For at lave en så god plan som muligt, er det ofte en god idé at kæde to eller flere moduler sammen. Derved kan man spare dage for både lærere og censorer.
En kæde må dog ikke overskride 5 eksamensdage, da den skal kunne ligge mellem to weekender, og lange kæder er generelt uhensigtsmæssige, da de er svære at planlægge effektivt.
Automatisk Kædning
Sammenkæder moduler der vil resultere i en eksamensdag mindre for en lærer eller censor. Resten af modulerne kædes med sig selv.
Hvis kæden er låst, tages den ikke med i automatisk kædning. Kæden bliver låst, når man manuelt opretter en kæde. Se funktioner 'Opret kæde'.
Tip
Hvis man vil bestemme rækkefølgen af moduler i en kæde, skal man oprette et modul som en kæde - dette vil blive det første hold i kæden. Derefter tilføjes næste modul, der ønskes i kæden. Omvendt kan første modul i en kæde også fjernes, og modul nummer 2 bliver så det første modul i kæden.
Bemærk
Automatisk kædning, kæder kun moduler sammen, hvis det vil give en besparelse af lærer- eller censordage.
Modulernes beregnede længde regnes med flere decimaler. Værdien, som figurerer i Eksmansplanlægningsvinduet, er afrundet efter normale regneregler - f.eks. bliver 1,13424 til 1,1 i vinduet.
Dette gør, at kæders længde kan variere en smule fra det forventede. Eksempelvis vil det førnævnte modul med længden 1,13424 (1,1 afrundet) kædet med et modul med længden 1,94234 (1,9 afrundet), give en kæde med længden 3,07658 (3,1 afrundet), og ikke 3,0 som forventet.