Arbejdstid for lærere ansat under LVU
Beskrivelsen af regelsættet i forbindelse med opgørelse af lærernes arbejdstid bygger på overenskomsten af 1995 for LVU.
LVU-overenskomst
LVU står for Landsforbundet af voksen- og ungdomsundervisere. Landsforbundet organiserer de lærere, der underviser på den almene voksenuddannelse (AVU).
Den årlige arbejdstid for en fuldtidsansat lærer udgør 1924 timer inkl. ferie og fridage. Arbejdstiden er fastsat på baggrund af 52 uger af 37 timer.
Lærerens nettoarbejdstid beregnes som 1924 timer fratrukket:
Ferie ( 5 uger)
Skærtorsdag
Langfredag
2. Påskedag
St. Bededag
Kr. Himmelfartsdag
2. Pinsedag
Samt de såkaldte rullende feriedage, hvis disse falder på en arbejdsdag.
Juledag
2. Juledag
Nytårsdag
½ Grundlovsdag
Nettoarbejdstiden udgør ca. 1670 timer.
Opgørelse af arbejdstiden for lærerene bygger på de planlægningsbestemmelser der er angivet i overenskomstens § 3. Planlægningen omfatter en normperiodeplan og en arbejdsplan for den enkelte lærer eller grupper af lærere.
Normperiodeplanen angiver, hvilke arbejdsopgaver læreren skal varetage i normperioden og der forventede tidsforbrug til de enkelte opgaver. Normperiodens arbejdstid planlægges på grundlag af et timetal svarende til gennemsnitlig 37 timer pr. uge.
Normperioden udgør mellem 4 og 30 uger. For den enkelte lærer kan kursusåret således deles i et vilkårligt antal normperioder. For LVU området er det dog mest normalt at kursusåret, der løber fra den 1/8 til den 31/7, opdeles i to normperioder: 1. normperiode der strækker sig fra 1/8 til den 31/12 og 2. normperiode der strækker sig fra den 1/1 til den 31/7.
I arbejdsplanen udmøntes den planlægning, der er kommet til udtryk i normperiodeplanen. Udmøntningen sker ved at der i arbejdsplanen sker en endelig tidsmæssig placering af:
·Undervisning med angivelse af fag og hold.
·Prøver med angivelse af dage og tidspunkter.
·Møder og andre planlagte aktiviteter.
Arbejdsplanen kan ikke fastsættes for en periode der er kortere end 8 uger med mindre normperiodeplanen er mindre end 8 uger. I dette tilfælde er normperiodeplanen lig med arbejdsplanen. Arbejdsplanerne må ikke overlappe hinanden.
Lærernes arbejdstid udgøres af :
·Undervisning
·Forberedelse
·Opgaverettelse
·Deltagelse i mundtlige og skriftlige prøver (Eksaminator, censor eller tilsynsførende)
·Undervisning m.v. ved studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. (HF)
·Uddannelsesvejledning (Studievejledning)
·Pædagogisk- administrative opgaver
·Andre opgaver
·Afvikling af frihedsopsparing
·Afspadsering
·Tid i henhold til indgåede aftale om kombinationsbeskæftigelse
·Tid i henhold til lokalaftaler.
Arbejdstiden opgøres for en normperiode af gangen.
Delt tjeneste § 5
Den daglige tjeneste skal så vidt muligt være samlet og kan ikke deles i mere end 3 dele.
3 delt tjeneste indgår i arbejdsopgørelsen med den faktisk medgåede tid. Dog mindst 7,4 timer.
Der er her tale om en form for ulempeydelse ved forskudt arbejdstider.
Ekstratjeneste § 6
Hvis en lærer tilkaldes til ekstratjeneste med et varsel mindre end 24 timer indgår denne i arbejdstidsopgørelsen med mindst 3 timer.
Tjenesterejser § 7
Rejser der udføres som en del af tjenesten medregnes i arbejdstiden dog højst med 13 timer pr. døgn. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler for opgørelse af arbejdstiden.
Fravær i forbindelse med sygdom og ferie m.v. § 8
Arbejdsdage hvor læreren er fraværende på grund af sygdom eller andet lovligt fravær (eks. begravelse) indgår i arbejdstiden med den planlagte arbejdstid.
Arbejdsdage der ikke er omfattet af en arbejdsplan medregnes med 7,4 timer pr. dag.
Undervisning § 9
I undervisning indgår selve undervisningen af holdet. Undervisning indgår i den enkelte læreres arbejdstidsopgørelse med det antal lektioner der er planlagt på holdet. Er der tilknyttet flere undervisningsmoduler til holdet udgør antallet af lektioner summen af lektioner planlagt på undervisningsmodulerne.
For de officielle fagkoders vedkommende er antallet af lektioner fastsat af Ministeriet for Børn og Undervisning. En lektion svarer til 45 min.
Lektionernes længde fastsættes af centeret og må normalt ikke være mindre end 30 min. Det er dog normalt at der arbejdes med lektioner af 45 min.
Ændres lektionernes længde skal antallet af lektioner tilsvarende ændres således at det samlede timetal holdes konstant.
Arbejdstiden til undervisning beregnes således som: Antal lektioner x Y min x 1/60 min. pr. time. Hvor Y normalt sættes til 45 min.
En lærer kan normalt højst tillægges 21 timers undervisning pr. uge. Dette svarer således til 28 lektioner af 45 min. 28 x 45 min x 1/60 min pr time = 21 timer.
Forberedelse § 10
Til forberedelse medregnes følgende opgaver:
·Lærerens tilstedeværelse i pauser i tilknytning til undervisningen
·Planlægning af undervisningsforløb
·Forberedelse af undervisning
·Opgaverettelse, evaluering, og efterbehandling af undervisningen samt prøveforberedelse
·Medvirken i pædagogisk-administrative funktioner i tilknytning til undervisningen. Eks. fremmødeprotokol, udarbejdelse af forløbsbeskrivelse og lignende.
·Almindelig tilsyn med udstyr og inventar til undervisningen.
Forberedelse indregnes i lærerens arbejdstid med 45 min. for hver lektion af 45 min. For lærere der er fyldt 60 år og som anmoder herom, medregnes yderligere 18 min. for hver lektion af 45 min.
Er der tale om læsekurser for voksne medregnes 56 min.
Arbejdstiden i timer til forberedelse beregnes således:
Antal lektioner x Y min. x 1/45 min x 45 min. x 1/60 min + antal lektioner x Z min. x 1/45 min. x 45 min. x 1/60 min + osv. = 1/60 x (Antal lektioner x Y min. + Antal lektioner x Z min + osv.). Hvor Y og Z er lektionernes længde. Normalt 45 min.
Den samlede arbejdstid til Undervisning og Forberedelse kan således beregnes som den beregnede Undervisningstid ganget med en faktor 2.
Får læreren alderstillæg udskiftes de 45 min i formlen med 45 + 18 = 63 min. Formlen får herved formen:
Antal lektioner x Y min. x 1/45 x 68 x 1/60 + osv. = 1/60 x 68/45 x (Antal lektioner x Y min. + Antal lektioner x Z min. + osv.)
Den samlede arbejdstid til Undervisning og Forberedelse kan således beregnes som den beregnede Undervisningstid ganges med en faktor 2,511.
Ved læsekursus for voksne udskiftes de 45 min i formlen med 56 min. Faktoren foran parantesen ændres herved til 1 + 56/45 2,244. Indregnes alderstillæget får faktoren udseendet 1 + 74/45 2,644.
Tid til forberedelse i lokale fag, kreative fag, forsøg mv. aftales lokalt.
Opgaverettelse § 11
Opgaverettelse indregnes i lærerens arbejdstid med viste timetal:
Fagrække | Fagtrin | Arbejdstimer pr. kursist pr. modul (modulkursist) |
Dansk | Dansk 2 | 3,3 |
Dansk 1 | 3,3 | |
Dansk | Som fremmedsprog | 4,4 |
Matematik | Matematik 2 | 3,3 |
Matematik 1 | 1,3 | |
Engelsk | Engelsk 2 | 1,3 |
Engelsk 1 | 1,3 | |
Tysk | Tysk 2 | 1,3 |
Tysk 1 | 1,3 | |
Naturfag | Naturfag 1 | 1,3 |
Naturfag 2 | 1,3 |
Ved modulkursister forstås de kursister der har deltaget i undervisningen inden 4. undervisningsuge i modulets forløb.
Antallet af modulkursister opgøres således kun en gang i modulets forløb uanset om forløbet er omfattet af flere normperioder.
Arbejdstiden beregnes således som: Fagtrin 1 x Y x antal modulkurister 1 + Fagtrin 2 x Z x antal modulkursister 2 + osv.. Hvor Y og Z angiver den faktor der knytter sig til fagtrinet. Eks. Dansk 2 Y = 3,3.
Deltagelse i mundtlige og skriftlige prøver (Eksaminator eller censor)
§ 12 Mundtlige prøver
Lærerens opgaver i forbindelse med mundtlige prøver består af følgende:
·Deltagelse som censor eller eksaminator ved mundtlige prøver
·Bedømmelse af skriftlige prøver
·Forberedelse af mundtlige prøver
·Udarbejdelse af prøvesæt til interne skriftlige prøver
·Afvikling af prøver
·Udarbejdelse af karakterliste
·Tilsyn ved skriftlige prøver, herunder lærerens pligtige tilstedeværelse under prøver.
Lærerens arbejdsforbrug ved eksamination og censur beregnes som antallet af kursister der har gennemført prøven ganget med den tid pr. eksamination der er fastsat i Ministeriet for Børn og Undervisnings regler om undervisning og prøver.
Antal eksaminationer pr. time | |
Intern prøveEkstern prøveDansk | |
32*Matematik | |
32Engelsk, tysk, fransk | |
33Samfundsfag | |
3Psykologi, filosofi, historie | |
3Naturfag | |
33Latin | |
4Informatik | |
32Dansk som fremmedsprog | |
3Mediekundskab |
2* Der tillægges herudover ½ time pr. kursist for bedømmelse af projektopgaver.
Kursister der udbliver fra prøven eller har meldt fra senere end 2 dage før prøven indgår ligeledes i beregningen.
Hver time der beregnes på baggrund af ovenstående tabel ganges med en faktor 2.
Til eksaminator medregnes der herudover et tillæg på 2 timer pr. prøve, dog mindst 4 timer i alt pr. prøve. De 4 timer er udtryk for et minimumstal. Tillæggene ydes kun en gang pr. prøve uanset om prøven strækker sig over flere dage.
Lærerens arbejdstid som eksaminator ved mundtlige prøver kan således beregnes som:
2 x Antal kursister/y + 2 timer. Hvis antal timer er mindre end 4 timer beregnes 4 timer.
§ 13 Lærerens medvirken ved skriftelige prøver.
Ved skriftelige prøver beregnes tidsforbruget ved bedømmelse som antallet af gennemførte bedømmelser gange med det tidsforbrug pr. bedømmelse der er fastsat i Ministeriet for Børn og Undervisnings regler om undervisning og prøve inden for almen voksenuddannelse.
Antal opgaver pr. time | |
Intern prøveVoksen prøverDansk | |
36Dansk som fremmedsprog | |
3Matematik | |
33Engelsk, tysk | |
3Maskinskrivning med etb |
5
Lærerens tidsforbrug som vagt m.v. medregnes med det faktiske tidsforbrug.
Ved udarbejdelse af interne skriftelige prøver i dansk og matematik medregnes henholdsvis 10 og 30 timer for hvert udarbejdede prøvesæt.
Lærerens arbejdstimer ved bedømmelse kan således beregnes som:
Antal gennemførte prøver/y, hvor y er den faktor der hentes fra ovenstående tabel. Hertil lægges 10 eller 30 timer hvis læreren har udarbejdet prøvesættet i henholdsvis dansk og matematik samt den tid der er medgået hvis læreren har deltaget som vagt. Læreren kan kun deltage som vagt ved interne prøver.
Undervisning m.v. studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne HF § 14
Undervisning, eksamination, censur, og rettegodtgørelse medregnes i.h.t. GL overenskomsten.
Uddannelsesvejledning (Studievejledning) § 15
Der fastsættes et årligt timetal til vejledning for den enkelte uddannelsesvejleder. Timetallet må normalt ikke udgøre mere end 840 arbejdstimer og ikke mindre end 420 arbejdstimer. Tallene er ekskl. ferie og fridage.
Lærere der er tillagt særlig vejledning kan normalt højst tillægges 560 arbejdstimer.
Arbejdstimerne fordeles på baggrund af en årlig pulje der beregnes som; 0,6 arbejdstime pr. kursist + 0,9 arbejdstime pr. kursist pr. modul (modulkursist).
Ved antallet af kursister forstås det antal kursister der har fulgt undervisningen indtil 4. uge på et eller flere undervisningsmoduler.
Ved antallet af modulkursister forstås antallet af kursister på de enkelte moduler der har fulgt undervisningen indtil 4. uge. En kursist kan således tælle med som modulkursist mere end en gang afhængig af hvor mange moduler denne følger.
Deltagere i læsekursus for voksne medregnes ikke.
Pædagogisk-administrative opgaver m.v. § 16
Der er her tale om individuelle opgaver samt pædagogiske og administrative opgaver eller hverv der fastsættes af centerets ledelse efter drøftelse med den pågældende lærer og tilidsrepræsentanten.
Til løsning af opgaverne afsætter det enkelte center årligt en pulje på: 260 timer pr. fuldtidsbeskæftiget lærer ved almen voksenuddannelse og 193 timer pr. fuldtidsbeskæftiget lærer ved læsekursus for voksne.
Centerets samlede pulje beregnes med udgangspunkt i antallet af lærerårsværk. Puljen opgøres ved begyndelsen af hver normperiode.
I de tilfælde hvor centeret opererer med flere normperioder, opgøres aktivitetstallet inden for de første 3 uger efter kursusårets start.
Ved almen voksenuddannelse opgøres puljen i.h.t. til formlen:
Aktivitetstal * 260 / (1680 - 260)
Ved læsekursus for voksne opgøres puljen i.h.t. til formlen:
Aktivitetstal * 193 / (1680 - 193)
Aktivitetstallet beregnes som summen af:
·Lærernes undervisning og forberedelse
·Tid til opgaverettelse
·Tid til prøver m.v.
·Uddannelsesvejledning
Opgaverne opdeles i opgaver der påhviler lærergruppen generelt også betegnet 100 timers puljen samt opgaver der påhviler lærergruppen specifikt også betegnet 160 timers puljen.
Til de generelle opgaver hører:
·Rådgivning og vejledning af kursisterne generelt
·Løsning af sociale opgaver i forbindelse med kursisterne
·Faglig og pædagogisk ajourføring, herunder deltagelse i møder om faglige og pædagogiske emner
·Planlægning, koordinering m.v. af undervisningen, herunder:
·Deltagelse i pædagogisk udvalg, deltagelse i eventuelle underudvalg og arbejdsgrupper
·Planlægning, etablering og opretholdelse af - samt medvirken i - fagligt og tværfagligt samarbejde mellem lærerne, samt
·Koordinering af kursisternes undervisning og arbejdsbyrder
Til varetagelse af de nævnte opgaver hvis tidsmæssige omfang ikke kan opgøres konkret afsættes til hver enkelt lærer årligt 100 timer.
Til de specifikke opgaver hører bl.a.:
·Deltagelse i pædagogiske kurser og planlægningsmøder
·Deltagelse i netværksarbejde
·Planlægning og deltagelse i introduktionsarrangementer, temadage/temauge, aktivitetsdage og kursistaktiviteter i øvrigt.
·Planlægning og deltagelse i ekskurisoner, studierejser, praktik og virksomhedsbesøg
·Tilsyn med samlinger
·Faglig vejledning af selvstuderende
·Transport mellem flere undervisningssteder
·Rådgivning og vejledning ved læsekurser for voksne og medvirken ved testning af deltagerne med henblik på den mest hensigtsmæssige indplacering på undervisningshold.
Timerne fordeles forholdsmæssig på normperioderne.
Andre opgaver § 17
Til andre opgaver hører:
·Administrativ og pædagogisk bistand for centerets ledelse, herunder bistand til forstanderen.
·Forsøgsarbejde
·Udviklingsopgaver, herunder udvikling af undervisningsforløb
·Projektledelse/projektkoordination
·Uddannelsesvejledning
·Varetagelse af funktionen som ledende faglærer
·Medlem af centerråd
·Tillidsrepræsentant
·Medlem af samarbejdsudvalg
·Sikkerhedsrepræsentant
·Deltagelse i amtskommunale udvalg og lignende
Tidsforbruget opgøres som de til aktiviteten medgåede arbejdstimer.
Frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste § 18
For hver fulde 37 timers tjeneste der efter ordre eller godkendt arbejdsplan udføres i aftenperioden ydes 2 timers frihed.
Ved aftenperiode forsåts tjeneste påbegyndt kl 14:00 eller senere og som strækker sig ud over kl 17:00.
Afspadsering afvikles time for time og indregnes i arbejdstidsopgørelsen for den normperiode som tjenesten omfatter.
Overarbejde §20
Såfremt arbejdets omfang ved normperiodens udløb har oversteget den fastsatte arbejdstid for fuldtidsansatte afspadseres den overskydende tid tillagt 50%.
Afspadsering skal hvis intet andet er aftalt mellem centerets ledelse og den enkelte lærer foretages i den efterfølgende normperiode. Kan erstatningsfriheden ikke gives på det aftalte tidspunkt ydes i stedet overtidsbetaling.
Lærere der er fyldt 60 år og har fået tillagt tid efter § 10 afspadserer overarbejde uden tillæg af 50 %.
Særlige bestemmelser for lærere med nedsat arbejdstid § 21
For lærere med nedsat arbejdstid nedsættes de i § 10 nævnte timer forholdsmæssigt. De i § 16 nævnte 100 timer kan nedsættes.
Eventuel merbeskæftigelse af midlertidig karakter godtgøres med frihed af samme varighed eller løn.
Lokalaftaler § 24
Der kan ved lokalaftale indgås aftale om fravigelse af ovennævnte bestemmelser, bortset fra bestemmelserne §§ 1-9, § 10 stk. 3, § 14, § 18 og §§ 20-24.
Der kan ved aftale fastlægges en forkostpause uden at dette anses for at være delt tjeneste.
Arbejdstidsopgørelse § 22
Den enkelte læreres arbejdstid opgøres ved normperiodens afslutning.
Arbejdstidsopgørelsen opgøres for en normperiode som følger:
Lærerens planlagte normtimer i perioden: | xxxxx timer | |
Undervisning § 9 | - | yyyyy timer |
Forberedelse m.v. § 10 | - | yyyyy timer |
Opgaverettelse § 11 | - | yyyyy timer |
Mundtlige og skriftelige prøver §§ 12-13 | - | yyyyy timer |
Undervisning m.v. studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne (HF) § 14 | - | yyyyy timer |
Uddannelsesvejledning § 15 | - | yyyyy timer |
Pædagogisk - administrative opgaver § 16 | - | yyyyy timer |
Andre opgaver § 17 | - | yyyyy timer |
Afvikling af frihedsopsparing § 18 stk. 1 | - | yyyyy timer |
Afspadsering § 20 | - | yyyyy timer |
Tid i henhold til indgåede aftaler om kombinationsbeskæftigelse | - | yyyyy timer |
Tid i henhold til § 24 stk. 2 og 3 | - | yyyyy timer |
Sygdom, andet lovlig frafald, ferie/søgn- og helligdage, 3-delt tjeneste, ekstratjeneste, rejsetid § 4-8 | - | yyyyy timer |
Normperiodens resultat: | +- | zzzzz timer |
Hvis arbejdets omfang ved periodens udløb overstiger den fastsatte arbejdstid (Normperiodens resultat er negativ) for fuldtidsansatte, afvikles de overskydende timer som anført i § 20.
Er normperiodens resultat positiv betragtes dette som ikke planlagt tid i.h.t. § 8.