Vinduet Udtræk til Eksamensdatabasen
Her danner du udtræk til Eksamensdatabasen for Gym-delen af systemet. Udtrækket placeres i en række filer i den mappe, du angiver i vinduet.
Når udtrækket er afsluttet, skal resultatet indberettes til Eksamensdatabasen via en browser. Den fil du skal indsende har et navn på formatet: ÅÅÅÅMMDD_TTMMSS_Eksamensdatabase_NNN.ZEP, f.eks. 20050506_111057_Eksamensdatabase_123.ZEP, hvor ÅÅÅÅMMDD er datoen hvor filen er dannet, TTMMSS er tidspunktet hvor udtrækket blev påbegyndt og NNN er skolens eksamensnummer.
Det er vigtigt at du indsender samtlige filer du danner ved hjælp af dette vindue og at filerne indsendes i den rækkefølge hvori de er blevet dannet. Det nemmeste er at indsende filen umiddelbart efter den er dannet. Hvis du får dannet flere filer på samme dag, kan du afgøre hvilken fil, der skal indsendes først ved at kigge på det tidspunkt, der indgår i filnavnet.
Inden du indsender udtrækket, skal du læse hvad der står i den logfil der er dannet. Filen hedder GIAFEJL.xxx, hvor xxx er centrets eksamensnummer. I denne fil har programmet skrevet nogle bemærkninger hvis det undervejs fandt problemer eller manglende data.
Felter
Filplacering: Angiv den mappe, du vil placere filerne i. Systemet foreslår en undermappe til den mappe hvori LUDUS er installeret. Systemet kontrollerer om mappen eksisterer.
Uddataområder
Indberetningsdato: Som indberetningsdato angives altid dags dato. Datoen findes på filen med udtrækket.
Kursusår: Altid det aktuelle kursusår. Kursusåret anvendes som afgrænsning af udtrækket således:
Der udtrækkes oplysninger om kursister som har været tilmeldt i det aktuelle kursusår samt forrige kursusår. Det gælder filerne ELEV, EKSBEVIS og ERES (de to sidstnævnte indeholder eksamensresultater).
Filnavn: Den fulde sti til den fil der bliver dannet. Det er denne ZEP-fil, der efterfølgende skal indsendes til Eksamensdatabasen via en browser.
Bemærk
Inden du gennemfører udtrækket er det vigtigt, at du har markeret samtlige attestationer og eventuelle studentereksamensbeviser som udskrevet, da det kun er udskrevne attestationer og beviser, der vil blive indberettet til Eksamensdatabasen.
Relaterede emner