Tips & Tricks nr. 1 - 10. marts 1998

Konvertering

Alle ansatte efter GL-overenskomsten er ved konverteringen sat til at være Gym-vejleder og alle ansatte efter LVU-overenskomsten er sat til at være AVU-vejleder. Dette er nødvendigt for at referencen fra kursist til studievejleder kan fungere. Dette skal altså manuelt korrigeres for de lærere der ikke er eller har været studievejleder.

GIA

Lærerens private telefonnummer videregives til GIA hvis det er indtastet. Såfremt telefonnummer ikke må videregives til GIA skal det ikke indtastes.

Af hensyn til GIA-indberetningen anbefales at lærerens privatadresse udfyldes på formen: Gade, husnummer, bogstav og etage.

Feltet Kommune i Kursist-vinduet, fanen Generelt skal altid udfyldes af hensyn til GIA-indberetningen. Angiv evt. en standard kommunekode i Systemindstillinger, fanen Kursist.

Da GIA altid skal have en kursisttype, skal fltet GIA kursisttype i Systemindstillinger på fanen Indberetning altid udfyldes med en standard-kursisttype (f.eks. "C" for "Enkeltfag"). Det gælder så at alle kursister som ikke har en kursisttype registreret i kursist-vinduet på fanen Detaljer får indberettet kursisttypen fra systemindstillingerne. Dermed skulle det kun være et fåtal af kursisterne det er nødvendigt at registrere kursisttype for. Kursisttypen må i øvrigt kun udfyldes med "AVU", hvis der er tale om en ren AVU-elev - altså blot eet enkelt HF-fag og typen skal være "Enkeltfag".e

Eksamen

Hvis en ikke Gym-fagkode (f.eks. en gymnasie fagkode) skal gælde som en Gym-fagkode på eksamensbeviset, kan funktionen gyldigt bevis på vinduet Gym-Eksamensprotokol ikke anvendes.

Husk at angive sidste rettidige udmeldingsdato på terminer (via menuen Koder>>Terminer). Hvis en kursist udmeldes før sidste rettidige udmeldingsdato slettes tilmeldingen fra systemet, ellers bevares den. Hvis der ikke er registreret sidste rettidige udmeldingsdato gælder: Hvis udmeldelsen sker senest 2 dage før første eksamensdato slettes tilmeldingen. Er der ikke registreret eksamensdage på modulet antages at udmeldelsen sker rettidigt.

Lister

Husk ved opsætning af parametre til lister at når der udvælges på afkrydsningsfelter (f.eks. feltet Betalingsfri på Hold-vinduet) skal der bruges stort "X". Lille "x" giver ikke korrekt søgning.

Når man grupperer lister skal man være opmærksom på at grupperingerne gemmes med fuld søgesti og filnavn til listerne. Hvis man flytter en liste fra en mappe til en anden (eller omdøber listen) skal man altså lave om i gruppering af lister og lave parametersæt på ny.

Diverse

For udenlandske adresser anbefales at 2 adresselinie udfyldes med postnumre, landekoder m.v. F.eks. '24739 Flensburg, Deutchland’

Man kan skifte imellem åbne vinduer - i den rækkefølge de er åbnet - ved hjælp af Ctrl+F6 (forrige vindue) og Ctrl+Shift+F6 (næste vindue).

Det anbefales at anvende en skærmindstilling på min. 800x600 pixler. På en 17" skærm eller større, kan man med fordel anvende endnu højere opløsning. Det giver mulighed for at se flere vinduer samtidig og dermed større overblik. LUDUS er designet så det kan anvendes ved 640x480 pixler. Anvendes denne indstilling, anbefales det at processlinien indstilles til "Skjul automatisk", idet den ellers vil optage noget at arealet til vinduer i LUDUS.