Aktuelt
AdgangAdgang hvis du er lærer eller administrativ medarbejder eller kursist
Dette menupunkt kan give dig et kortfattet overblik over de vigtigste aktuelle informationer i LUDUS Web.
Skolen kan selv konfigurere, hvilke elementer der skal optræde på denne side og hvilken rækkefølge de skal optræde i. Dette skal gøres i systemdelen LUDUS Web System. Bemærk: Indtil denne konfiguration er foretaget, viser menupunktet Aktuelt intet.
Hvert af de valgte elementer vises som udgangspunkt i en ”lille” udgave, så samtlige valgte elementer kan ses på siden, men du har mulighed for at forstørre hvert enkelt element, så dette fylder hele siden. For nogle elementer vil der være flere informationer tilgængelig, når disse vises i ”stor” tilstand og der kan også være udvidet funktionalitet til rådighed i denne tilstand.
Elementer fælles for kursister, lærere og administrative medarbejdere
Skema
Viser dagens skema på listeform. Skemaet indeholder de samme aktiviteter, som optræder i brugerens ugeskema (skemabrikker, begivenheder, eksaminer,...). Aflyste skemabrikker er markeret med rød baggrund.
Beskeder
Viser brugerens nye beskeder (og sager), med mulighed for at læse beskeden (og for at sende et svar). Der vises kun ulæste beskeder fra de seneste 7 dage.
Meddelelser
Viser de meddelelser, der er relevante for den aktuelle bruger. Her vises de samme meddelelser som brugeren får præsenteret under menupunktet ’Meddelelser’.
Begivenheder
Viser dagens begivenheder fra skolekalenderen, som er tilgængelige for brugeren, men som brugeren ikke er direkte inviteret til og som ikke er tvunget ind i brugerens skema.
Elementer målrettet kursister
Svar fra skolen
Hvis kursisten har skrevet en henvendelse til skolen (via funktionen ’Kontakt skolen’) og har fået et svar på sin henvendelse, vil svaret optræde i dette element, indtil kursisten har læst svaret.
Kursisten har mulighed for at læse svaret – og for at rette en ny henvendelse til skolen.
To-do
Hvis kursisten har fået tildelt gøremål af skolen som kursisten endnu ikke har afsluttet, vil disse uafsluttede gøremål optræde i dette element.
Kursisten har mulighed for at udføre et gøremål direkte fra dette element.
Status fra BOSS
Viser en oversigt over de bøger, som kursisten mangler at aflevere.
Hvis en bog er sendt til inkasso, er bogen fremhævet med rød skrift i oversigten.
Elementer målrettet lærere og administrative medarbejdere
Henvendelser fra kursister
Hvis brugeren er medlem af en kontaktgruppe, som kan modtage henvendelser fra kursister, vil brugeren få en oversigt over de henvendelser, der er modtaget samtlige de kontaktgrupper, som brugeren er medlem af og som endnu ikke er besvaret eller er påbegyndt besvaret.
Da besvarelse af en henvedelse er en del af en sagsbehandling, kan brugeren ikke besvare en henvendelse, fra dette element, men skal i stedet benytte menupunktet ’Henvendelser’, som understøtter den arbejdsgang, der er forbundet med besvarelse af henvendelser fra kursister.
Anvend den grønne i boksens overskrift for at gå direkte til menupunktet.
Elementer målrettet lærere
Status fra BOSS
Viser en oversigt over de kvitteringslister, som læreren mangler at returnere til bogdepotet.
Manglende karakterindtastninger
Viser en oversigt over de moduler, hvor der er åbnet for indtastning af standpunkt- eller årskarakter og hvor læreren mangler at registrere karakterer for en eller flere kursister.
Oversigt:
Element |
Kursist |
Lærer |
Administrativ medarbejder |
Beskeder |
X |
X |
X |
Henvendelser fra kursister |
|
X |
X |
Manglende karakterindtastninger |
|
X |
|
Meddelelser |
X |
X |
X |
Skema |
X |
X |
X |
Status fra BOSS |
X |
X |
|
Svar fra skolen |
X |
|
|
To-do |
X |
|
|
x