommende termin

Gennemføre udtrækning af kursister til eksamen for både STX, Studenterkursus og HHX.

Find kursister

Du kan vælge at begrænse dit eksamensudtræk til et enkelt trin pr. uddannelse, eller udtrække alle trin til eksamen på én gang.

Uddannelse: Vælg hvilken uddannelse du vil udtrække til eksamen (STX, Studenterkursus eller HHX).

Trin: Vælg hvilket trin du vil udtrække til eksamen (Alle, 1, 2, 3 eller 4 hvis din institution udbyder dette).

Find kursister: Finder kursisterne som opfylder den valgte uddannelse og trin.

Gennemførte eksamensudtræk

Viser tidligere udtræk som: Uddannelse, trin, XPRS termin, dato for udtrækkelsen.

Der gemmes kun et eksamensudtræk pr. uddannelse og trin, som tillader at udtrækningen kan rulles tilbage - f.eks. i tilfælde af fejludmelding fra UVM. Når du laver et nyt eksamensudtræk på en ny termin, slettes det gamle udtræk, og erstattes af det nye udtræk.

Vigtigt

Når LUDUS har gennemført et udtræk, gemmes listens indhold, så alle oplysningerne er tilgængelige hvis du vil vil kontrollerer udtrækningen efterfølgende. Derfor står alle 'Aktuelle mdt' og 'Aktuelle skr' stadig som før udtrækningen, selvom kursisten nu har fået slettet en eller af eksamenstilmeldingerne. Du kan altid se at der er tale om en udtrukket kursist på farven - så er linien nemlig grå.

Oversigt

Id: Kursistens id

K.nr.: Kursistens kursistnummer

Efternavn: Kursistens efternavn

Fornavn: Kursistens fornavn

Trin: Kursistens uddannelse trin

Klasse: Kursistens klasse

Aktuelle mdt.: Kursistens tilmeldinger til mundtlige eksaminer i den kommende termin.

Aktuelle skr.: Kursistens tilmeldinger til skriftlige eksaminer i den kommende termin.

Valgfag: Liste over de valgfag som kursisten har registreret næste trin. Altså vil her vises alle valgfag til trin 2 for en kursist på trin 1, eller valgfag på trin 3 for kursister på trin 2.

BO: Aktuelle prøver som vil bortfalde da kursisten har valgt faget på et højere niveau.

Prøver til udt.: En liste over de prøver som kursisten vil blive udtrukket i, når udtrækningen gennemføres.

Udtrukne prøver: Hvis udtrækningen er gennemført, vil denne kolonne indeholde de prøver som kursisten er udtrukket til prøve i. Hvis udtrækningen ikke er gennemført, vil denne kolonne være tom.

Aflagte prøver: Liste over alle medtællende prøver som kursisten allerede har aflagt.

#A: Antal fag kursisten har valgt på A niveau.

Fremtidige mdt.: Liste over alle mundtlige prøver kursisten er tilmeldt ved en senere termin.

Fremtidige skr.: Liste over alle skriftlige prøver kursisten er tilmeldt ved en senere termin.

Prøver til udt. senere: Viser det fremtidige antal prøver, der frit indgår i udtrækket ved senere termin. Dvs. at fag på A niveau med to prøveformer ikke indgår.

Beregnes på følgende måde: Prøver til fri udtrækning = Antal prøver samlet (Dvs. 7 fra sommer 2013 eksklusiv mundtlig og skriftlig flerfaglig prøve) - aflagte prøver(tidligere termin) - prøve til udtrækning(indeværende termin) - A niveau fag med to prøveformer.

Prioriteret udtræksliste: Viser de mulige fag kursisten kan blive udtrukket i, i prioriteret rækkefølge. faget vises som f.eks. "sa-M(g1 - p177)" hvilket viser at det er samfundsfag-mundtlig, og det er prioriteret fra XPRS som gruppe 1 - prioritet 177. Jo lavere gruppenummer, og jo lavere prioritetsnummer indenfor den gruppe et fag har, desto højere prioritet har faget.

Farvekoder i oversigten

Sorte linier angiver kursister til udtrækning.

Røde linier angiver:

- Kursister som afslutter uddannelsen, ved at følge algoritmen, bliver udtrukket til mere end de 9 prøver (Eksklusiv mundtlig og skriftlig flerfaglig prøve).

- Kursister som ikke afslutter, og der er mindre end 1 prøver tilbage til fri udtrækning. (Dvs. hvis der er 0 prøver til fri udtrækning bør du undersøge dette. Det kan være nødvendigt at ringe til Ministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.)

Grå linier angiver kursister som allerede er blevet udtrukket.

Grå-røde linier angiver kursister der er blevet udtrukket, men derefter rullet tilbage. Her vises oplysningerne fra da han blev udtrukket, som evt. kan anvendes til at hjælpe den manuelle håndtering af kursisten.

Fra oversigten kan der navigeres direkte til kursistens stamvindue ved at dobbeltklikke på den pågælde kursist og via popup menuen for den valgte kursist, kan der navigeres til oversigten over kursistens eksamensmoduler, til kursistens karakterprotokol og til statusvinduet for kursistens fulde eksamensbevis.

Fra oversigten over kursistens eksamensmoduler er der mulighed for manuelt at redigere markeringen for, om kursisten er udtrukket til eksamen eller ej. Hvis denne markering ajourføres manuelt, skal du opfriske vinduet med kursister til udtrækning før ændringen bliver afspejlet i oversigten.

Funktioner

Udtræk kursister: Udtrækker kursister til eksamen ved at slette eksamenstilmeldinger til de fag, den enkelte kursist ikke er udtrukket og i stedet oprette en karakter i samme fag med værdien 'BO'. Bortfaldne karakterer markeres med Medtages = 'X' og Medtællende = ' '. Hvis kursisten er tilmeldt eksamen i fag, der ligger ud over den uddannelse kursisten tilmeldt (angives indirekte via kursistens aktuelle kursisttype), vil tilmeldingerne til disse "ekstra" fag ikke blive berørt af udtrækningen.

Når udtrækningen er gennemført vil kolonnen 'Udtrukne prøver' være udfyldt med de samme prøver, som er vist i kolonnen 'Prøver til udt.'.

Rul udtræk tilbage: Åbner et vindue til at rulle eksamensudtræk tilbage. Det kan blive nødvendig f.eks. i tilfælde af fejl i XPRS prøvefagsudtræk.

Rul udtræk tilbage for kursist

Ruller udtrækket tilbage for kursisten markeret i listen. Herefter skal kursisten håndteres manuelt, da han kun kan udtrækkes igen, hvis hele udtrækket for den uddannelse/trin rulles tilbage.

Udtrækningsalgoritme

Der gælder følgende regler:

- En elev skal, afhængig af årgang og uddannelse, have (mindst) et bestemt antal prøver (N) i hele forløbet (pt. 7-10 prøver eksklusiv mundtlig og skriftlig flerfaglig prøve).

Elever med bonus A fag udtrækkes i en skriftlig prøve mere.

HHX: Specielt for HHX så medtages Studieområdet - DIO i udtræk. Hvis eleven ikke har aflagt prøve i erhvervscase, så er den tvungen og kommer først i udtrækket. Hvis de har aflagt prøve i erhvervscase, så kommer den blot med i udtrækket i prioriteret rækkefølge. Prøve medtæller i udtrækssammenhæng som en mundtlig prøve.

- Der udtrækkes minimum 3 skriftlige og 3 mundtlige prøver.

- Skriftlige prøver indgår i udtrækket, så alle elever aflægger mindst én prøve i fag med både skriftlig og mundtlig prøve.

- Prøveudtrækket er entydigt bestemt af XPRS udmeldte prøverækkefølge.

- En elev må ikke ved en eksamenstermin kunne forudse at et fag ikke kan udtrækkes.

Prøveudtrækket til en given elev bestemmes på følgende måde:

- Det sikres at eleven er tilknyttet de mulige prøver der var omfattet af ETP, og som ikke på forhånd bortfalder for dennes specifikke elev (fx efter reglen om fag på flere niveauer)

- Der opstilles en specifik prøveliste E for eleven ud fra den totale udmeldte liste T af prøver udmeldt fra XPRS. E bliver en (kopi af en) delmængde af T. Hvis det her konstateres at ele-ven ikke kan komme til prøve i et bestemt fag (fordi det ikke er i listen E, men indgår i ele-vens aktuelle undervisning), tages kontakt med KET for at aftale forholdsregler herved.

Afhængig af om der er tale om den afsluttende termin, eller en tidligere, foretages udtræk på følgende måde:

Ved den afsluttende termin:

Prøvefagsudtrækket for de nuværende elever i 3g (elever, der har påbegyndt deres gymnasiale uddannelse før august 2010) skal fortsat sikre, at elever med fag på B-niveau, der afsluttes med både skriftlig og mundtlig prøve, har aflagt prøve i mindst én af disse prøveformer.

1.Først sikres, at antallet af skriftlige prøver er tilstrækkeligt, om muligt fire. Med udgangspunkt i antallet af tidligere aflagte skriftlige prøver udtrækkes fra elevens prøvefagsrække (udmeldt af XPRS) de først forekommende skriftlige prøvefag, således at det samlede antal skriftlige prøver i alt bliver fire. Kun i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at opfylde de fire, udtrækkes tre.

2.Dernæst sikres, at alle aflægger mindst én af prøverne i A-niveaufag med både skriftlig og mundtlig prøve ved at supplere med manglende fag i den først forekommende prøveform i prøvefagsrækken.

3.Herefter kontrolleres, om antallet af aflagte mundtlige prøver er mindst tre. Såfremt det ikke er tilfældet, udtrækkes det først forekommende mundtlige prøvefag.

4.For elever med mere end det krævede antal A-niveaufag udtrækkes nu - om muligt - fra prøvefagsrækken det antal skriftlige prøver, som eleven har ekstra A-niveaufag. (Indføres først for elever, der har påbegyndt deres gymnasiale uddannelse 2011 eller senere.)

5.Til slut sikres det tilstrækkelige antal prøver i forhold til det samlede antal prøver ved at udtrække det nødvendige antal af først forekommende, ikke udtrukne prøvefag i prøvefagsrækken uanset prøveformen.

Ved øvrige terminer:

1.Såfremt der er fag/prøver i gruppe 1 i elevens prøvefagsrække, udtrækkes den først forekommende prøve.

2.Forekommer der herefter i prøvefagsrækken et fag på B-niveau med både skriftlig og mundtlig prøve og er faget ikke udtrukket i gruppe 1, udtrækkes fagets først forekommende prøveform. Er antallet af fag på B-niveau med både skriftlig og mundtlig prøve, der ikke er udtrukket efter pkt. 1, større end ét, udtrækkes kun det første.

3.Antallet af prøver ved den pågældende termin bliver således nul, en eller to.

4.Ved udtræk af prøvefag til sommerterminen 2g sikres, at eleven efter terminen har aflagt minimum to prøver.

For prøvehold i billedkunst, dans, erhvervscase, idræt, drama og musik gælder, at enten udtrækkes hele holdet, eller også udtrækkes ingen. "Alle eller ingen" reglen gælder dog ikke for blandede hold

(hf+stx). Hf-elever kan komme til prøve uden stx-eleverne.

Elever, der ved afslutningen af øvrige, tidligere terminer er tilmeldt to eller flere prøver med "alle eller ingen", kan højst blive udtrukket til én af prøverne. Institutionen må derfor sikre, at det på

trods heraf er muligt for holdene at gennemføre prøven.