Vinduet Udtræk til Amtsrådsforeningen (for et kalenderår)

I dette vindue iværksætter du udtræk af oplysninger til Amtsrådsforeningen til brug for udarbejdelse af statistik.

Systemet udtrækker data og skriver dem i en fil, hvorefter du skal sørge for at kopiere filen til en diskette og fremsende denne til Amtsrådsforeningen eller sende filen via en e-mail.

Felter

Kalenderår: Indberetningen sker for et kalenderår ad gangen. Alle kursister, der er aktive i det pågældende kalenderår bliver indberettet. Systemet foreslår automatisk kalenderåret før indeværende år, dette kan du ændre.

AVU, HF, FVU: Her markeres om der skal udtrækkes data for hhv. AVU, HF og/eller FVU.

Filplacering: Angiv den mappe, hvor data skal placeres. Systemet foreslår en undermappe til den mappe hvori LUDUS er installeret, men hvis du selv angiver en mappe, kontrollerer systemet, om mappen eksisterer. Du bør ikke angive et diskette-drev, men bruge din harddisk, da det er væsentligt hurtigere. Efter at data er udtrukket kan du kopiere filen til en diskette vha. Windows Stifinder.

Filen navngives på formen IIIIIIÅÅ.CSV, hvor IIIIII er centrets institutionsnummer og ÅÅ er et 2-cifret årstal for det kalenderår der indberettes for. Filtypen er CSV (karakter-separeret). F.eks. vil filen for VUC Vejle for 1999 blive navngivet 63124799.CSV.

Relaterede emner

Teknisk beskrivelse