Du kan oprette og rette standardnormperioder i dette vindue. Standardnormperioder anvendes ved oprettelse af løntimeskemaer.
Felter
Overenskomst: Vælg den overenskomst, du vil oprette normperioder for. Når du opretter løntimeskemaer, kan du kun vælge standardnormperioder for den overenskomst, løntimeskemaet er gældende for.
Startdato: Angiv den dato, hvor standardnormperioden starter.
Slutdato: Angiv den dato, hvor standardnormperioden slutter.
Arbejdsdage i hele året: Angiv det antal arbejdsdage der er i det år hvori normperioden indgår. Knappen til højre for feltet kan anvendes til at beregne antal arbejdsdage ved at dividere årsnormen fra systemindstillingerne med dagsnormen på 7,4 timer.
Arbejdsdage i normperioden
Angiv det antal arbejdsdage der er i den konkrete normperiode.
Normtimer: Angiv normtimetallet. Knappen til højre for feltet kan anvendes til at beregne normtimetallet ved at dividere årsnormen fra systemindstillingerne med antal 'Arbejdsdage i hele året' og gange med 'Arbejdsdage i normperioden'.
Uddataområder
Listen angiver de standardnormperioder, der allerede findes i systemet. Du kan ændre normtimetallet for en standardnormperiode, men ikke overenskomst eller start- og slutdato.