Udtræk til Lectio (teknisk beskrivelse)

Dette er den tekniske dokumention af udtrækket til Lectio.

Der dannes 5 filer med hhv. hold, kursister, lærere, skema og lokaler. Filtypen er CSV (Character Seperated Value). Felterne adskilles af semikolon og hvert felt er omgivet af anførselstegn.

Udtrækket kan manuelt startes fra LUDUS-menuen (under System >> Udtræk >> Lectio) eller via det selvstændige program LUDUSLectio.exe. Parametrene beskrives i ini-filen LUDUSLectio.ini. (se eksempel her).

Der er 4 typer parametre til udtrækket (se nærmere i beskrivelsen til vinduet Udtræk til Lectio):

Et kursusår

En eller flere institutionskoder (så der kan differentieres på afdeling og så eksterne hold udelades).

En eller flere fagtyper

Holdtyper (inkl. og/eller ekskl.)

Udtræk af hold

Filnavn: Lectio hold ÅÅÅÅ-ÅÅÅÅ (IIIIII).csv hvor ÅÅÅÅ-ÅÅÅÅ er kursusår og IIIIII er institutionskoden fra systemindstillingerne.

Der udtrækkes en række pr. undervisningsmodul som er aktiv for den resterende kursusåret (undervisningsmoduler med status 'Opgivet', samt eksamensmoduler og selvstuderende udtrækkes ikke).

Elementkode For gymnasiale fag udtrækkes undervisningsmodulets fagkode ellers værdien "01", dvs. for andet end fagtypen Gym står der 01.
Holdbetegnelse Her udtrækkes feltet Betegnelse fra undervisningsmodulet (hvis det er udfyldt). Er Betegnelse tomt, så udtrækkes holdid, holdstart og og synonym fra den lokale fagkodetabel (adskilt af mellemrum). Hvis synonym er tomt, så udtrækkes fagkoden i stedet for synonym.
Holdnavn Holdid, holdstart og synonym fra den lokale fagkodetabel (adskilt af et mellemrum). Hvis synonym er tomt, så udtrækkes fagkoden i stedet for synonym.
Lektioner Her udtrækkes undervisningsmodulets samlede lektionstal i kursusåret (dvs. sum af feltet Lektioner fra alle undervisningsperioder i kursusåret).
Registrer fravær En fast tekst: "Ja".
Skala En fast tekst: "1".
Vægt En fast tekst: "1/1".

Udtræk af kursister

Filnavn: Lectio kursist ÅÅÅÅ-ÅÅÅÅ (IIIIII).csv hvor ÅÅÅÅ-ÅÅÅÅ er kursusår og IIIIII er institutionskoden fra systemindstillingerne.

Der udtrækkes en række pr. kursist som har været aktiv på et af de udtrukne undervisningsmoduler i hold-filen (er en kursist tilmeldt flere undervisningsmoduler, så kommer der stadig kun en række).

Id Kursistens kursistnummer.
PNr Kursistens kursistnummer.
KaldeNavn Kursistens fornavn og efternavn.
Stamklasse Hvis kursisten følger 2HF eller STX udtrækkes trin og stamklasse, dvs. hvis trin på ansøgningen er "1" og stamklasse er "a", så udtrækkes "1a". Der indsættes trin i stedet for årstal idet trinnet er entydigt og kan håndtere overflytninger m.v.

Ved øvrige kursister står der VUC plus startårstal i kursusåret. Dvs. hvis der udtrækkes for kursusåret 2006/2007, så skrives "VUC2006" på alle kursister. For kursusåret 2007/2008 skrives "VUC2007" osv.

OBS: Disse stamklasser skal være oprettet manuelt i Lectio før importen, ellers vil der komme en fejl under importen. Stamklasser kan ikke oprettes i Lectio via udtrækket fra LUDUS. Stamklasser oprettes i Lectio via menupunktet "Rediger stamdata", som findes under hovedmenupunktet "Skemalægger".

Hold En streng af oplysninger om hvilke aktive undervisningsmoduler kursisten er tilmeldt i den resterende del af kursusåret (dog begrænset af evt. parametre der måtte være valgt for udtrækket). Hvis der er indtastet en betegnelse på undervisningsmodulet udtrækkes betegnelsen. Er betegnelsen tom, så udtrækkes holdid, holdstart og og synonym fra den lokale fagkodetabel (adskilt af mellemrum). Hvis synonym er tomt, så udtrækkes fagkoden i stedet for synonym.

Hvert modul er adskilt med et komma.

Brugernavn Feltet brugernavn, som indlæst i LUDUS via System >> Brugernavn udtræk/indlæsning >> Indlæs brugernavne...

Bemærk at feltet kan overskrives af den enkelte kursist i Lectio, men vil så blive ændret tilbage ved næste overførsel fra LUDUS.

Password Oplysningen kommer fra andet system, så der udtrækkes intet.

Udtræk af lærere

Filnavn: Lectio lærer ÅÅÅÅ-ÅÅÅÅ (IIIIII).csv hvor ÅÅÅÅ-ÅÅÅÅ er kursusår og IIIIII er institutionskoden fra systemindstillingerne.

Der udtrækkes en række pr. intern lærer (og øvrigt personale) som ikke er fratrådt på udtrækstidspunktet.

Id Oplysning om lærerens initialer. Bliver samtidig lærerens brugernavn i Lectio.
PNr De sidste 9 cifre af lærerens personnummer (ekskl. Bindestreg). Lectio har en grænse på 9 cifre i PNr. Personnummeret vises ingen steder i Lectio, men er nyttig hvis en lærer skifter initialer.

Da Lectio kræver at PNr er strengt numerisk, så vil evt. erstatnings-cprnumre i LUDUS (som indeholder bogstaver) blive lavet om så fødselsdato (de første 6 cifre) sammensættes med en nummer som dannes ud fra initialerne. På den måde sikres at PNr altid er entydig.

OBS: Lectio har en grænse på 9 cifre i PNr.

KaldeNavn Lærerens fornavn og efternavn.
Fag En streng med synonymet for de fag, som læreren underviser i for den resterende del af kursusåret (dog begrænset af evt. parametre der måtte være valgt for udtrækket).

De enkelte fag adskilles med et komma.

Lectio tillader pt. kun Ministeriet for Børn og Undervisnings officielle fagbetegnelser for gymnasiale fag (jfr. filen FAG.GYM). Dette felt udfyldes derfor kun for fagtype Gym, og kun hvis feltet Synonym er udfyldt i den lokale fagkodetabel (der udtrækkes de første 2 tegn i feltet, som desuden omsættes til små bogstaver). Hvis der er tastet synonymer som ikke stemmer overens med GIA’s officielle fagbetegnelser vil det ikke være muligt at importere lærer-filen i Lectio.

Hold En streng af oplysninger om hvilke undervisningsmoduler læreren er tilknyttet for den resterende del af kursusåret (dog begrænset af evt. parametre der måtte være valgt for udtrækket). Hvis der er indtastet en betegnelse på undervisningsmodulet udtrækkes betegnelsen. Er betegnelsen tom, så udtrækkes holdid, holdstart og og synonym fra den lokale fagkodetabel (adskilt af mellemrum). Hvis synonym er tomt, så udtrækkes fagkoden i stedet for synonym.

Hvert modul er adskilt med et komma.

Password Oplysningen kommer fra andet system, så der udtrækkes intet.
Aftalt timetal *) Løntimeskemaets norm.
PlusBank-Forrentning *) For GL-ansat uden aldersreduktion skrives altid "1,50".

For GL-ansat med aldersreduktion skrives altid "1,00".

For LVU-ansat uden aldersreduktion indsættes altid feltet "Overførte overtimer tillægges" fra systemindstillingerne divideret med 100.

For LVU-ansat med aldersreduktion skrives "1,00".

MinusBank-Forrentning *) For GL-ansat med/uden aldersreduktion beregnes ved hjælp af værdien i feltet "Overførte undertimer fratrækkes" fra systemindstillingerne på følgende måde: (100-procentsats fra systemindstillingerne)/100, dvs. (100-25)/100 = 0,75.

For LVU-ansat med/uden aldersreduktion skrives altid "0".

Overtimer max *) For GL-ansat med/uden aldersreduktion skrives altid "150".

For LVU-ansat med/uden aldersreduktion skrives altid "0".

Undertimer max *) For GL-ansat med/uden aldersreduktion skrives altid "150".

For LVU-ansat med/uden aldersreduktion skrives altid "0".


*) Disse felter udfyldes kun såfremt læreren har et løntimeskema i kursusåret. I tilfælde af flere løntimeskemaer i samme kursusår, så tages oplysningerne fra det første løntimeskema i det pågældende kursusår.

Udtræk af lokaler

Filnavn: Lectio lokale ÅÅÅÅ-ÅÅÅÅ (IIIIII).csv hvor ÅÅÅÅ-ÅÅÅÅ er kursusår og IIIIII er institutionskoden fra systemindstillingerne.

Der udtrækkes en række pr. lokale der er oprettet i LUDUS.

Symbol Lokalenummer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke udtrækkes oplysning om undervisningssted. Det vil betyde at såfremt der er oprettet 2 lokaler med samme lokalenummer i LUDUS, så vil der komme en fejl ved import i Lectio.
Betegnelse Lokalets navn.

Udtræk af skema

Filnavn: Lectio skema ÅÅÅÅ-ÅÅÅÅ (IIIIII).csv hvor ÅÅÅÅ-ÅÅÅÅ er kursusår og IIIIII er institutionskoden fra systemindstillingerne.

Der udtrækkes en række for hver dag i perioden, som en given skematime afvikles på. Da Lectio ikke kan håndtere skema uden ringetid, så vil det være bedst at anvende skema med ringetid i LUDUS. Anvendes skema uden ringetid forsøger udtrækket dog at nummerere lektionerne "efter bedste evne", dvs. med tidligste startklokkeslæt som lektion nr. 1, næsttidligste startklokkeslæt som lektion nr. 2 osv.

Dato Ugedag og dato på formen UU DD-MM-ÅÅÅÅ, hvor UU er ugedag (Ma, Ti, On, To, Fr, Lø, Sø)..
Modul Lektionens nummer.
Bemærkninger Udfyldes ikke.
Hold;Lærer;Lokale For hvert hold, som har lektionen skrives holdid og holdstart, samt lærer og lokale. Hvis der er flere lærere og/eller lokaler på en given skematime skrives 1 "hold" for hver lærer/lokale (der kan maks. være 12 "hold" i en række).