Vinduet ajourfør adresseoplysninger
I dette vindue kan du starte kørslen til at ajourføre adresseoplysninger på kursister, lærere og øvrigt personale.
Efter kørslen vil systemet danne en fejllog, hvis der er opstået en eller flere fejl under kørslen. Fejlloggen bliver navngivet efter dags dato, dvs. årstal + månednummer + dagnummer. Filen kan læses med eksempelvis notesblok eller et andet tekstbehandlingsprogram.
I filen kan du se, hvis personer har ændret status siden sidste opdatering. I nogle tilfælde vil der stå en databasefejl. I de tilfælde skal du prøve at opdatere personen manuelt for at finde ud af en mere præcis fejl. Det kan f.eks. være, at der anvendes en kommunekode, som ikke er oprettet i systemet o.l.
Hvis der er sat markering i feltet "Logning af kommunekode-skift ved masseopdatering" i systemindstillingerne (fanen PSI), så vil der desuden blive dannet en fil med kursister, der er blevet opdateret med en ny kommunekode. Oplysningerne skrives i en fil, der navngives: Årstal, månedsnummer, dagnummer + teksten "kommunekodeÆndringer.txt". Afvikles masseopdatering, f.eks. den 20. august 2005, vil filnavnet derfor blive 20050820kommunekodeÆndringer.txt.
Felter
KlokkeslætIndtast et klokkeslæt mellem 17:00 og 00:00, hvor batchkørslen skal starte.
Medtag kursisterHer kan du vælge om du vil medtage alle kursister, kun aktive (og fremtidige) eller slet ingen.
Medtag lærereMed markering i dette felt medtages alle lærere.
Medtag øvrigt personale
Med markering i dette felt medtages alt øvrigt personale.
Placering af log-filerAngiv hvor LUDUS skal placere log-filerne. Som standard er feltet udfyldt med stien til den mappe, der måtte være indtastet i systemindstillingerne på fanen PSI.
Bemærk
Personer med adressebeskyttelse i det centrale CPR-register bliver IKKE opdateret.