Med denne funktion henter du en censor fra XPRS. Prøver behøver ikke at være indberettet i prøveplanen for at du kan hente en ny censor.
Når der hentes censor udmeldes ikke c/o navn pt., så derfor antages det at det er censors adresse, der står i adresseoplysningerne.
Der kan kun hentes censor til 1. censor.
XPRS adviserer den nytildelte censors ansættelsessted pr. mail, men alligevel er det prøveafholdende institutions opgave at kontakte censor. Der udmeldes IKKE fornyet censurplan (hverken indgående eller udgående) som følge af ændringer af mundtlige censorer via denne web-service.
Hvis der ikke findes en terminkode mapning til XPRS termin, så kommer der en advarselsdialog omkring dette, når du forsøger at hente.
OBS!
Hvis der IKKE kan findes en ny censor, vil XPRS alligevel registrere afbudet fra den tidligere tildelte censor. XPRS vil ligeledes registrere oplysning om ny prøveafholdelsesdato, hvis dette er angivet på prøven. Dette sker samtidig med, at XPRS melder om problemet med at finde erstatningscensor. Forespørges der således igen, fordi det første forsøg mislykkedes, skal der forespørges med den nye dato.
Bemærk!
Hver gang du får hentet en ny erstatningscensor, vil XPRS sende en mail til den institution, som censor hører til.