Beregning af eksamination på løntimeskema
GL
Der beregnes kun eksamination såfremt der er bedt om dette i systemindstillingerne (det er muligt at differentiere på om der skal beregnes for ordinære prøver og/eller for flerfaglige prøver).
I den første normperiode i et kursusår medtages forrige års eksamensmoduler, dog med undtagelse af større skriftlig opgave (SSO) som medtages i den normperiode terminen ligger i. For skolerne i Sydslesvig gælder dog, at alle eksamensmoduler medtages i den normperiode, som terminen ligger i.
I beregningen indgår et antal kursister. Det er samtlige kursister (inkl. selvstuderende) som har fået en karakter (dog ikke hvis karakteren er 'BO' for bortfaldet, eller kursisten har fået karakteren "Ikke mødt" som følge af udmelding indtil 2 dage før prøven). Hvis der på beregningstidspunktet endnu ikke er registreret karakterer eller eksamensdage, så er det antal ikke-udmeldte kursister pr. dags dato.
Er der ingen kursister, gives 0 timer.
Mundtlig:
Grundtakst: For eksamensmoduler med termin til og med 0303 beregnes 8,5 timer. For eksamensmoduler med termin fra og med 0304 anvendes den grundtakst der står i systemindstillingerne. Hvis der kun er 1 kursist, gives dog kun 2 timer. For prøver i naturvidenskabeligt grundforløb (nv, fagkode 6CTZZ), naturvidenskabelig faggruppe (nf, fagkode 6DTXZ) og kultur/samfundsvidenskabelig faggruppe (ks, fagkode 6ETXZ) tildeles den grundtakst, som er angivet pr. eksaminator på eksamensmodulet.
Eksaminationstid: (antal kursister * Mundtlig eksaminationstid) * 2.
Derudover gives 2 timer pr. selvstuderende.
Skriftlig: Beregnes kun for skolerne i Sydslesvig (efter samme metode som for mundtlige prøver).
Str. skr. opg.:
(antal kursister * 5).
Lærerens evt. eksamensvagter beregnes såfremt dette er angivet ved oprettelse af vagterne.
Flerfaglige prøver
For Eksamensprojekt (ep, prøveform 5, fagkode 9GTXZ) og Almen studieforberedelse (at, prøveform 6, fagkode 9ATZZ) gives 3,3 gange satsen for mundtlig eksaminationstid fra fagkoden. Ingen grundtakst.
LVU
Der beregnes kun eksamination såfremt der er bedt om dette i systemindstillingerne (det er muligt at differentiere på om der skal beregnes for ordinære prøver og/eller for flerfaglige prøver).
I hver normperiode medtages de eksamensmoduler der ligger i normperioden eller i forrige normperiode, hvis dette er valgt i systemindstillingerne.
Der beregnes ikke for FVU-området.
Beregning af antal kursister:
For prøveformerne mundtlig og projekt: Samtlige kursister (inkl. selvstuderende) som har fået en karakter (dog ikke de kursister der har fået karakteren "Ikke mødt" som følge af udmelding indtil faktor fra systemindstillingerne.før prøven).
Hvis der ikke er givet nogle karakterer, findes antallet ud fra aktive eksamenstilmeldinger.
For skriftlige prøver: Der tælles antal kursister, som har fået en karakter efter 7-trinsskalaen, dvs. at f.eks. IM (Ikke mødt) og S (Syg) ikke medtælles. Undtaget fra denne regel er dog AVU Matematik 1 (fagkode 102110 og 102120), hvor der altid tælles antal ikke-udmeldte kursister på beregningstidspunktet.
Hvis der på beregningstidspunktet endnu ikke er registreret karakterer, så er det antal ikke-udmeldte kursister pr. dags dato.
Er der ingen kursister, gives 0 timer.
Mundtlig:
Hvis der er angivet noget i feltet "Prøvetimer pr. eksaminator iflg. lokalaftale" i eksamensmodul-vinduet, så gives dette timetal og ikke andet, ellers...
Mdt.: ((antal kursister * Mundtlig eksaminationstid fra fagkoden) * Faktor til eksamen fra fagkoden) + Grundtakst eksamen fra fagkoden.
Mundtlig eksaminationstid findes fra fagkoden eller fra eksamensmodulet under afvikling, hvis dette er valgt.
OBS! For fag hvor feltet "Antal pr. gruppe" er udfyldt, f.eks Matematik G, beregnes det anderledes:
Antal kursister mat-G: (antal kursister / Antal pr. gruppe fra fagkoden) oprundet til helt tal.
Mdt.: (Mundtlig eksaminationstid / 60) * Faktor til eksamen fra fagkoden * antal kursister mat-G + Grundtakst til eksamen fra fagkoden.
"Mundtlig eksaminationstid" findes fra fagkoden eller fra eksamensmodulet under afvikling, hvis dette er valgt.
Skr.: Endvidere tillægges tid til udarbejdelse af prøvesæt: Udarbejdelse af opg. pr. kursist fra fagkoden * antal kursister.
For edb 1 og Informatik gælder, at der eksamineres 2 kursister ad gangen. For Layout gælder, at der eksamineres 3 kursister ad gangen. I tilfælde af at den sidste kursist i f.eks. edb 1 kommer op alene, skal læreren alligevel have timer for 2 kursister.
Skriftlig:
Hvis der er angivet noget i feltet "Prøvetimer pr. eksaminator iflg. lokalaftale" i Eksamensmodul-vinduet, så gives dette timetal og ikke andet, ellers...
Eksaminationstid: Antal kursister * Tidsforbrug pr. kursist fra fagkoden * Faktor ved eksamen fra fagkoden. Til udarbejdelse af prøvesæt gives derudover et antal timer til udarbejdelse af prøvesæt. Dette timetal er angivet ifm. fagkoden.
For AVU-eksamensmoduler med prøveformen "Andet" (den sproglige prøve) beregnes der ikke længere timer til eksaminator.
Projekt:
Hvis der er angivet noget i feltet "Prøvetimer pr. eksaminator iflg. lokalaftale" i Eksamensmodul-vinduet, så gives dette timetal og ikke andet, ellers...
Antal kursister * Tidsforbrug pr. kursist fra fagkoden. Dette er kun aktuelt for Dansk Trin 2 (fagkode 101210 og 101220), som udløser ½ time pr. kursist.
Lærerens evt. eksamensvagter beregnes såfremt dette er angivet ved oprettelse af vagterne.