AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER.
§ 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE.
Stk. 1. Overenskomsten omfatter magistre som ansættes i gymnasieskolen, ved studenterkursus samt HF-kursus, herunder ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning og som har en af de i bilag 1 nævnte uddannelser.
Stk. 2. Overenskomsten gælder for ansatte i:
1) Amtsrådsforeningen i Danmarks forhandlingsområde,
2) Københavns Kommune,
3) Frederiksberg Kommune og
4) Statens forhandlingsområde.
BEMÆRKNINGER:
Andre akademikere end de i bilag 1 anførte
ansættes i henhold til overenskomsten med
vedkommende faglige organisation, men der
ydes tillæg og overtimebetaling efter reg-
lerne i denne overenskomst.
Såfremt uddannelseskravene ikke er opfyldt,
kan ansættelse efter overenskomsten kun ske
efter forudgående godkendelse af Amtsråds-
foreningens lønudvalg/Overborgmesterens af-
deling, Løndirektoratet/Frederiksberg Kommu-
ne, Økonomidirektoratet/Finansministeriet.
Vedrørende aflønning for vikariater henvi-
ses til protokollatet til overenskomsten
vedrørende ansættelse og aflønning af vi-
karer i gymnasieskolen m.v.
Kombinationsbeskæftigelse og kombinerede
ansættelser kan etableres i henhold til
Rammeaftale af 19. december 1978 om kom-
binationsbeskæftigelse og kombinerede an-
sættelser for overenskomstansatte akademi-
kere.
Ved kombinerede ansættelser skal der ske
underretning til Gymnasieskolernes Lærer-
forening.
Stk. 3. Overenskomsten omfatter ikke
1)tjenestemænd,
2)pensionerede tjenestemænd fra
a) staten, folkeskolen og folkekirken,
b) amter/kommuner,
c) statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder,
3)andre, der oppebærer understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt
4)personer, der er fyldt 70 år.
Stk. 4. Ansættelse ud over 2 år er normalt betinget af, at magisteren har bestået pædagogikum.
BEMÆRKNINGER:
Begrænsningen af ansættelsen til maksi-
malt 2 år, såfremt de pædagogiske prøver
ikke er bestået, bør kun rent undtagel-
sesvis fraviges. Enhver magister, der
ansættes, inden de pædagogiske prøver er
bestået, bør have rimelig mulighed for at
gennemføre kurset inden for 2-års perio-
den, og der må tages hensyn hertil i sko-
lens timeplan. I et sådant tilfælde bør
vejledningstimerne strækkes over et helt
skoleår, og timerne indregnes i magiste-
rens pligtige timetal. En sådan pædagogi-
kumkandidats timetal bør inkl. vejled-
ningstimer ikke overstige det for magis-
tre gældende pligtige timetal.
Såfremt en magister ikke har bestået de
pædagogiske prøver senest 2 år efter an-
sættelsen og ikke har fået dispensation
til overskridelse af denne frist, betrag-
tes den oprettede ansættelseskontrakt som
ophævet ved udløbet af 2-års fristen. Så-
fremt magisteren inden 2-års fristens ud-
løb rejiceres ved pædagogikumkursets prak-
tiske del og ikke har fået tilladelse til
at indstille sig til en ny prøve, afske-
diges han med kortest muligt varsel. Ma-
gisteren kan herefter ikke på ny ansættes
ved en gymnasieskole, medmindre der fore-
ligger dispensation herfor fra Undervis-
ningsministeriet, Gymnasieafdelingen.
Gymnasielærere benævnes adjunkter, når pæ-
dogogikum (praktisk og teoretisk) er be-
stået. I en ansættelsesperiode, før disse
prøver er bestået, benævnes gymnasielæreren
adjunkt på prøve. Fra og med sidste løntrin
benævnes læreren lektor. Stillingsbetegnel-
sen lektor vil tillige være betinget af
mindst 1 års forudgående ansættelse ved en
gymnasieskole, et studenterkursus eller kur-
sus til HF.
§ 2. ANSÆTTELSESBREV.
Stk. 1. Aftale om Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) gælder.
Stk. 2. Ved enhver ansættelse efter denne overenskomst orienteres Gymnasieskolernes Lærerforening om ansættelsen med angivelse af ansættelses- og anciennitetsdato.
§ 3. LØN OG INDPLACERING.
Stk. 1. Den ansatte indplaceres i nedenstående lønforløb efter sin uddannelse, jf. stk. 3, og i forhold til sin anciennitet, jf. § 5.
Trin Årlig grundløn
(1/10 1984-niveau)
1.145.900 kr.
2.149.300 kr.
3.154.800 kr.
4.160.400 kr.
5.165.800 kr.
6.171.100 kr.
7.177.100 kr.
8.182.300 kr.
9.187.900 kr.
Trin Årlig grundløn
(1/10 1984-niveau)
10.192.900 kr.
11.198.500 kr.
12.202.400 kr.
13.208.000 kr.
14.213.400 kr.
15.219.500 kr.
16.227.500 kr.
Stk. 2. Til grundlønnen til ansatte i amterne samt Københavns og Frederiksberg kommuner ydes følgende pensionsgivende tillæg i årlige grundbeløb (1/10 1984-niveau):
TrinÅrligt tillæg
1 - 5 250 kr.
6 - 9 375 kr.
10 - 13 500 kr.
14 - 16 625 kr.
Stk. 3. Indplacering i ovennævnte løntrinsforløb sker således:
1)Cand.phil.'er og cand.interpret.'er indplaceres i løntrinsforløbet 1 - 16.
2)Øvrige magistre indplaceres i løntrinsforløbet 3 - 16.
Alle løntrin er 1-årige.
BEMÆRKNINGER:
Aflønning af pædagogikumkandidater.
Der ydes pædagogikumkandidater løn, svaren-
de til 80% af fuld overenskomstløn efter 1.
løntrin, jf. de i § 3, stk. 3, nævnte løn-
trinsforløb. Indtil andre regler er fastsat,
bevares den hidtidige rådighedspligt på 4
ugentlige timer. Pædagogikumkandidater be-
varer den nævnte aflønning under det fag-
ligt-pædagogiske kursus.
Til en pædagogikumkandidat ydes der løn un-
der sygdom efter samme regler som for fast-
ansatte. Hvis en pædagogikumkandidat på
grund af sygdom tvinges til at afbryde sit
pædagogikumkursus, kan der ydes løn under
et nyt pædagogikumkursus. Pædagogikumkandi-
daten kan dog maksimalt få løn under 2 kur-
ser i alt.
Aflønning m.v. i forbindelse med eksamen.
1.I forbindelse med eksamination af selv-
studerende, herunder elever/kursister
på særlige vilkår og elever/kursister,
der går til eksamen på vilkår som selv-
studerende, vederlægges eksaminator med
timelønssats III (inkl. betaling for
forberedelse) i Finansministeriets cir-
kulære om vederlæggelse af timelønnet
undervisning. Se i øvrigt § 28, stk. 2.
Det forudsættes, at censur af selvstu-
derende m.fl. finder sted på dage, hvor
den pågældende lærer i øvrigt virker
som censor på skolen.
2.Eksaminatorer og censorer, der fore-
står mundtlig eksamen i den ekstraor-
dinære eksamenstermin i august/septem-
ber vederlægges således:
Eksaminator vederlægges med timeløns-
sats III (inkl. betaling for forbere-
delse) i Finansministeriets cirkulære
om vederlæggelse af timelønnet under-
visning.
Censor vederlægges med 80% heraf.
Lærere, der medvirker som vagt ved
skriftlig eksamen i den ekstraordinæ-
re eksamenstermin (august/september),
og som ikke samtidig har fået aflyst
sine timer, får det konkrete timefor-
brug indregnet i årsopgørelsen, jf.
§ 28.
3.Det til eksamen medgåede timetal be-
regnes ved at dividere antal eksami-
nander med antallet af eksaminationer
pr. time (jf. de for den ordinære ek-
samen gældende regler).
Det herved beregnede timetal oprundes
til nærmeste antal hele timer.
Såfremt eksaminander udebliver fra ek-
samen eller framelder sig eksamen se-
nere end 2 døgn før dens afholdelse,
ydes vederlag, som om eksaminationen
var gennemført.
§ 4. LØNBEREGNING/LØNFRADRAG.
Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale gælder.
§ 5. ANCIENNITET.
Stk. 1. Ancienniteten regnes normalt efter det antal år den pågældende efter bestået eksamen - i eller uden for amtets/kommunens/statens tjeneste - har været beskæftiget med arbejde betinget af akademisk uddannelse, herunder eventuel værnepligtstjeneste.
Praktisk pædagogikum medregnes med 5 måneder i ancienniteten. For magistre, som har påbegyndt kursus før 1. august 1983, medregnes det dog med 6 måneder.
Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således at den tidligst beregnes fra udgangen af den måned, hvori den pågældende har bestået eksamen.
BEMÆRKNINGER:
En uddannelse anses for afsluttet fra den
1. i måneden efter, at samtlige karakterer
er afgivet, og der foreligger dokumenta-
tion herfor i form af eksamensbevis eller
anden erklæring fra uddannelsesinstitutio-
nen.
I tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes
med en skriftlig afhandling, er det dog
tilstrækkeligt, at der foreligger en for-
håndsgodkendelse, det vil sige en erklæ-
ring underskrevet af vejleder og censor
om, at afhandlingen vil blive godkendt.
Cand.phil.'er, der afslutter deres uddan-
nelse som cand.mag., cand.scient. eller
mag.art., indplaceres i hovedskalaens løn-
trin som følger:
cand.phil.cand.mag.
1. trintil 3. trin
2. trintil 3. trin
3. trintil 3. trin
4. trintil 4. trin
5. trintil 5. trin
o.s.v.
Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem de relevante overenskomstparter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.
§ 6. DELTIDSBESKÆFTIGEDE- ANSÆTTELSE, LØN OG ANCIENNITET.
Stk. 1. De inden 1. juli 1977 etablerede deltidsansættelsesforhold fortsætter på de hidtil aftalte betingelser. For ansatte med deltidsbeskæftigelse efter denne dato gælder de i stk. 2 - 4 fastsatte regler.
Stk. 2. Ansatte i fuld stilling kan efter 2 års ansættelse opnå nedsættelse af timetallet til 1/2 eller 2/3 timetal efter ansøgning, såfremt tjenesten tillader det. Nedsættelsen kan enten være tidsbegrænset for 1 år, 2 år eller varig. Efter en tidsbegrænset nedsættelse har den ansatte ret til at vende tilbage til en hel stilling. Ved varig nedsættelse har den pågældende fortrinsret til ledige timer ved skolen, såfremt nedsættelsen ønskes ændret fra 1/2 til 2/3 timetal eller helt ophævet.
Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.
Stk. 4.
1)Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 timer pr. uge optjenes anciennitet i forhold til den nedsatte tjenestetid.
2)Ved ansættelse på deltid med mindst 15 timer pr. uge optjenes fuld anciennitet.
3)For beskæftigelse forud for 1. april 1987 beregnes anciennitet forholdsmæssigt ved mindre end 20 timer (11 løntimer) pr. uge og fuldt ud for 20 timer (11 løntimer) eller mere pr. uge.
4)Hvis en ansat har (haft) mere end én deltidsansættelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.
5)Perioder af kortere varighed end et helt skoleår med under 15 timer pr. uge medregnes dog kun under forudsætning af, at ansættelsen ved den enkelte skole/kursus har (haft) en sammenhængende varighed af mindst 4 måneder.
§ 7. KVALIFIKATIONSTILLÆG.
Stk. 1. Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger m.v., træffes der mellem overenskomstens parter speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.
Stk. 2. Der kan i overenskomstperioden ikke ydes nye tillæg eller ske forhøjelse af bestående tillæg i henhold til stk. 1. Dog vil der fortsat kunne indgås aftaler om ydelse af nye tillæg i tilfælde af nyansættelser og om ydelse af nye tillæg eller forhøjelse af bestående tillæg i tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.
Stk. 3. Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelser skal være indgivet til vedkommende arbejdsgiverpart senest 1/2 år efter ansættelsen.
§ 8. DECENTRALE LØNINSTRUMENTER.
Protokollaterne om decentrale løninstrumenter for henholdsvis amterne, Københavns Kommune, Frederiksberg kommune og staten gælder.
§ 9. TILLÆG.
Stk. 1. Til ansatte med fuldt pligtigt timetal ydes et særligt gymnasietillæg, der udgør følgende årlige grundbeløb (1/10 1984- niveau):
Til ansatte med indtil 21 års
lønanciennitet 16.200 kr.
fra 1. oktober 1995 17.200 kr.
Til ansatte med 21 års lønanci-
ennitet og derover 18.800 kr.
fra 1. oktober 1995 19.800 kr.
Stk. 2. Til lektorer med mere end 17 års lønanciennitet ydes et tillæg på 7.600 kr. i årligt grundbeløb (1/10 1984-niveau). Med virkning fra 1. oktober 1995 forhøjes tillægget til 8.600 kr. i årligt grundbeløb 1/10 1984-niveau). Tillægget kan ikke oppebæres samtidig med et andet tillæg efter § 7.
Stk. 3. Til ansatte med mindre end fuldt pligtigt timetal ydes de i stk. 1 og 2 nævnte tillæg forholdsmæssigt svarende til beskæftigelsesgraden.
Stk. 4. For varetagelse af nedennævnte funktioner ydes følgende tillæg i årlige grundbeløb (1/10 1984-niveau):
Ledende inspektor ved skoler med:
Under 700 elever78.900 kr.
700 elever eller derover90.600 kr.
Øvrige inspektorer ved skoler med:
Under 700 elever i alt11.000 kr.
700 elever eller derover i alt22.000 kr.
Kostinspektør26.600 kr.
Økonomiinspektor19.900 kr.
BEMÆRKNINGER:
Til ledende inspektorer ydes ikke tillæg
efter stk. 1 og 2.
Stk. 5. De i stk. 4 nævnte tillæg til øvrige inspektorer fordeles mellem inspektorerne efter lokal aftale.
§ 10. HONORARER VED GYMNASIESKOLER, STUDENTERKURSER OG 2-ÅRIGE HF-KURSER.
Stk 1. For tilsyn med samlinger ydes et årligt grundbeløb (1/10 1984-niveau) således:
Antal eleverÅrligt grundbeløb kr.
Fysik/kemiBiologi/geografi
Indtil 200 10.400 7.100
201 - 400 19.000 7.800
401 - 600 25.10010.400
601 - 800 31.10014.300
801 og derover 34.60016.000
I elevtallet indgår - ud over elever i gymnasiet, ved de 2-årige HF-kurser samt i GSK-klasser - det antal elever ved HF-enkeltfagskurserne, der benytter gymnasiets samlinger.
Stk. 2. Bibliotek.
For tilsyn med skolens bibliotek ydes et årligt grundbeløb (1/10 1984-niveau) efter antallet af bind.
BindÅrligt grundbeløb kr.
0 - 9.999 8.500
10.000 - 19.999 10.200
20.000 - 29.999 12.000
30.000 og derover 14.000
Stk. 3. Skemalægning.
For udarbejdelse og tilretning af skolens skema for et skoleår ydes 29,00 kr. i grundbeløb (1/10 1984-niveau) pr. ugentlig lærerskematime, der udløses på skolen i henhold til Ministeriet for Børn og Undervisnings regler om undervisningens omfang.
Ved skoler med tilknyttet 2-årigt HF-kursus samt ved studenterkurser ydes herudover et honorar på 6.300 kr. i årligt grundbeløb (1/10 1984-niveau). Ved skoler, hvor der både er 2-årigt HF-kursus og studenterkursus ydes dobbelt honorar (12.600 kr.).
BEMÆRKNINGER:
Skemalæggerhonorar.
Skemalæggerhonoraret opgøres på baggrund
af antallet af skolens/kursets lærerskema-
timer pr. uge fremkommet på baggrund af
timestyringsmodellerne, jf. henholdsvis
gymnasie- og HF-bekendtgørelsen.
Det ugentlige antal lærerskematimer opgøres
pr. 1. september. Heri indregnes lærerske-
matimetallet, der anvendes på GIF-hold og
den undervisning, der afløser den tidligere
GSK-undervisning.
Såfremt der er forhold, som rektor ønsker,
der skal tages særlige hensyn til i forbin-
delse med udarbejdelse af skemaet (f.eks.
udarbejdelse af skyggeskema i forbindelse
med langtidssygdom og barsel), indregnes
yderligere et antal skemaenheder svarende
til timereservationerne.
Honoraret dækker tilretningsarbejde og ske-
maændringer efter det færdige skemas afleve-
ring i et omfang på op til 15 timers arbejde
i løbet af året. Arbejde herudover honoreres
med timeløn.
Vejledning af pædagogikumkandidater.
For vejledning af pædagogikumkandidater ydes
et vederlag på 9.800 kr. i årligt grundbeløb
(1/10 1984-niveau) for et fuldt kursus.
§ 11. HONORARER VED HF-ENKELTFAG.
Stk. 1. For tilsyn med samlinger ydes et årligt grundbeløb (1/10 1984-niveau) således:
Fag Årligt grundbeløb kr.
1.-4. hold 5. og følgende hold
Fysik 5.0009.500
Kemi 5.0009.500
Biologi/geografi 3.8007.100
Hold i fællesfaget fysik-kemi medtælles med ½ ved beregningen af holdantallet i fysik og tilsvarende ved beregning af holdantallet i kemi.
Vederlaget for tilsyn med biologi- og geografisamling forudsættes fordelt mellem de to fag lokalt. Såfremt der kun undervises i det ene fag, udløses der kun halvdelen af de i forhold til holdantallet beregnede grundbeløb.
Honorarerne konverteres til timetillæg beregnet på grundlag af timelønnen på trin 10 i den i § 3 nævnte lønskala.
Stk. 2. Til lærere ved VUC-centre ydes et tillæg på 1.600 kr. i årligt grundbeløb (1/10 1984-niveau). Med virkning fra 1. august 1995 forhøjes tillægget til 5.600 kr. i årligt grundbeløb (1/10 1984-niveau). Tillægget ydes for den generelle forpligtelse til at undervise dag/aften.
Tillægget ydes tillige til samtlige lærere ved følgende institutioner:
1)Ringkøbing amtskommunes ungdoms- og voksenuddannelsescenter, Herning
2)HF-centret ved Efterslægten
3)Aalborg Studenterkursus
4)Frederiksberg Kursus til Studentereksamen
5)Nørrevold HF-kursus
6)Espergærde HF-center
Herudover ydes tillægget til de lærere ved rektorledede institutioner, der udfører enkeltfagsundervisning.
BEMÆRKNINGER:
For vejledning af pædagogikumkandidater
ydes et vederlag på 9.800 kr. i årligt
grundbeløb (1/10 1984-niveau) for et fuldt
kursus.
§ 12. PROCENTREGULERING.
Stk. 1. Pr. l. april 1995 forhøjes den samlede faste løn samt tillæg i henhold til denne overenskomst m.v. med 28,6546% (Staten) henholdsvis 28,3010% (amter/kommuner).
Stk. 2. Pr. l. april 1996 foretages eventuel ekstraordinær regulering af lønnen efter den mellem parterne indgåede aftale.
§ 13. LØNUDBETALING.
Lønnen udbetales månedsvis bagud.
§ 14. PENSION.
Stk. 1. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Magistrenes Pensionskasse.
Stk. 2. Den ansattes eget bidrag til pensionsordning udgør indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år, 5% af lønnen jf. § 3 samt af procentreguleringen heraf, jf. § 12. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbetalingen. Arbejdsgiverbidraget beregnes indtil samme tidspunkt som 10% af de samme løndele.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder også for tillæg, der ydes i henhold til § 7 på 43.000 kr. i årligt grundbeløb (1/10 1984-niveau) eller højere samt tillæg til ledende inspektorer, jf. § 9, stk. 4.
Stk. 4. Efter anmodning fra den ansatte kan der over en nærmere fastsat periode tilbageholdes et ekstraordinært pensionsbidrag.
Stk. 5. Hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, indbetales sædvanlige pensionsbidrag af årsbruttolønnen, som om der var afholdt ferie med løn.
Stk. 6. Ændringer i regulativer/vedtægter samt nye regulativer/ vedtægter for pensionsordningen skal godkendes af overenskomstens parter.
Stk. 7. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden (bortset fra emigration) kan ikke finde sted for bidrag, der indbetales efter 1. april 1993. For bidrag indbetalt inden denne dato gælder de hidtidige bestemmelser.
Stk. 8. Efter anvisning af pensionsordningen og med arbejdsgiverens forudgående godkendelse kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af de relevante overenskomstparter.
§ 15. ATP-BIDRAG.
Efter § 4A i lov nr. 367 af 10. juni 1987 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er det aftalt, at de ansatte ikke berøres af den forhøjelse af bidragssatsen, som er gennemført ved lovens § 19, stk. 3. De omfattes derfor fortsat af de ATP-satser, der har været gældende siden den 1. januar 1982.
§ 16. KONSTITUTION I TJENESTEMANDSSTILLING.
Stk. 1. Hvis en overenskomstansat konstitueres på overenskomstvilkår med henblik på eventuel senere tjenestemandsansættelse, ydes der ud over den overenskomstmæssige løn et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes som forskellen mellem den løn, inkl. generelt og særligt tillæg, vedkommende ville få ved ansættelse som tjenestemand på prøve og den skalaløn, vedkommende får efter overenskomsten, inkl. eventuelle tillæg, men med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag.
Stk. 2. Under en sådan konstitution kan der ydes tjenestefrihed uden løn i indtil 1 år fra den hidtidige stilling, uanset om konstitutionen finder sted under en anden ansættelsesmyndighed.
Stk. 3. Den overenskomstansatte kan dog vælge straks at lade sig ansætte som tjenestemand på prøve.
Stk. 4. Hvis en overenskomstansat konstitueres i en chefstilling på skalatrin 49 eller højere skalatrin, og konstitutionen i sammenhæng varer over 15 dage, udbetales der for hele perioden et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes som forskellen mellem den løn, inkl. generelt og særligt tillæg, vedkommende ville få ved udnævnelse i chefstillingen og den skalaløn, vedkommende får efter overenskomsten, inkl. eventuelle tillæg, men med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag.
Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når den overenskomstansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.
I øvrigt følges de regler, der gælder for ansættelsesmyndighedens tjenestemænd vedrørende ydelse af funktionsvederlag.
§ 17. GODTGØRELSE FOR UDGIFTER VED TJENESTEREJSER.
Stk. 1. Udgifter ved tjenesterejser godtgøres efter de regler, der gælder for ansættelsesmyndighedens tjenestemænd.
Stk. 2. Lærere ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning, der på samme dag har undervisning på 2 geografisk adskilte kurser eller kursusafdelinger som led i deres tjeneste, oppebærer befordringsgodtgørelse efter de regler, der gælder for ansættelsesmyndighedens tjenestemænd.
§ 18. BEFORDRINGSGODTGØRELSE.
Aftale om godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel på tjenesterejser/Københavns og Frederiksberg kommuners bestemmelser herom gælder.
§ 19. FERIE M.V.
Aftale om ferie for (amts)kommunalt ansat personale hhv. Aftale om ferie for statsansat personale, gælder.
BEMÆRKNINGER:
Medmindre andet aftales mellem ansættelses-
myndigheden og den ansatte, anses 5 ugers
ferie for afholdt inden 1. august i den
periode, hvor skolen holder sommerferie-
lukket.
Feriedage, som på grund af indtrådt barsels-
orlov bliver placeret i denne orlovsperiode,
kan udskydes eller kan kræves udbetalt i
form af feriegodtgørelse, jf. Aftale om fe-
rie for (amts)kommunalt personale, § 9, stk.
1 og 2. Ansatte i statens forhandlingsområde
er omfattet af ferielovens bestemmelser.
Der kan således ydes indtil 5 ugers erstat-
ningsferie, hvis en lærer har haft helt
eller delvis barselorlov i ferien og såle-
des, at der sikres læreren 3 ugers sammen-
hængende ferie.
Hvis barselorloven således bevirker, at
læreren mister hele sin skolesommerferie,
kan de 3 uger + 2 uger gives på et med rek-
tor aftalt tidspunkt.
Er der skolesommerferiedage til rest, læg-
ges erstatningsferien direkte i tilknyt-
ning til disse dage, således at der opnås
3 ugers sammenhængende ferie enten før el-
ler efter barselsorloven. De 2 uger kan gi-
ves på et andet tidspunkt.
Det er med Gymnasieskolernes Lærerforening
aftalt, at antallet af erstatningsferieda-
ge, der skal placeres på skoledage bereg-
nes således:
antal feriedage x 5 = antal skoledage,
7hvor der kan af-
vikles ferie
Det herved fremkomne antal feriedage på
skoledage afrundes til nærmeste hele an-
tal feriedage.
De resterende feriedage anses for afholdt
i undervisningsfri perioder.
Hvor en ansat afholder ferie med feriegodt-
gørelse fra en tidligere arbejdsgiver, fra-
drages 7,4/1924 af den pågældendes årsbrut-
toløn pr. feriedag, ekskl. lørdage, således
at fradraget for en lærer ansat den l. au-
gust i optjeningsåret udgør:
((5 x 7,4) + (5 x 7,4) + (4,5 x 7,4))/1924 =
107,3/1924 af årsbruttolønnen.
Samme regel anvendes, når en ansat holder
ferie uden at have optjent ret til ferie
med løn eller feriegodtgørelse.
§ 20. GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION OG OMSORG.
Aftalerne om amtsligt/kommunalt henholdsvis statsansattes adgang til fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, barsel og adoption samt omsorg gælder.
§ 21. BARNS 1. SYGEDAG.
Stk. 1. Den ansatte har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tjenestefrihed på et barns første sygedag, når følgende betingelser er opfyldt:
1)barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte,
2)fravær er nødvendigt af hensyn til barnet,
3)tjenestefrihed er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.
BEMÆRKNINGER:
I vurderingen af, om anmodning om tjeneste-
frihed skal imødekommes, indgår en afvejning
af barnets alder og sygdommens karakter.
Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær,
men fraværslisten suppleres med oplysninger
om fraværet på grund af barns 1. sygedag.
Stk. 2. Under tjenstefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til løn.
Stk. 3. Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.
§ 22. OPSIGELSE.
Stk. 1. Funktionærlovens regler om opsigelse anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op.
Stk. 2. Der optages i henhold til funktionærlovens § 5, stk. 2, en speciel bestemmelse i ansættelseskontrakten om, at magisteren kan opsiges til fratræden ved en måneds udgang, når han inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage.
Såfremt den ansatte på fratrædelsestidspunktet fortløbende har været ansat ved gymnasieskoler, studenterkursus eller højere læreanstalter i mindre end 6 år, fra 6 til 9 år eller over 9 år er varslet fastsat til 1 henholdsvis 3 og 4 måneder.
Stk. 3. I forbindelse med opsigelse på grund af sygdom kan det forkortede opsigelsesvarsel i funktionærlovens § 5, stk. 2 ikke anvendes, hvis samtlige 120 dages sygefravær udelukkende skyldes tilskadekomst i tjenesten.
I amterne samt Københavns og Frederiksberg kommuner gælder endvidere, at forkortet varsel efter 120 dages sygdom ikke kan anvendes, når en arbejdstager, der har genoptaget arbejdet efter en arbejdsskade, bliver opsagt på grund af sygdom, og de 120 dages sygdom udelukkende er forårsaget af den oprindelige arbejdsskade. Forkortet varsel kan dog anvendes, hvis opsigelsen er afgivet mere end 2 år efter den oprindelige arbejdsskade, eller ansættelsesforholdet i mellemtiden har været afbrudt.
Amtet/kommunen kan afkræve pågældende fornøden lægelig dokumentation for forholdet.
Stk. 4. Opsigelse bør normalt kun finde sted til en 31. juli.
BEMÆRKNINGER:
Sygedage i sommerferien medregnes ikke
ved afsked i henhold til stk. 2 og 3.
Opsigelse efter stk. 2 og 3 skal for at
være gyldig ske i umiddelbar tilknytning
til udløbet af de 120 sygedage, og medens
magisteren endnu er syg.
Der er enighed mellem overenskomstens par-
ter om, at afsked efter 120-dages reglen i
det enkelte tilfælde ikke nødvendigvis skal
finde sted. Såfremt magisteren er skemalagt
med mere end 160 årlige overtimer, gælder
følgende særlige regler ved afsked begrun-
det med sygdom:
Såfremt lægeattesten giver håb om helbredel-
se, kan der hengå indtil 1 år, inden afske-
digelse finder sted. Under hensyn til tid-
ligere sygeperioder, vedkommendes alder o.
lign. vil den nævnte tid dog kunne afkortes.
Når lægeattesten ikke giver håb om helbre-
delse, bør der i almindelighed snarest fo-
retages skridt til afskedigelse. Det i funk-
tionærloven fastsatte varsel bør gives så
betids, at ovennævnte frist ikke forlænges
som følge af varslet.
Ovennævnte særlige regel finder kun anvendel-
se, såfremt magisteren ikke herved stilles
ringere end efter funktionærlovens bestem-
melser.
For ansatte i statens forhandlingsområde
gælder følgende:
Opsigelse med forkortet varsel bør normalt
undlades, hvis den ansatte er opført på
venteliste til eller er under sygehusbe-
handling, som må antages inden for en kor-
tere tid at kunne gøre den pågældende ar-
bejdsdygtig igen, eller hvis den ansatte i
øvrigt har udsigt til snarlig tilbagevenden
til arbejdet.
Omvendt er der mulighed for opsigelse med
almindeligt varsel i tilfælde af hyppigt og
omfattende sygefravær, selv om der ikke er
tale om 120 dages sygdom inden for 12 måne-
der.
Uanset den i opsigelsen anførte begrundelse
er ansættelsesmyndigheden berettiget til se-
nere at fremføre yderligere begrundelser for
afskedigelsen.
Har en afskedigelse været begrundet i sygdom
eller manglende timetal, og har ansættelses-
forholdet ikke på forhånd været tidsbegrænset,
vil der ved besættelse af ledige stillinger i
gymnasieskolen blive taget særligt hensyn til
den pågældende magister under forudsætning af,
at han i rimeligt omfang søger de stillinger i
gymnasieskolen, der opslås ledige inden for
hans faggruppe.
Stk. 5. Det påhviler ansættelsesmyndigheden skriftligt at meddele enhver opsigelse til den ansatte og vedkommende organisation. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.
BEMÆRKNINGER:
Det henstilles, at meddelelse til organisa-
tionen om opsigelse så vidt muligt fremsen-
des samtidig med, at opsigelsen meddeles
den ansatte.
Meddelelse til organisationen skal gives,
selv om den ansatte har fremsat anmodning
om, at en sådan meddelelse ikke gives.
Meddelelse til vedkommende tillidsrepræsen-
tant kan ikke træde i stedet for meddelelse
til organisationen.
Stk. 6. Skønner organisationen, at en afskedigelse ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan den inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med ansættelsesmyndigheden.
Stk. 7. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen, kan organisationen inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen kræve spørgsmålet gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn.
Nævnet består af 1 repræsentant valgt af hver af parterne samt en af Højesterets præsident blandt rettens dommere udpeget formand. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner.
Stk. 8. Nævnet afsiger en motiveret kendelse.
I de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.
Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning.
Erstatningens størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved ansættelsesmyndigheden.
Stk. 9. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.
Stk. 10. Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af
1)en ansat, som ikke har været uafbrudt beskæftiget i ansættelsesmyndighedens tjeneste i mindst 1 år før afskedigelsen, eller
2)en ansat, med hvem der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og at arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 2 år.
§ 23. SYGDOM, VÆRNEPLIGT OG EFTERLØN.
Stk. 1. Følgende bestemmelser i Funktionærloven finder anvendelse:
1)Løn under fravær på grund af sygdom (§ 5),
2)indkaldelse til aftjening af værnepligt (§ 6) og
3)efterløn (§ 8).
§ 24. TJENESTEFRIHED M.V.
Stk. 1. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesse.
Stk. 2. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan gives, når
1)det er aftalt mellem de relevante overenskomstparter,
2)tjenestefriheden bruges til studier, og
3)studierne er i ansættelsesmyndighedens interesse.
BEMÆRKNINGER:
Bestemmelsen udelukker ikke ydelse af hel
eller delvis løn under orlov i henhold til
lov nr. 7 af 9. januar 1995 om orlov.
Stk. 3. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.
Stk. 4. Ansættelsemyndigheden og vedkommende organisation kan aftale, at ansættelsesmyndigheden indbetaler 10% i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5% i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.
Stk. 5. Såfremt en magister søger og får tildelt et kandidatstipendium ved et universitet, fratræder magisteren sin stilling i det tidsrum, stipendiet varer.
I forbindelse med videreuddannelse, bl.a. i mangelfag, kan magisteren efter ansættelsesmyndighedens godkendelse opnå tjenestefrihed, eventuelt med hel eller delvis løn.
Tjenestefriheden gøres betinget af, at der til stillingen kan skaffes kvalificeret vikar.
Under godkendt deltagelse i efteruddannelseskursus med løn bevarer magisteren gymnasietillæg og overtimebetaling.
BEMÆRKNINGER:
Ministeriet for Børn og Undervisning træffer afgørelse
af, hvilke fag der er mangelfag.
Ved orlov på nedsat løn forelægges spørgs-
målet om pensionsbidragsbetaling for Amts-
rådsforeningen/Københavns Kommune/Frede-
riksberg Kommune/Finansministeriet.
AFSNIT B. ARBEJDSTID.
§ 25. ARBEJDSTID.
Lønnen i § 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til 1924 årlige timer, inkl. ferie og fridage.
BEMÆRKNINGER:
For så vidt angår pauser, der medregnes i
arbejdstiden, præciseres,
atden ansatte ikke kan forlade arbejds-
stedet i sådanne pauser,
atden ansatte i pausen er til rådighed
for arbejdsgiveren, samt
atder ikke sker ændring i gældende regler
om pausernes omfang.
Stk. 2. Der tilkommer de ansatte fridage efter de regler, der gælder for ansættelsesmyndigheden.
Stk. 3. Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden gælder.
§ 26. UNDERVISNING, FORBEREDELSE M.V.
Stk. 1. Undervisningen af en klasse eller et hold indgår i lærerens årsopgørelse med det for faget planlagte antal undervisningstimer (lektioner), jf. stk 3.
BEMÆRKNINGER:
Planlagt undervisning.
1. For gymnasier, studenterkurser og 2-årige
HF-kurser fastsættes undervisningen i be-
kendtgørelserne ved et antal ugentlige lek-
tioner. Den for en klasse/et hold planlagte
undervisning skal derfor indregnes i lære-
rens årsopgørelse med antallet af ugentlige
lektioner x antallet af uger, hvori der un-
dervises på det pågældende niveau/klassetrin.
Herefter multipliceres med 2 (2,5 for lærere,
der er fyldt 60 år).
Den uge, hvor eleverne i l.g. skriver dansk-
opgave, indgår ikke i det planlagte antal
undervisningsuger, men indregnes særskilt i
årsopgørelsen for dansklæreren, jf. nedenfor.
2. For enkeltfagskurser fastsættes undervis-
ningen i bekendtgørelsen ved et antal årlige
lektioner. Indregningen i lærerens årsopgø-
relse sker med det planlagte årlige timetal,
der fastsættes for undervisningen x 2 (2,5
for lærere, der er fyldt 60 år).
3. Endvidere indregnes - hvor det foreskri-
ves i bekendtgørelser m.v. - konferenceti-
mer, deletimer, frivillig undervisning og
anden undervisning, f.eks. GIF-kurser og
laboratoriekurser. Indregningen i lærerens
årsopgørelse sker med det planlagte antal
timer x 2 (2,5 for lærere, der er fyldt 60
år).
4. Specialundervisning, der varetages af
magistre, indregnes i årsopgørelsen som un-
dervisning.
Danskopgaven.
For lærere, der står til rådighed for ele-
verne i 1.g. i den uge, hvor de udarbejder
danskopgaven, sker der indregning med 20
timer i årsopgørelsen.
Tilsyn i eksperimentelle fag/større skrift-
lig opgave.
I forbindelse med elevernes/kursisternes ud-
arbejdelse af den større skriftlige opgave
i 3.g./2.HF, får lærere, der fører tilsyn
med det hermed forbundne eksperimentelle ar-
bejde i fagene fysik, kemi og biologi, med-
regnet det faktiske (det godkendte) antal
medgåede tilsynstimer i årsopgørelsen.
Stk. 2. Såfremt en lærers undervisning er eller forventes aflyst på grund af andre undervisningsaktiviteter, kan læreren med et varsel på 1 uge pålægges at læse et tilsvarende antal lektioner.
Såfremt der sker uforudsigelige aflysninger på skolen, kan læreren dog pålægges at læse disse lektioner med en dags varsel.
BEMÆRKNINGER:
Aflysning af undervisning.
Bestemmelsen indebærer, at en lærer med et
varsel på 1 uge er forpligtet til at påtage
sig anden undervisning, hvis lærerens egen
undervisning aflyses, fordi eleverne del-
tager i andre aktiviteter i den pågældende
time.
Timerne kan læses i egne klasser/hold eller
i andre klasser/hold og kan afvikles som an-
den undervisning - bortset fra de for faget
planlagte undervisningstimer, jf. bekendtgø-
relsen - eller som vikartimer.
Timer, der aflyses, fordi læreren selv er
forhindret af andre af skolen planlagte
aktiviteter, skal ikke erstattes.
Timerne betragtes ikke som aflyste under
lærerens sygdom.
Hvis der opstår et uforudset behov for at
benytte nogle af de til rådighed stående
lærere, skal varslet senest afgives dagen
før. Konkret kan der være tale om vikaria-
ter i forbindelse med andre læreres syg-
dom.
Omlægning af undervisningen.
I forbindelse med den uge, hvor eleverne i
3.g. og 2.HF udarbejder den større skrift-
lige opgave, samt terminsprøver, ekskursio-
ner, introduktionsarrangementer, temadage/te-
mauger, praktik, virksomhedsbesøg og andre
elevaktiviteter samt lærernes efteruddan-
nelse, omlægges undervisningen de pågælden-
de dage eller perioder.
De aflyste undervisningstimer, inkl. forbe-
redelse, betragtes som svarende til lære-
rens deltagelse i de nævnte aktiviteter,
og der sker ikke yderligere med-/eller mod
regning af arbejdstimer. Lærerens deltagel
se i disse aktiviteter indregnes således i
årsopgørelsen med de i semesterplanen plan-
lagte lektioner.
Andre lærere, hvis undervisning aflyses, og
som ikke deltager i ovennævnte aktiviteter,
(herunder lærere, der ikke stiller en større
skriftlig opgave), er forpligtet til at ud-
føre anden undervisning i overensstemmelse med
stk. 2.
Ved omlægning af undervisningen i forbindel-
se med terminsprøver har læreren en vagtfor-
pligtelse, der svarer til 2 timer for hver
aflyst lektion.
Såfremt læreren, der skal føre tilsyn i eks-
perimentelle fag i forbindelse med udarbej-
delse af den større skriftlige opgave, har
aflyste timer, afvikles disse forlods som
tilsynstimer. Der føres tilsyn i 2 timer pr.
erstatningstime.
Stk. 3. Hver lektion á 45 minutter indregnes i årsopgørelsen med 2 timer. Til lærere, der er fyldt 60 år, dog 2 timer og 30 minutter. Den afsatte tid medgår til bl.a. følgende opgaver:
-Afvikling af undervisningstimerne,
-forberedelse, planlægning og efterbehandling af undervisningsforløb,
-medvirken ved forskellige administrative funktioner (karaktergivning, pensaopgivelser o.a.),
-koordinering af elevernes undervisning og arbejdsbyrde, og
-etablering og opretholdelse af fagligt og tværfagligt samarbejde mellem lærerne og deltagelse i møder om faglige og pædagogiske emner.
Pauser (frikvarterer) er endvidere indregnet heri.
BEMÆRKNINGER:
Den forhøjede tid til lærere, der er fyldt
60 år ydes fra den 1. i den måned, hvor
læreren fylder 60 år.
Ud over undervisningen og forberedelsen er
læreren forpligtet til at deltage i andre
opgaver, bl.a. koordinering af elevernes
undervisning og arbejdsbyrde, fagligt og
tværfagligt samarbejde mellem lærerne og
deltagelse i pædagogiske møder.
Stk. 4. Skolens ledelse udarbejder en semesterplan for undervisningen for den enkelte lærer samt i muligt omfang en plan for lærerens øvrige aktiviteter. Eksamen indgår i planen med et omfang svarende til de i det foregående skoleår faktisk udførte timer ved årsprøver, vagter, eksamensafvikling og censur.
BEMÆRKNINGER:
Den samlede semesterplan (pr. august og ja-
nuar) kan indeholde følgende:
a.Planlagt undervisning.
b.Pædagogiske og administrative opgaver
m.v. (§ 28, stk. 1 og 4, samt §§ 29 -
31).
c.Eksamen.
d.Timer efter særlig aftale.
Eksamen.
For fastansatte, der ændrer beskæftigelses-
grad, planlægges der med foregående års
eksamensbelastning, jf. § 28.
Ved nyansættelse indgår eksamen med 130 ti-
mer i lærerens semesterplan og årsopgørel-
se.
For nyansatte årsvikarer med mindre end
fuldt timetal indgår eksamen med en for-
holdsmæssig andel af 130 timer, svarende
til vikarens beskæftigelsesgrad, dog mini-
mum 12 timer. For årsvikarer, der fortsæt-
ter deres ansættelse forholdes som for
fastansatte.
Er en lærer fraværende i eksamensperioden
på grund af barselsorlov eller sygdom plan-
lægges eksamen i det følgende skoleår med
samme timetal, som læreren var planlagt med
i det skoleår, hvor læreren var fraværende.
Fratræder en lærer stillingen, medregnes i
timeopgørelsen forskellen mellem det faktisk
forbrugte timetal ved den senest afholdte
eksamen og det planlagte timetal, såfremt
den forbrugte tid overstiger den planlagte
tid. Er det forbrugte timetal mindre end
det planlagte timetal, sker ingen modreg
ning. Reguleringen af timetallet skal ikke
fradrages § 28-puljen.
§ 27. OPGAVERETTELSE M.V.
For opgaverettelse og apparatopstilling ydes de i bilag 2 nævnte timer pr. elev for samtlige en klasse/et holds timer.
§ 28. PÆDAGOGISKE OG ADMINISTRATIVE OPGAVER M.V.
Stk. 1. Rektor/forstander fastlægger, efter drøftelse med den pågældende lærer og tillidsrepræsentanten, tidsforbruget til individuelle opgaver, pædagogiske og administrative opgaver eller hverv, som de pågældende pålægges at udføre:
-Deltagelse i lærerforsamlingsmøder, forældremøder, konsultationsmøder, orienteringsmøde for ansøgere til 1.g. og l. HF,
-deltagelse i møder i pædagogisk råd/pædagogisk udvalg og andre udvalg samt administrative opgaver i tilknytning hertil,
-planlægning af fagligt og tværfagligt samarbejde mellem lærerne,
-planlægning af og deltagelse i introduktionsarrangementer, temadage/temauger, aktivitetsdage og elevaktiviteter i øvrigt,
-planlægning af og deltagelse i ekskursioner, studierejser, praktik og virksomhedsbesøg (1 dag regnes lig 7,4 time),
-klasselærerfunktion,
-datavejledning/tilsyn,
-pædagogisk/administrativ medhjælp for forstander (VUC),
-pasning af samlinger for hvilke, der ikke er fastsat honorar
-udviklingsopgaver,
-skolekoncerter, elevudstillinger, idrætsdage,
-formand for pædagogisk råd/pædagogisk udvalg,
-deltagelse i møder i skolebestyrelse/centerråd,
-efteruddannelse (1 dag regnes lig 7,4 time) samt
-anden af skolens ledelse pålagt (lærer-)aktivitet af pædagogisk, undervisningsmæssig eller administrativ karakter.
BEMÆRKNINGER:
Deltagelse i introduktionsarrangementer,
temadage/temauger, aktivitetsdage og øvri-
ge elevaktiviteter og deltagelse i ekskur-
sioner, studierejser, praktik og virksomheds-
besøg samt lærernes deltagelse i efterud-
dannelse betragtes som omlagt undervisning,
jf § 26.
I det omfang lærernes deltagelse i de nævn-
te aktiviteter sker på skemafrie dage el-
ler i undervisningsfrie perioder, sker ind-
regning med indtil 7,4 timer pr. dag, og
timerne fradrages skolens/kursets timepulje.
Tid til pædagogisk/administrativ ledelse er
fastlagt i § 29 og tid til studievejledning
i § 30. Herudover er der ingen centrale af-
taler vedrørende pædagogiske og administra-
tive opgaver ved skolen. Opgaverne fordeles
blandt lærerne af rektor/forstander efter
drøftelse med den enkelte lærer og tillids-
repræsentanten inden for den ved skolen/kur
set fastlagte pulje, jf. nedenfor.
Tiden til opgaver, for hvilke der er cen-
trale aftaler, kan ikke forøges ved tilde-
ling af timer fra § 28-puljen.
Ledende inspektor tildeles ikke § 28 timer
bortset fra timer til eksamen, mens de øv-
rige inspektorer kan tildeles § 28 timer
til eksamen og til aktiviteter, hvis de er
afledt af inspektorernes undervisning (f.eks.
lærerforsamlingsmøder).
Gennemførelsen af de opgaver, der er til-
lagt inspektorer, jf. § 29, kan ikke over-
føres til øvrige lærere.
Ledelsesopgaver er således ikke omfattet
af § 28, mens der kan tildeles en lærer
§ 28 timer til administrative opgaver i
tilknytning til undervisningen.
Stk. 2. Med virkning fra 1. august 1995 er grundtaksten for censor og eksaminator ved mundtlig eksamen og årsprøver 12 timer på første eksamensdag og 7 timer på 2. og følgende eksamensdage. Til hver eksamensdag ydes yderligere tillæg af et timetal beregnet som antallet af elever/kursister, der har gennemført en mundtlig eksamen ganget med den tid pr. eksamination, der er fastsat i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelser.
Ved eksamen i flere fag på samme dag kan det lokalt aftales at tildele yderligere timer til forberedelse.
Ved eksamination af selvstuderende samt studerende på særlige vilkår tildeles eksaminator 2 timer pr. elev og censor 1 time pr. elev ud over det fastsatte honorar, jf. § 3, stk. 3.
Indtil 1. august 1995 gælder de de hidtidige regler.
BEMÆRKNINGER:
Såfremt eksaminander udebliver fra eksamen
eller framelder sig senere end to døgn før
dens afholdelse, ydes vederlag som om eksa-
minationen var gennemført.
Stk. 3. Til de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver afsættes ved rektorledede institutioner en samlet timepulje, beregnet som 278 timer pr. lærer. Ved VUC udgør den samlede timepulje 284 timer pr. lærer.
BEMÆRKNINGER:
Puljeopgørelse.
Skolens samlede pulje beregnes med udgangs
punkt i antallet af lærerårsværk. Beregnin-
gen sker på baggrund af en beregnet aktivi-
tetsopgørelse.
Puljen opgøres på rektorledede institutio-
ner pr. 1. september og fremkommer således:
Den ved skolen fastlagte aktivitet divide-
res med 1402 og ganges med 278 og forhøjes
eventuelt i henhold til stk. 4.
På VUC, der ikke ledes af en rektor, opgø-
res puljen ved begyndelsen af 4. undervis-
ningsuge og fremkommer således: Den ved
kurset fastlagte aktivitet divideres med
1396 og ganges med 284.
Aktivitetsopgørelsen foretages således:
1.Planlagt undervisning (elevtimetallet,
inkl. tid til forberedelse), jf. § 26.
2.Foruden egentlig klasse- og holdunder-
visning indgår tillige følgende:
-Anden undervisning henlagt til
skolen/kurset, f.eks. GIF, labo-
ratoriekurser og faglig vejled-
ning af selvstuderende (i det
omfang det er muligt),
-frivillig undervisning,
-deletimer,
-konferencetimer.
3.Timetillæg for opgaverettelse m.v.
4.Timer tillagt økonomiinspektor- og
kostinspektørfunktionerne.
5.Uddannelses-og erhvervsvejledningstimer.
6.Timer for klasser, der efter 1. sep-
tember/4. undervisningsuge har 29 ele-
ver i klassen/på holdet.
Timer tillagt ledende inspektor og øvrige
inspektorer, jf. § 29 indgår ikke i akti-
vitetsopgørelsen.
Stk. 4. For skoler med kostafdeling forhøjes puljen for hver økonomiinspektor med 670 timer og for hver kostinspektør med 450 timer årligt.
§ 29. INSPEKTOR/STEDFORTRÆDER.
Stk. 1. Ved rektorledede institutioner besættes en stilling som ledende inspektor.
BEMÆRKNINGER:
Stillingen som ledende inspektor besættes
efter eksternt opslag. Opsigelse sker i
overensstemmelse med de sædvanlige regler,
jf. § 22.
Stk. 2. Ledende inspektor er stedfortræder for rektor.
Stk. 3. Til stillingen som ledende inspektor anvendes 1120 timer til ledelsesopgaver.
Stk. 4. Ved rektorledede institutioner besættes herudover fra 1 - 4 hverv som inspektor. Inspektor anvender mindst 1/3 og højst 2/3 af sit arbejdstimetal i inspektorfunktionen. Ved skoler med 200 elever eller færre kan inspektor dog anvende mindre end 1/3.
BEMÆRKNINGER:
Hvervene som inspektor 2 - 5 besættes efter
internt opslag blandt de ansatte lærere ved
skolen.
Stk. 5. Tid til varetagelse af hvervet som inspektor 2 - 5 ydes med følgende årlige timetal pr. skole/kursus:
Indtil 200 elever 3,5 time pr. elev
201 elever og derover275 timer + 3,5 time pr. elev.
Elevtallet ved skolen/kurset opgøres pr. 1. september.
BEMÆRKNINGER:
Enkeltfagskursister omreges til fuldtids-
kursister og medregnes ved opgørelsen af
elevtallet. Omregning sker ved at dividere
det samlede elevtimetal med 925.
Stk. 6. Hvervet som inspektor kan gensidigt opsiges med 4 måneders varsel til en 1. august.
Stk. 7. Ledende inspektors og inspektor 2 - 5's ledelsesopgaver fremgår af bilag 3.
BEMÆRKNINGER:
Rektor fastlægger fordelingen af ledelses-
opgaver mellem ledende inspektor og øvrige
inspektorer. Rektor fastlægger ligeledes
fordelingen af timerne til inspektor 2 - 5.
§ 30. UDDANNELSES- OG ERHVERVSVEJLEDNING.
For uddannelses- og erhvervsvejledning af elever ydes følgende årlige timetillæg:
1. g-klasser111 timer pr. klasse.
2. og 3. g-klasser 74 timer pr. klasse.
Studenterkurser149 timer pr. klasse.
2-årige HF-kurser149 timer pr. klasse.
Enkeltfagsundervisning3,7 timer pr. kursist.
BEMÆRKNINGER:
Ved enkeltfagskurserne fastsættes elevtallet
i et kursusår til det antal elever, som har
deltaget i undervisningen inden 4. under-
visningsuge i kursusfagets forløb eller, ved
to- eller flerårige kursusfag, inden 4. un-
dervisningsuge i kursusåret.
Uddannelses- og erhvervsvejlederne ved en-
keltfagsundervisningen kan, inden for den
samlede timeramme, ud over uddannelses- og
erhvervsvejledning anvende tid til andre ud
adrettede opgaver efter forstanderens nær-
mere anvisning.
§ 31. SAMLÆSNING.
En samlæsningstime (lektion) indregnes i lærerens årstimetal med 2 undervisningstimer.
BEMÆRKNINGER:
Det er antallet af tilmeldte elever/kursis-
er - som det fremgår af protokollen hen
holdsvis 1. september (for enkeltfagskurser-
ne 4. undervisningsuge), 1. november, 1.
februar (4. undervisningsuge) og 1. maj -
der er afgørende for, om der skal udløses
et samlæsningshonorar.
Såfremt der ved de nævnte opgørelsestids-
punkter er 29 eller flere elever/kursister
i klassen/på holdet ydes honoraret pr. 1.
september (4. undervisningsuge) for perio-
den august - oktober, pr. 1. november for
perioden november - januar, pr. 1. februar
(4. undervisningsuge) for perioden februar -
april og pr. 1. maj for perioden maj - klas-
sens/holdets sidste undervisningsdag.
§ 32. ÅRSOPGØRELSEN.
Stk. 1. Det årlige timetal udgør 1680 ekskl. ferie og fridage. Arbejdstiden beregnes ved sammentælling af timer for udførelse af følgende opgaver, hverv m.v.:
1)Undervisningstimer m.v. efter bekendtgørelser, forberedelse m.v., § 26
2)Opgaverettelse m.v., § 27
3)Individuelle opgaver, § 28
4)Ledende inspektor/inspektor, § 29
5)Uddannelses- og erhvervsvejledning, § 30
6)Samlæsning, § 31
7)Timer efter særlig aftale.
BEMÆRKNINGER:
Timer efter særlig aftale m.v., f.eks. ti-
mer tillagt den enkelte lærer som følge af:
-Kombinationsbeskæftigelse,
-tillidsrepræsentantarbejde,
-sikkerhedsrepræsentantarbejde,
-fagkonsulenttimer,
-undervisningsinspektørtimer,
-timer tillagt pædagogikumkandidater og
-eventuelle timer tillagt lærere og le-
dere ved teoretisk pædagogikum.
I opgørelsen af lærerens årlige timetal ind-
går desuden:
1.Vikartimer og faglig vejledning af selv-
studerende.
2.Afspadseringstimer og undertimer.
Faglig vejledning af selvstuderende medreg-
nes i lærerens årsopgørelse med 2 timer pr.
studerende.
Enkeltsager om forsøg i undervisningen med
henblik på eventuel timereduktion for den
magister, der udfører forsøget, forhandles
mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Gymnasie-
skolernes Lærerforening.
Aflyst undervisning.
Der udarbejdes en særskilt opgørelse over
antallet af aflyste lektioner i henhold
til § 26, stk. 2.
Desuden opgøres antallet af læste vikarti-
mer og anden undervisning i henhold til
§ 26, bortset fra de for faget planlagte
undervisningstimer, jf. bekendtgørelsen.
Såfremt antallet af afviklede timer over-
stiger antallet af aflyste timer, medreg-
nes det overskydende timetal i årsopgørel-
sen.
Eksamen.
Eksamensperioderne indgår i arbejdstidsop-
gørelsen ved indregning af de i det fore
gående skoleår faktisk udførte timer ved
årsprøver, vagter, eksamensafvikling og
censur, jf. § 28, stk. 2.
Den enkelte lærer kan samme dag medvirke
ved flere eksaminer/årsprøver som henholds-
vis eksaminator og censor. Eksterne censo-
rer kan medvirke ved årsprøver.
Stk. 2. Hvis læreren har haft orlov i en del af arbejdsåret, sker der alene opgørelse af arbejdstiden for den del af året, hvor læreren har været beskæftiget.
Det årlige timetal beregnes som 1/11 af 1680 timer pr. måned, læreren har været beskæftiget.
Opgørelse af arbejdstiden sker ved beregning af 1/11 af det planlagte timetal til undervisning incl. opgaverettelse og § 28 timer, 1/11 af evt. af- eller tilspadsering samt 1/11 af øvrige planlagte opgaver pr. måned læreren har været beskæftiget.
BEMÆRKNINGER:
Da 5 ugers ferie anses for afholdt inden 1.
august i den periode, hvor skolen holder
sommerferielukket, indgår juli måned ikke
ved beregningen af den tid, læreren har væ-
ret beskæftiget.
§ 33. OVERTIDSBETALING.
Stk. 1. Overarbejde skal i videst muligt omfang undgås.
Beordret og kontrollabelt arbejde, der strækker sig ud over den for fuldtidsansatte fastsatte årlige arbejdstid, honoreres med overarbejdsbetaling eller afspadsering.
Stk. 2. Overarbejde, der honoreres med betaling, vederlægges pr. arbejdstime med 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn, inkl. gymnasietillæg, med tillæg på 50%.
BEMÆRKNINGER:
Overarbejdsbetaling beregnes af årsbrutto-
lønnen i henhold til § 3, stk. 1 og 2 og
§ 9, stk. 1.
Stk. 3. Den enkelte lærer overfører indtil 225 overtimer (inkl. afspadseringstillæg på 50%) til afvikling det følgende skoleår. Planlagt overarbejde ud over 150 timer årligt vederlægges løbende.
Stk. 4. Den enkelte lærer overfører indtil 150 undertimer, der tilspadseres det følgende skoleår. Timerne tilspadseres i forholdet 1:0,75.
Stk. 5. Såfremt det skønnes, at de ved årsopgørelsen fremkomne overtimer ikke kan kan afspadseres det følgende skoleår, udbetales overtimerne, medmindre andet fastsættes af ansættelsesmyndigheden.
Stk. 6. Fratræder en lærer sin stilling, afregnes timer, som ikke er blevet afspadseret, med den på fratrædelsestidspunktet gældende overtimesats.
Stk. 7. Såfremt en lærer fratræder eller afskediges, uden at der har fundet tilspadsering af undertimer sted, sker der ikke løntilbageholdelse for disse timer.
Stk. 8. For magistre, der ved det 60. år får nedsat undervisningsforpligtelsen, jf. § 26, stk. 3, kan der alene ske afspadsering af eventuelle overtimer. Afspadsering sker i forholdet 1:1.
BEMÆRKNINGER:
Overenskomsten og herunder dennes afspadse-
ringsbestemmelse bygger på en forudsætning
om, at overtimer så vidt muligt skal und-
gås, og at der i videst muligt omfang skal
oprettes fuldtidsstillinger ved skolerne/
kurserne. Som følge heraf skal overtimer
principielt afspadseres.
Magistre, der ved det 60. år får nedsat un-
dervisningsforpligtelsen, bør kun undtagel-
sesvis tillægges overtimer.
Den enkelte lærer kan overføre indtil 150
overtimer/undertimer til af-/tilspadsering
det følgende skoleår, jf. stk. 3 og 4. Det
bemærkes i den forbindelse, at overenskom-
stens parter ikke har indvendinger mod, at
der med den enkelte lærer eller med lokal-
bestyrelsen træffes aftale om, at antallet
af over-/undertimer forøges.
Herudover kan det mellem amtet/kommunen/Fi-
nansministeriet og Gymnasieskolernes Lærer-
forenings lokalbestyrelse aftales, at over-
timer der i henhold til stk. 3 og stk. 5
skulle have været udbetalt, kan hensættes
til senere afvikling, hvis den enkelte læ-
rer fremsætter ønske herom.
Planlagt overarbejde ud over 150 årlige ti-
mer (eller højere hvis det er aftalt) veder-
lægges løbende med 1/12 pr. måned af den
beregnede årlige overtidsbetaling.
Det er en forudsætning for at overføre over-
timer til det følgende skoleår, at der er
en reel mulighed for, at overtimerne kan
afspadseres, og at det kan ske i skoleåret
efter, at timerne er optjente, jf. stk. 5.
Foreligger der ikke en sådan realistisk mu-
lighed for afspadsering, kan der ikke ske
overførsel af overtimer. Disse skal så veder-
lægges kontant og løbende.
Til de situationer, hvor det forventes, at
afspadsering kan ske i det efterfølgende
skoleår, og hvor overførsel af overtimer
dermed kan ske, bemærkes følgende:
Overførte overtimer indregnes i muligt om-
fang i den enkelte lærers arbejdsplan (se-
mesterplan) inden for den pågældendes års-
norm således, at der ikke herved fremkommer
nye overtimer.
Viser det sig efterfølgende, at det på grund
af manglende stillingsbesættelse er nødven-
digt at planlægge læreren med flere undervis-
ningstimer, skal antallet af indregnede af-
spadseringstimer nedsættes, eventuelt helt
bortfalde, og udbetales således, at årsnor-
men i videst muligt omfang overholdes.
Disse timer udbetales, efter at der er sket
tilbageregning til de oprindeligt opsparede
overtimer (d.v.s. uden afspadseringstillæg),
med den pr. 31. juli i opgørelsesåret gæl-
dende overtimesats.
AFSNIT C. SÆRLIGE YDELSER M.V.
§ 34. FRIHEDSOPSPARING VED AFTEN- OG NATTJENESTE.
Med virkning fra 1. august 1995 gælder følgende:
Stk. 1. For hver fulde 37 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt semesterplan er udført i aftenperioden, ydes 2 timers frihed. Ved tjeneste i aftenperioden forstås tjeneste påbegyndt kl. 14.00 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17.00.
Afspadsering for tjeneste i aftenperioden afvikles time for time og indregnes i årsopgørelsen for det skoleår, som tjenesten omfatter.
Indtil 1. august 1995 gælder følgende:
For hver 37 timers normaltjeneste, der udføres i aftenperioden, ydes 2 timers frihed. Ved tjeneste i aftenperioden forstås tjeneste påbegyndt kl. 14.00 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17.00.
Afspadsering for tjeneste i aftenperioden afvikles time for time og indregnes i årsopgørelsen for det skoleår, som tjenesten omfatter.
For den omtalte tjeneste betales et tillæg pr. time svarende til 1/80502 af den til pågældendes anciennitet svarende årsløn, jf. § 3. Tillægsbetalingen beregnes i forhold til den faktisk udførte tjeneste.
For effektiv tjeneste mellem kl. 17 og 06 betales et tillæg pr. 1. april 1995 på 16,27. pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve time.
Til lærere, hvis undervisning på samme dag er delt således, at den strækker sig ud over 11 timer, regnet fra første undervisningstimes begyndelse til sidste undervisningstimes afslutning, ydes pr. 1. april 1995 en godtgørelse på 26,29 kr. pr. dag.
BEMÆRKNINGER:
Til magistre, der er fast knyttet til et
studenterkursus med pligt til undervisning
på et aftenhold, ydes et ureguleret tillæg
på 92 kr. månedlig pr. skematime efter kl.
18.30.
Timer, der påbegyndes før kl. 18.30 og af-
sluttes senere, regnes for en halv time.
Den enkelte lærer kan højst oppebære tillæg
for 16 ugentlige lektioner.
§ 35. ARBEJDSTIDSBESTEMTE TILLÆG.
Med virkning fra 1. august 1995 gælder følgende:
Stk. 1. For tjeneste mellem kl. 17.00 og 06.00 betales et tillæg på 16,27 kr. pr. time (pr. 1. oktober 1995 16,38 kr. og pr. 1. april 1996 16,63 kr.) (forskudttidstillæg).
For hver fulde 7,2 points udsving i nettoprisindekset ud over 291,5 (januar 1975 = 100) forhøjes eller nedsættes tillægget med 0,18 kr. Reguleringen finder sted pr. 1. april og 1. oktober på grundlag af nettoprisindekset for henholdsvis januar og juli.
Stk. 2. For tjeneste på
1)lørdage mellem kl. 12.00 og kl. 24.00 og
2)søn- og helligdage mellem kl. 00.00 og kl. 24.00
betales et tillæg på 19,67 kr. pr. time (pr. 1. oktober 1995 20,07 kr. og pr. 1. april 1996 20,38 kr.) (weekendtillæg).
Stk. 3. Afregning af betalingssatserne foretages i 1/2 timer.
Stk. 4. Til lærere ved HF-enkeltfagskurser, hvis tjeneste er delt, således at tjenesten er adskilt af en pause på en time eller mere ydes en godtgørelse på 26,29 kr. pr. dag (pr. 1. oktober 1995 26,96 kr. og pr. 1. april 1996 27,37 kr.).
Stk. 5. Til magistre, der er fast knyttet til et studenterkursus med pligt til undervisning på et aftenhold, ydes et ureguleret tillæg på 92 kr. månedlig pr. skematime efter kl. 18.30.
BEMÆRKNINGER:
Timer, der påbegyndes før kl. 18.30 og af-
sluttes senere, regnes for en halv time.
Den enkelte lærer kan højst oppebære til-
læg for 16 ugentlige lektioner.
Stk. 6. Ulempebetalinger i henhold til denne overenskomst kan erstattes af et fast årligt tillæg efter retningslinierne om ulempebetaling fastsat på årsbasis.
BEMÆRKNINGER:
I ulempeberegningen indgår alene den ar-
bejdstid, der er omfattet af semesterpla-
nen eller i øvrigt er beordret eller god-
kendt, herunder pauser hvor læreren er
forpligtet til at være på arbejdsstedet.
Ydelserne udbetales således ikke for tid
til forberedelse m.v. efter § 26.
Indtil 1. august 1995 gælder følgende:
For deltagelse i ekskursioner, lejrskoler, hytteture, skolerejser og studierejser, herunder studierejser til udlandet, når disse er godkendt af skolen/kursus, ydes der følgende:
1)For deltagelse efter kl. 18.00 ydes et beløb pr. dag pr. lærer, som pr. 1. april 1995 udgør 37,62 kr., såfremt der deltager 1 - 2 ansatte pr. klasse/hold, og pr. 1. april 1995 udgør 30,45 kr., såfremt der deltager 3 eller flere ansatte pr. klasse/hold.
2)For deltagelse på lørdage, søn- og helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag efter kl. 12.00 ydes 19,67 kr. pr. time på grundlag af det timetal, der fastsættes af ansættelsesmyndigheden.
For deltagelse i forældremøder, herunder forældrekonsultationer, på over 1 times varighed efter kl. 17.00, der afholdes på skolen, ydes pr. 1. april 1995 35,20 kr. pr. møde. Tilsvarende ydes for deltagelse i møder på over 1 times varighed efter kl. 17.00 i skolebestyrelse/centerråd, kontaktudvalget for l.g. og andre af amtsrådet nedsatte udvalg.
BEMÆRKNINGER:
Der ydes ulempeydelse for deltagelse i de
i stk. 1 nævnte arrangementer, når disse
trækker sig over lørdage og/eller søndage
efter kl. 18.00.
For arrangementer på lørdage og søndage
m.v., der strækker sig ud over kl. 18.00,
ydes godtgørelse efter såvel stk. 1, nr. 1,
som stk. 1, nr. 2.
§ 36. GODTGØRELSE FOR TRANSPORTTID VED HF-ENKELTFAGSKURSER.
Stk. 1. For lærere, der har pligt til at udføre skemalagt undervisning på flere tjenestesteder samme dag, ydes der godtgørelse for transporttid mellem undervisningsstederne for de kursusdage, hvor
-transporten mellem undervisningsstederne sammenlagt er over 8 km, og
-det har været nødvendigt at lægge skemafri timer ind i lærerens skema for den pågældende skoledag/kursusdag på grund af transporttiden mellem tjenestestederne.
Stk. 2. Den i stk. 1, nævnte godtgørelse ydes som et særligt tillæg og udgør 47,50 kr. (1/10 1984-niveau) pr. kursusdag.
Stk. 3. Tillægget udbetales månedsvis bagud på grundlag af en konkret opgørelse af antallet af transportdage siden sidste lønanvisning.
Stk. 4. Tillægget ydes ikke til lærere, for hvem transporttiden er placeret inden for tjenestetiden. Endvidere ydes godtgørelsen ikke i forbindelse med kombinationsbeskæftigelse.
§ 37. GODTGØRELSE TIL KOSTINSPEKTØRER VED IND- OG UDFLYTNING AF TJENESTEBOLIG.
Stk. 1. Der udbetales godtgørelse efter de for tjenestemænd i staten og folkekirken gældende regler om flyttegodtgørelse ved ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse, jf. kapitel 4 i den mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer den 29. juni 1993 indgåede aftale om flyttegodtgørelse m.v. til
a.lærere, der straks ved ansættelsen ved den pågældende skole overtager hvervet som kostinspektør og flytter ind i den tilhørende tjenestebolig,
b.lærere, der fratræder som kostinspektør og som lærer ved den pågældende skole og fraflytter tjenesteboligen, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Der udbetales godtgørelse efter den i stk. 1 nævnte aftales kapitel 2 om flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse bortset fra §§ 16 - 20 til
a.lærere, der efter at være ansat ved den pågældende skole overtager hvervet som kostinspektør og flytter ind i den tilhørende tjenestebolig,
b.lærere, der fratræder som kostinspektør og fraflytter tjenesteboligen og
c.kostinspektører, der pålægges at flytte fra én tjenestebolig til en anden.
BEMÆRKNINGER:
Supplerende flyttegodtgørelse udbetales i
forhold til den ansattes anciennitet efter
de tilsvarende satser for tjenestemænd i
nedenstående lønrammer:
Anciennitetsår Tjenestemænd i lønramme
1. 1 - 16
2. - 9. 17 - 24
10. og følgende 25 - 34
Stk. 3. Til kostinspektører, der fraflytter en tjenestebolig i forbindelse med afsked med pension, udbetales en godtgørelse svarende til 35% af det fastsatte årlige boligbidrag. Samme godtgørelse udbetales til en efterlevende ægtefælle, der fraflytter tjenesteboligen.
AFSNIT D.
§ 38. TILLIDSREPRÆSENTANT- OG SAMARBEJDSUDVALGSREGLER.
Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg i (amts)kommuner tilsluttet Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening/Københavns og Frederiksbergs kommuners samt Statens bestemmelser herom gælder.
§ 39. OPSIGELSE AF OVERENSKOMSTEN.
Stk. 1. Overenskomsten har - hvor intet andet er nævnt - virkning fra 1. april 1995.
Stk. 2. Overenskomsten kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1997. Opsigelsen skal ske skriftligt.
København, den 12. juli 1995
For GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING:
Kama Kolding
/
Jens Brandorff
For KØBENHAVNS KOMMUNE:
P.O.V.
Jan Tønners
/
Rita Homann Olesen
For FREDERIKSBERG KOMMUNE:
Lars Due Østerbye
/
Per Søgaard
For FINANSMINISTERIET:
Marianne Brinch-Fischer
For AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK:
Benny C. Hansen
/
H.C. Tjellesen
AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK GYMNASIESKOLERNES
KØBENHAVNS KOMMUNE LÆRERFORENING
FREDERIKSBERG KOMMUNE
FINANSMINISTERIET
O V E R E N S K O M S T
for
lærere
i gymnasieskolen, ved studenterkursus
samt HF-kursus, herunder
ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning
________________________
1995
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER ........................ 5
§ 1 : Overenskomstens område ............................. 5
§ 2 : Ansættelsesbrev .................................... 7
§ 3 : Løn og indplacering ................................ 7
§ 4 : Lønberegning/lønfradrag ............................ 10
§ 5 : Anciennitet ........................................ 10
§ 6 : Deltidsbeskæftigede, ansættelse, løn og anciennitet 11
§ 7 : Kvalifikationstillæg ............................... 12
§ 8 : Decentrale løninstrumenter ......................... 12
§ 9 : Tillæg ............................................. 12
§ 10 : Honorarer ved gymnasieskoler, studenterkurser og
2-årige HF-kurser .................................. 13
§ 11 : Honorarer ved HF-enkeltfag m.v. .................... 15
§ 12 : Procentregulering .................................. 16
§ 13 : Lønudbetaling ...................................... 17
§ 14 : Pension ............................................ 17
§ 15 : ATP-bidrag ......................................... 18
§ 16 : Konstitution i tjenestemandsstilling ............... 18
§ 17 : Godtgørelse for udgifter ved tjenesterejser ........ 18
§ 18 : Befordringsgodtgørelse ............................. 19
§ 19 : Ferie m.v. ......................................... 19
§ 20 : Graviditet, barsel og adoption ..................... 20
§ 21 : Barns 1. sygedag ................................... 21
§ 22 : Opsigelse .......................................... 21
§ 23 : Sygdom, værnepligt og efterløn ..................... 25
§ 24 : Tjenestefrihed m.v. ................................ 25
AFSNIT B: ARBEJDSTID ...................................... 26
§ 25: Arbejdstid .......................................... 26
§ 26: Undervisning, forberedelse m.v. ..................... 27
§ 27: Opgaverettelse m.v. ................................. 32
§ 28: Pædagogiske og administrative opgaver m.v. .......... 32
§ 29: Inspektor/stedfortræder ............................. 35
§ 30: Uddannelses- og erhvervsvejledning .................. 37
§ 31: Samlæsning .......................................... 37
§ 32: Årsopgørelsen ....................................... 38
§ 33. Overtidsbetaling .................................... 40
AFSNIT C: SÆRLIGE YDELSER M.V. ............................ 43
§ 34: Frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste .......... 43
§ 35: Arbejdstidsbestemte tillæg .......................... 44
§ 36: Godtgørelse for transporttid ved HF-enkeltfagskurser. 46
§ 37: Godtgørelse til kostinspektører ved ind- og udflyt-
ning af tjenestebolig ............................... 46
AFSNIT D: ................................................. 47
§ 38: Tillidsrepræsentant- og samarbejdsudvalgsregler ..... 47
§ 39: Opsigelse af overenskomsten ......................... 48
Protokollat vedrørende ansættelse og aflønning af vikarer i
gymnasieskolen m.v. ....................................... 49
Bilag 1. Overenskomstens område ........................... 59
Bilag 2. Opgaverettelse m.v. .............................. 61
Bilag 3. Ledelsesopgaver .................................. 71
BILAG 1.
OVERENSKOMSTENS OMRÅDE.
Overenskomsten omfatter følgende uddannelser, jf. § 1, stk. 1:
cand.interpret.
cand.ling.merc.
cand.mag.
cand.phil.
cand.pæd.
cand.scient.
cand.stat.
cand.theol.
dr.phil.
dr.scient.
lic.phil.
lic.scient.
mag.art.
mag.scient. samt
cand.comm. med et overbygningsfag fra det naturvidenskabelige eller humanistiske hovedområde samt kandidater med samfundsfag som overbygningsfag.
BILAG 2.
§ 1. Opgaverettelse.
Stk. 1. For opgaverettelse ydes nedenstående timetillæg pr. elev for samtlige en klasse/et holds timer.
Stk. 2. Gymnasieklasser:
årlige timer
Fagniveau/årgang pr. elev
Biologihøjt niveau 2.g6,69
3.g8,92
mellemniveau2,97
sproglig linje,
højt niveau2.g6,69
3.g8,92
Med virkning fra 1. august 1995 fastsættes følgende vedrørende biologi
obligatorisk niveau1.g1,34
Danskobligatorisk niveau 1.g6,32
2.g6,32
3.g6,32
Datalogimellemniveau2,97
Dramatikmellemniveau 1,49
Engelsksproglig linje 1.g7,95
2.g7,95
matematisk linje 1.g1,49
2.g2,23
højt niveau 3.g8,92
Erhvervsøkonomi mellemniveau1,49
Franskbegyndersprog:
obligatorisk niveau 1.g1,49
2.g2,23
højt niveau 3.g 8,92
Fortsættersprog:
obligatorisk niveau 1.g3,34
2.g4,83
højt niveau 3.g8,92
årlige timer
Fagniveau/årgang pr. elev
Fysikobligatorisk niveau 1.g4,46
2.g6,69
højt niveau 3.g8,92
sproglig linje,
mellem niveau2,97
Geografiobligatorisk niveau2.g1,34
mellem niveau 2,97
Græskhøjt niveau 2.g6,69
3.g8,92
Historiehistorieopgaven2.g2,23
Idrætmellemniveau1,49
Italienskobligatorisk niveau 1.g1,49
2.g2,23
højt niveau3.g 8,92
Japanskbegyndersprog:
obligatorisk niveau1.g1,49
2.g2,23
højt niveau3.g8,92
Kemihøjt niveau2.g 6,69
3.g8,92
mellemniveau2,97
Med virkning fra 1. august 1995 fastsættes følgende vedrørende kemi
obligatorisk niveau 1.g1,34
Latinhøjt niveau2.g6,69
3.g8,92
Matematikobligatorisk niveau 1.g7,95
2.g7,95
højt niveau3.g8,92
sproglig linje,
mellemniveau1,49
højt niveau2.g7,95
3.g7,95
årlige timer
Fagniveau/årgang pr. elev
Musikhøjt niveau2.g6,69
3.g8,92
Naturfagsproglig linje1.g2,23
2.g2,23
Russiskobligatorisk niveau1.g1,49
2.g 2,23
højt niveau 3.g 8,92
Samfundsfaghøjt niveau2.g6,69
3.g8,92
Spanskobligatorisk niveau1.g1,49
2.g2,23
højt niveau 3.g 8,92
Større skriftlig opgave3.g3,47
Med virkning fra 1. august 1995 forhøjes timetillægget for større skriftlig opgave til 5 timer.
Teknikfagmellemniveau2,97
Tyskbegyndersprog:
obligatorisk niveau1.g1,49
2.g2,23
højt niveau 3.g 8,92
fortsættersprog:
obligatorisk niveau1.g3,34
2.g4,83
højt niveau3.g8,92
Stk. 3. Studenterkurser:
årlige timer
Fagniveau/årgang pr. elev
Biologi højt niveau I.kl. 6,69
II.kl. 8,92
mellemniveau 2,97
sproglig linje
højt niveau I.kl. 6,69
II.kl. 8,92
årlige timer
Fag niveau/årgang pr. elev
Med virkning fra 1. august 1995 fastsættes følgende om biologi
obligatorisk
niveau I.kl.1,34
Dansk obligatorisk
niveau I.kl. 6,32
II.kl. 6,32
Datalogi mellemniveau 2,97
Dramatik mellemniveau 1,49
Engelsk sproglig linie I.kl. 7,95
II.kl. 7,95
højt niveau II.kl. 16,87
matematisk linie,
obligatorisk
niveau I.kl. 3,72
højt niveau II.kl. 11,15
Erhvervsøkonomi mellemniveau 1,49
Fransk begyndersprog:
obligatorisk
niveau I.kl. 1,49
II.kl. 2,23
højt niveau II.kl. 11,15
fortsættersprog:
obligatorisk
niveau I.kl. 3,34
II.kl. 4,83
højt niveau II.kl. 13,75
Fysik obligatorisk
niveau I.kl. 7,43
højt niveau II.kl. 8,92
sproglig linie,
mellemniveau 2,97
Geografi obligatorisk
niveau 1,34
mellemniveau 2,97
årlige timer
Fag niveau/årgang pr. elev
Græsk højt niveau I.kl. 6,69
II.kl. 8,92
Historie historieopgaven 2,23
Idræt mellemniveau1,49
Italiensk obligatorisk
niveau I.kl. 1,49
II.kl. 2,23
højt niveau II.kl. 11,15
Japansk begyndersprog:
obligatorisk
niveau I.kl.1,49
II.kl.2,23
højt niveau II.kl. 11,15
Kemi
højt niveau I.kl. 6,69
II.kl. 8,92
mellemniveau 2,97
Med virkning fra 1. august 1995 gælder følgende vedrørende kemi
obligatorisk
niveau I.kl.1,34
Latin højt niveau I.kl. 6,69
II.kl. 8,92
Matematik obligatorisk
niveau I.kl. 7,95
II.kl. 7,95
højt niveau II.kl. 16,87
sproglig linie,
mellemniveau 1,49
Sproglig linje,
højt niveau I.kl.7,95
II.kl.7,95
Naturfag sproglig linie I.kl. 3,72
Russisk obligatorisk
niveau I.kl. 1,49
II.kl. 2,23
højt niveau II.kl. 11,15
årlige timer
Fag niveau/årgang pr. elev
Samfundsfag højt niveau I.kl. 6,69
II.kl. 8,92
Spansk obligatorisk
niveau I.kl. 1,49
II.kl. 2,23
højt niveau II.kl. 11,15
Større skriftlig opgave II.kl. 3,47
Med virkning fra 1. august 1995 forhøjes timetillægget for større skriftlig opgave til 5 timer.
Teknikfag mellemniveau 2,97
Tysk begyndersprog:
obligatorisk
niveau I.kl. 1,49
II.kl. 2,23
højt niveau II.kl. 11,15
fortsættersprog:
obligatorisk
niveau II.kl. 4,83
højt niveau II.kl. 13,75
Stk. 4. HF-klasser/hold:
Fag niveau årlige timer pr. elev
Biologi
fællesfag 2,23
tilvalg 4,46
højt niveau 8,92
sproglig linje,
højt niveau 8,92
Dansk 6,64
Data tilvalg 4,46
Fag niveau årlige timer pr. elev
Drama tilvalg 1,49
Engelsk fællesfag 7,95
tilvalg 7,95
højt niveau 8,92
Erhvervsøkonomi tilvalg 2,23
Fransk begyndersprog:
tilvalg 1,86
højt niveau 8,92
fortsætter sprog:
fællesfag 4,09
tilvalg 6,69
højt niveau 8,92
Fysik/kemi 4,46
Fysik tilvalg 6,69
højt niveau8,92
Geografi fællesfag 1,34
tilvalg 2,97
Historieopgaven 2,23
Idræt tilvalg 1,49
Italiensk begyndersprog:
tilvalg 1,86
højt niveau 8,92
Japansk begyndersprog:
tilvalg 1,86
højt niveau 8,92
Kemi tilvalg 6,69
højt niveau 8,92
årlige timer
Fag niveau/årgang pr. elev
Matematik fællesfag 8,18
tilvalg 7,95
højt niveau 8,92
sproglig linie
højt niveau 7,95
Musik tilvalg 6,69
højt niveau 8,92
Russisk begyndersprog:
tilvalg 1,86
højt niveau 8,92
Samfundsfag tilvalg 6,69
højt niveau 8,92
Spansk begyndersprog:
tilvalg 1,86
højt niveau 8,92
Større skriftlig opgave 3,47
Med virkning fra 1. august 1995 forhøjes timetillægget for større skriftlig opgave til 5 timer.
Teknikfag tilvalg 2,97
Tysk begyndersprog:
tilvalg 1,86
højt niveau 8,92
Tysk fortsætter sprog:
fællesfag 4,09
tilvalg 6,69
højt niveau 8,92
Stk. 5. Beregningen sker på grundlag af elevtallet pr. 1. september (dækkende perioden august - oktober), pr. 1. november (dækkende perioden november - januar), pr. 1. februar (dækkende perioden februar - april, for nyoprettede hold ved de 2-årige HFkurser dog januar - april) og pr. 1. maj (dækkende perioden maj - juli).
For HF-enkeltfagsundervisningen gælder dog, at ved beregning af timetillæg anvendes det antal elever, som ved 4. undervisningsuges begyndelse fortsat deltager i undervisningen. Fornyet opgørelse foretages pr. 1. november (dækkende perioden november - januar), pr. 1. februar (dækkende perioden februar - april, for nyoprettede hold dog januar - april) og pr. 1. maj (dækkende perioden maj - juli).
Stk. 6. Det er en forudsætning for ydelse af timetillæg efter stk. 2 - 4, at der i de nævnte fag udarbejdes skriftlige arbejder, som skal rettes af læreren uden for undervisningstiden.
Stk. 7. Timetillæg for historieopgaven og den større skriftlige opgave omfatter såvel vejledning som retning af opgaven. Tilsvarende er vejledning og retning af danskopgaven indeholdt i timetillægget for dansk.
§ 2. Apparatopstilling.
Stk. 1. For apparatopstilling ydes nedenstående timetillæg pr. klasse/hold årligt i følgende fag.
Stk. 2. Gymnasieklasser:
timer pr. år pr.
Fagniveauklasse/hold
Biologihøjt74
sproglig linje,
højt74
Film- og tv-kundskabmellem19
Fysikobligatorisk56
højt74
Kemihøjt74
Musikobligatorisk19
Stk. 3. HF-klasser:
timer pr. år pr.
Fagniveauklasse/hold
Biologifællesfag 37
tilvalg 56
højt niveau 56
Fysiktilvalg 56
højt niveau 56
Kemitilvalg 56
højt niveau 56
Filmtilvalg 19
Musik fællesfag 19
Fysik/kemi fællesfag 37
Stk. 4. Studenterkursusklasser:
timer pr. år pr.
Fagniveauklasse/hold
Biologihøjt74
Fysikobligatorisk74
højt74
Kemihøjt74
BILAG 3.
LEDELSESOPGAVER.
-Institutionsudviklingsopgaver
-Økonomifunktioner
-Forberedelse af time- og fagfordeling
-Tilrettelæggelse af eksaminer og prøver
-Udarbejdelse af ugeplan og årsplan
-Informationsopgaver
-Koordinering og planlægning af møder, arrangementer og aktiviteter i øvrigt
-Elev- og personaleadministration
-Kontrol af mødepligten
-Boginspektion
-AV-inspektion
-Deltagelse i udvalgsarbejde
-Øvrige pædagogiske og administrative ledelsesopgaver.
PROTOKOLLAT
Vedrørende ansættelse og aflønning af vikarer i gymnasieskolen m.v.
GENERELLE BEMÆRKNINGER:
1.Timer, der læses som overtimer eller
af årsvikarer med nedsat timetal og
af studerende, skal i videst muligt
omfang omdannes til faste lærerstil-
linger.
Er der herefter timer til rest ved
skolen, skal de søges besat med fuldt
uddannede magistre - fortrinsvis med
pædagogikum - efter de nedenfor i § 3,
pkt. 7 og 9, anførte retningslinjer.
Timer, der herefter måtte blive til-
bage, vil kunne læses af studerende.
2.Vikartimer, der læses af lærere, som
er fastansatte inden for gymnasiesko-
len, studenterkurserne eller HF-kur-
serne (2-årige eller enkeltfags), el-
ler af årsvikarer med fuldt pligtigt
timetal, indregnes i lærerens pligti-
ge timetal.
Indregningen sker, hvad enten vikarti-
merne læses ved den skole/det kursus,
hvor den pågældende er ansat (hoved-
stillingen), eller ved en anden sko-
le/et andet kursus i amtet/kommunen/
staten.
3.Efter det enkelte amtsråds/magistra-
tens/kommunalbestyrelsens/Finansmini-
steriets beslutning kan lærere, der
i skoleåret 1989/90 og som forud
herfor i en længere ansættelsespe-
riode har været ansat som timelærer
B, bevare den hidtidige aflønning
med øvrige ansættelsesvilkår i hen-
hold til dette protokollat.
§ 1. OMRÅDE.
Dette protokollat omfatter lærere, der ansættes som vikarer i gymnasieskolen, ved studenterkursus eller HF-kursus, herunder den studieforberedende enkeltfagsundervisning.
BEMÆRKNINGER:
Såfremt vikarer ikke har undervisningskom-
petence/faglig kompetence følges reglerne
i Ministeriet for Børn og Undervisnings cirkulære nr.
af 420 21. februar 1994 om tidsbegrænset
ansættelse.
§ 2.
Medmindre andet fremgår af nedenstående, er vikaren omfattet af de bestemmelser, der gælder for fastansatte lærere.
§ 3. ANSÆTTELSE M.V.
Stk. 1. Vikarer kan maksimalt ansættes for et skoleår ad gangen (l.august til 31. juli).
Stk. 2. Timetallet for vikarer fastsættes efter samme retningslinier, som er gældende for de fastansatte.
BEMÆRKNINGER:
1.Ved ansættelsen gives læreren skrift-
ligt meddelelse om ansættelsen med an-
givelse af til- og fratrædelsesdato,
timetal og lønanciennitet ved ansæt-
telsestidspunktet.
2.Vikarer, der er ansat for et helt sko-
leår (årsvikarer), bør i god tid gives
meddelelse om, hvorvidt vikariatet for-
ventes at fortsætte det følgende skoleår.
3.Der henvises til overenskomstens be-
stemmelser om arbejdstid, herunder at
medvirken i eksamensperioden opgøres
efter de retningslinier, der gælder for
de fastansatte.
4.Vikarer kan tildeles timer i henhold
til overenskomstens § 28 for de opga-
ver eller funktioner, som de pågælden-
de skal udføre.
Ved overtagelse af en anden lærers ske-
ma fradrages timerne ikke puljen til
administrative og pædagogiske opgaver
(overenskomstens § 28).
5.Ved ansættelse for mindre end et skole-
år ophører vikariatet senest ved klas-
sens/holdets sidste undervisningsdag.
Såfremt vikaren skal medvirke ved eksa-
mensafholdelse, kan ansættelsesperioden
dog forlænges til den sidste dag for
eksamensafholdelse.
6.Såfremt vikarer, med mindre end fuldt
timetal, i ansættelsesperioden tillæg-
ges yderligere timer, betragtes disse
som et selvstændigt vikariat og afløn-
nes i overensstemmelse med § 4, stk. 4.
7.Ved ansættelse af magistre for et helt
skoleår med mindre end fuldt pligtigt
timetal skal følgende betingelser være
opfyldt:
A. Den pågældende skal være arbejdsløs
cand.mag., cand. scient. eller cand.
phil. med gymnasierelevant(e) fag,
fortrinsvis med bestået pædagogikum.
B. Skolen/kurset skal kunne dokumentere,
at den har sammenstykket det mulige
antal fuldtidsstillinger.
Ved ansættelse af en årsvikar med
mindre end fuldt pligtigt timetal,
skal der ske underretning til Gymna-
sieskolernes Lærerforening.
8.Vikarer, der ikke opfylder betingelser-
ne for ansættelse med aflønning efter
§ 4, stk. 1, kan ikke ansættes uden Un-
dervisningsministeriets, Gymnasieafde-
lingens godkendelse.
9.Kombinerede ansættelser kan etableres
i henhold til Rammeaftale af 19. de-
cember 1978 om kombinationsbeskæfti-
gelse og kombinerede ansættelser for
overenskomstansatte akademikere, § 2,
stk. 3, jf. § 3 og § 4b.
Ved kombinerede ansættelser skal der
ske underretning til Gymnasieskoler-
nes Lærerforening.
§ 4. LØN.
Stk. 1. Magistre m.fl., der er ansat for et helt skoleår, oppebærer månedsløn og pensionsbidrag som ved fastansættelse samt tillæg og overtimebetaling i henhold til overenskomsten for magistre i gymnasieskolen.
BEMÆRKNINGER:
Aflønning sker således:
1.Magistre, der opfylder betingelserne
for ansættelse i henhold til overens-
komst vedrørende magistres ansættel-
sesforhold i gymnasieskolen, § 1,
stk. 1, aflønnes efter AC-skalaens
trin 3-16. Cand.phil.'er aflønnes
efter AC-skalaens trin 1-16.
2.Akademikere (herunder bachelorer), der
opfylder betingelserne for ansættelse
i henhold til andre AC-overenskomster
end gymnasielæreroverenskomsten, af-
lønnes efter vedkommende overenskomst.
3.Kunstpædagoger med uddannelse fra kunst-
akademiet og den derfra særlige 2-årige
kunstpædagogiske uddannelse, statsprø-
vede musikpædagoger og organister med
den højeste organisteksamen fra et dansk
musikkonservatorium aflønnes efter AC-
skalaens trin 3-16.
Lønancienniteten regnes efter det antal
år, den pågældende har været beskæfti-
get med undervisning i gymnasieskolen,
ved studenterkursus eller HF-kursus.
4.Akademikere, der er tjenestemands-
eller tjenestemandslignende ansat -
uden for gymnasieskoleområdet - efter
lønramme 16/21/29/31 og 34, kan ved
ansættelse som vikar i gymnasiesko
len, studenterkursus eller HF-kursus
aflønnes efter denne lønramme. Som
eksempler herpå kan nævnes seminarie-
adjunkter/-lektorer og præster i fol
kekirken.
Tilsvarende gælder for studielektorer
(lønramme 36) og rektorer (lønramme
37 og 38), der læser vikartimer ved
en anden skole end, hvor de har hoved-
stilling.
Lærere, der alene ansættes til instru-
mentalundervisning af HF-elever, er
ikke omfattet af dette protokollat.
Disse lærere oppebærer en betaling pr.
lektion, incl. forberedelse, der pr. 1.
april 1995 udgør 276,84 kr. ( AC-sats
III).
Stk. 2. For andre end de i stk. 1 nævnte magistre m.fl., der er ansat for et helt skoleår, udgør månedslønnen 80% af bruttolønnen på AC-skalaens 1. trin (eksklusiv tillæg).
BEMÆRKNINGER:
Der skal ikke indbetales/tilbageholdes pen-
sionsbidrag for vikarer, der aflønnes med
80% af bruttolønnen på AC-skalaens 1. trin.
Stk. 3. Ved ansættelse for et skoleår med mindre end fuldt pligtigt timetal reduceres lønnen, jf. henholdsvis stk. 1 og 2, forholdsmæssigt (årligt timetal/1680).
Stk. 4. Ved ansættelse for mindre end et skoleår ydes løn pr. planlagt time.
Timelønnen beregnes således:
Timeløn = årsløn (jf. stk. 1 eller 2)
1924
§ 5. OPSIGELSE.
Stk. 1. Opsigelse fra vikarens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Opsigelse fra ansættelsesmyndighedens side skal ske med mindst 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen, jf. dog stk. 5.
Stk. 3. Opsigelse fra ansættelsesmyndighedens side skal ske med mindst 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse, jf. dog stk. 6.
Stk. 4. Har ansættelsesforholdet ikke strakt sig ud over 3 måneder, kan det fra vikarens side opsiges med 1 uges varsel til udgangen af en kalenderuge. Ansættelsesforholdet kan dog inden for den første uge regnet fra ansættelsestidspunktet opsiges uden særligt varsel til udgangen af kalenderugen.
Stk. 5. For opsigelse fra ansættelsesmyndighedens side gælder ved vikariater, der på forhånd er aftalt til ikke at være af over 3 måneders varighed, samme regler, som er anført i stk. 4.
Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden kan opsige vikaren med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når vikaren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage (bortset fra sommerferien).
Det forkortede opsigelsesvarsel kan ikke anvendes, hvis samtlige 120 dages sygefravær udelukkende skyldes tilskadekomst i tjenesten.
Forkortet varsel efter 120 dages sygdom kan endvidere ikke anvendes, når en arbejdstager, der har genoptaget arbejdet efter en arbejdsskade, bliver opsagt på grund af sygdom, og de 120 dages sygdom udelukkende er forårsaget af den oprindelige arbejdsskade. Forkortet varsel kan dog anvendes, hvis opsigelsen er afgivet mere end 2 år efter den oprindelige arbejdsskade, eller ansættelsesforholdet i mellemtiden har været afbrudt.
Ansættelsesmyndigheden kan afkræve pågældende fornøden lægelig dokumentation for forholdet.
Stk. 7. Fortløbende vikariater inden for et skoleår ved samme skole betragtes som ét vikariat.
Stk. 8. Opsigelse fra såvel vikarens som ansættelsesmyndighedens side skal meddeles skriftligt.
BEMÆRKNINGER:
Bestemmelserne om opsigelse anvendes kun,
såfremt opsigelse skal have virkning fra
et tidligere tidspunkt end på forhånd af-
talt, idet ansættelsesforholdet automatisk
ophører pr. denne dato, eller hvis vika-
riatet ikke er tidsbegrænset.
Afskedigelse af en vikar kan ikke finde
sted op til en undervisningsfri periode
eller ferie (bortset fra sommerferien),
hvis man på forhånd ved, at vikariatet
skal fortsætte umiddelbart efter.
Vikarer ansat for mindre end et skoleår el-
ler med mindre end fuldt pligtigt timetal
er berettiget til at opsige arbejdsforhol
det til øjeblikkelig fratræden, såfremt de
pågældende på eget initiativ/via arbejds-
formidlingen opnår beskæftigelse af større
omfang.
§ 6. SYGDOM M.V.
Stk. 1. Vikarer, der er ansat for mere end 3 måneder, ydes løn under sygdom og på søgne-/helligdage, dog højst til det tidspunkt til hvilket vikariatet ophører.
Stk. 2. Under sygdom af mere end 14 dages varighed har ansættelsesmyndigheden ret til at kræve nærmere oplysninger om varigheden af sygdommen gennem den ansattes læge eller en valgt specialist. Opfyldes denne pligt ikke, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er ansættelsesmyndigheden berettiget til at opsige ansættelsesforholdet uden varsel.
§ 7. BEFORDRINGSGODTGØRELSE.
Ansættelsesmyndigheden kan yde befordringsgodtgørelse, hvis det skønnes nødvendigt i forbindelse med bestridelse af vikariatet.
§ 8. OVERTIDSBETALING.
Stk. 1. Overarbejde skal i videst muligt omfang undgås.
Beordret og kontrollabelt arbejde, der strækker sig ud over 160 timer månedligt (1/12 af 1924 timer), honoreres med overarbejdsbetaling.
Stk. 2. Overarbejde, der honoreres med betaling, vederlægges pr. arbejdstime med 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn, inkl. gymnasietillæg, på udbetalingstidspunktet og med tillæg på 50%.
BEMÆRKNING:
Overarbejdsbetaling beregnes af årsbrutto-
lønnen i henhold til overenskomstens § 3,
stk. 1 og 2 og § 9, stk. 1.
§ 9. IKRAFTTRÆDEN.
Nærværende bestemmelser træder i kraft 1. april 1995.
København, den 12. juli 1995
For GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING:
Kama Kolding
/
Jens Brandorff
For KØBENHAVNS KOMMUNE:
P.O.V.
Jan Tønners
/
Rita Homann Olesen
For FREDERIKSBERG KOMMUNE:
Lars Due Østerbye
/
Per Søgaard
For FINANSMINISTERIET:
Marianne Brinch-Fischer
For AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK:
Benny C. Hansen
/
H.C. Tjellesen