Vinduet Ajourfør DF3 og FE4

Her kan du ajourføre markering for hvorvidt kursisterne har deltaget i undervisning før 3. uge er slut (DF3) og efter 4. uge er startet (FE4). Markeringerne beregnes på baggrund af fraværsregistreringerne, og kan kun foretages for moduler hvorpå der er registret detaljeret fravær (som oftest via LUDUS Web). Efter beregning af DF3 og/eller FE4 bliver de beregnede markeringer ikke gemt - i stedet vises en liste over alle de tilmeldinger hvor der er beregnet markeringer der er forskellige fra de eksisterende. Herfra kan man vælge at gemme udvalgte eller alle beregnede markeringer.

Det er ikke muligt at beregne DF3 og FE4 for undervisningsmoduler, der er startet før 01-08-08.

Vinduet er delt op i to grupper. 'Afgrænsning' hvor du skal angive en afgrænsning for de undervisningsmoduler hvorpå kursisternes markeringer skal beregnes, og 'Ajourføring' hvor du skal vælge hvad der skal ajourføres samt forskellige parametre for beregningen.

Felter

Gruppen 'Afgrænsning' har følgende felter:

Fagtype: Marker de fagtyper du ønsker at medtage i kørslen.

Fagkode: Du kan angive en fagkode, således at der kun medtages undervisningsmoduler med den angivne fagkode. Du kan bruge Vis muligheder-knappen til at vise mulige fagkoder. Hvis du ingen fagkode angiver, medtages alle moduler, der opfylder de øvrige kriterier, du angiver i vinduet. Selvom du angiver en fagkode, skal du også huske at angive fagtypen!

Startdato: Angiv et interval for startdatoen for de moduler, der skal medtages. Hvis du kun vil medtage moduler med en bestemt startdato, skal du angive samme dato i 'Til:' og Fra:'

Slutdato: Angiv et interval for slutdatoen for de moduler, der skal medtages. Hvis du kun vil medtage moduler med en bestemt slutdato, skal du angive samme dato i 'Til:' og Fra:'

Afvikling: Her kan du angive om du vil medtage daghold, aftenhold eller alle hold. Som standard er alle valgt.

IDV: Her kan du angive et søgekriterium for IDV (indtægtsdækket virksomhed).

Flex: Her kan du angive om der skal medtages flexhold, ikke-flexhold eller alle hold.

Værksted: Her kan du angive om der skal medtages værkstedshold, ikke-værkstedshold eller alle hold.

Holdid: Angiv holdidentifikation, hvis du kun vil medtage hold med et givet holdid. Såfremt der er flere hold med et holdid, der starter med det indtastede, vil alle disse hold blive udvalgt.

Holdstart: Indtast holdstart, hvis du kun vil medtage hold med en given holdstart. Såfremt der er flere hold med en holdstart, der starter med det indtastede, vil alle disse hold blive udvalgt.

Institution: Her kan du angive hvilken institution, de udvalgte moduler skal tilhøre. Du kan bruge Vis muligheder-knappen til at vise mulige institutioner.

Gruppen 'Ajourføring' har følgende felter:

DF3: Sæt kryds her, hvis DF3 skal beregnes. Kursister, der tilmeldes efter undervisningsmodulets 21. dag, får ingen DF3-markering. Kursister, der er tilmeldt inden undervisningsmodulets 21. dag og som ikke møder til undervisningen de første 21 dage af undervisningsmodulet, får ingen DF3-markering. Kursister, der tilmeldes på undervisningsmodulets 21. dag og som ikke møder til undervisning den 21. dag, får ingen DF3-markering. Kursister, der er tilmeldt inden undervisningsmodulets 21. dag og som møder til undervisningen, får DF3-markering.

FE4: Sæt kryds her, hvis DF3 skal beregnes. Bemærk, at FE4 kun kan udløses, hvis DF3 også udløses. Hvis der ikke er sat kryds i DF3, er det den allerede gemte markering i DF3 der benyttes. Hvis kursisten ikke møder efter den 21. dag, fjernes FE4-markeringen. Hvis kursisten på den 22. dag ikke er udmeldt og kursisten møder til undervisningen (kan være en brøkdel af en lektion) efter den 21. dag, så bevarer kursisten sin FE4-markering, hvis der er en DF3-markering. Dvs. hvis der den 22. dag mødes og udmeldes, får kursisten en FE4-markering, hvis der er DF3.

Antal dage efter 3.uge der undersøges for fremmøde (for FE4)

Angiv hvor mange dage frem efter 4. uges start, kursisternes fravær/fremmøde skal undersøges for fremmøde.

Tag hensyn til:

Lukkedage: Hvis du sætter kryds her, vil en lukkedag på institutionen, der falder sammen med en dag med undervisning på modulet - inden for de første 3 uger - udløse en ekstra dag inden DF3 opgøres. Dvs. at der i så tilfælde vil bliver undersøgt om kursisten er aktiv inden den 22. dag er slut (i stedet for den 21. dag). og FE4 rykkes tilsvarende.

Aflyste dage: Hvis du sætter kryds her, vil en dag hvor al undervisning på modulet er aflyst - inden for de første 3 uger - udløse en ekstra dag inden DF3 opgøres. Dvs. sige at der i så tilfælde vil bliver undersøgt om kursisten er aktiv inden den 22. dag er slut (i stedet for den 21. dag). og FE4 rykkes tilsvarende.