I dette vindue kan du optage ansøgere på baggrund af de ansøgninger, der er registreret og/eller importeret elektronisk fra LUDUS Web.
Ansøgerne tilmeldes ikke til hold med denne funktion, men får udelukkende oprettet kursist uddannelser, som efterfølgende kan bruges til holdtilmelding via Tilmeld kursister via valgte fag i Kursist-menuen.
Du kan afgrænse hvilke ansøgninger der vises, ved at angive en række kriterier, som skal være opfyldt og trykke på knappen 'Vis ansøgninger'. Dernæst markererer du de ansøgninger, som skal optages (brug evt. knappen 'Marker alle') og trykker på knappen 'Optag'.
Allerede optagne ansøgninger vises som 'inaktive' i listen, så de ikke kan markeres.
Felter
År: Angiv det år du vil søge på. Som standard er feltet udfyldt med det aktuelle år.
Prioritet: Angiv den prioritet du vil søge på. Som standard er feltet udfyldt med 1. Hvis du ikke vil begrænse søgningen på prioritet, så skal du vælge '<Alle>'.
Uddannelse: Angiv den uddannelse du vil søge på. Som standard er feltet udfyldt med '<Alle>'.
Institution: Angiv den institution du vil søge på. Som standard er feltet udfyldt med den institution, der er angivet i brugerindstillingerne på fanen Hold. Er denne ikke udfyldt, så udfyldes med den institution der er angivet i systemindstillingerne på fanen Generelt. Du kan angive en vilkårlig anden institution, som der findes ansøgninger for. Brug evt. Vis muligheder-knappen til at vise mulige institutioner.
Retning: Angiv den studieretning du vil søge på. Som standard er feltet udfyldt med '<Alle>'.
Vis optagne: En markering i dette felt, betyder at der både vises optagne og ikke-optagne ansøgninger (og som opfylder de øvrige kriterier).
Knapper
Vis ansøgninger: Hver gang du ændrer i udvælgelseskriterierne, skal du trykke på denne knap for at opdatere listen.
Åbn: Åbner den markerede kursists vindue med stamoplysninger, samt vedkommendes ansøgningsvindue.
Forrige: Åbner den forrige kursists vindue med stamoplysninger, samt vedkommendes ansøgningsvindue.
Næste: Åbner den næste kursists vindue med stamoplysninger, samt vedkommendes ansøgningsvindue.
Marker alle: Markerer alle de ansøgninger, som vises i listen. Knappen ændres efterfølgende til 'Fjern markeringer'.
Optag: Med denne knap optager du de markerede ansøgninger.
Slet: Med denne knap sletter du de markerede ansøgninger. Ved at slette alle ansøgninger forud for en import fra et fordelingsudvalg, ved du at LUDUS efter importen kun indeholder ansøgninger, som du skal optage.
Special eksport: Danner en HTML eller CSV-fil med de ansøgninger der er fremsøgt i listen. Der udtrækkes kun én linie pr. ansøger. Filformatet er tilpasset det format som kræves af fordelingsudvalget i Region Midtjylland. Filen skal dog importeres til Excel før den indsendes til fordelingsudvalget.
Over listen med ansøgninger (øverste højre hjørne) finder du yderligere 2 knapper. De hedder hhv. S og E.
S: Sorterer listen efter den rækkefølge du har placeret kolonnerne i. Du kan trække i kolonneoverskrifterne med musen og flytte dem og på den måde ændre rækkefølgen. Når du så efterfølgende trykker på S, så sorteres listen.
E: Eksporterer listens indhold til en HTML eller CSV-fil. Du bliver bedt om at vælge en folder, hvor filen skal placeres. HTML filer kan åbnes fra en browser og udskrives til en printer eller eksporteres videre til f.eks. Excel. En CSV-fil er en kommasepareret tekstfil, som kan åbnes fra Excel.
Relaterede emner