Kalender

AdgangAdgang-  forudsat systemadministrator har tildelt dette menupunkt til en brugergruppe du tilhører - for alle brugere - også uden at logge på. Men kun lærere og administrative medarbejdere kan oprette nye begivenheder.

 

 

I dette menupunkt kan du se skolens kalender med alle de begivenheder, der foregår på skolen ved siden af undervisningslektionerne. Skolens lukkedage fremgår også af kalenderen (men først, når du har valgt en afdeling).

Du kan vælge at se begivenhederne i en semester-, måneds-, uge- eller dagsplan. I hver af visningerne kan du skifte til nærliggende måneder/uger/dage via knapper for oven, og du kan blade med vingerne   og  . Det er altid månedsplanen, der er åben, når du tilgår kalenderen.

 

De fire faneblade indeholder alle som udgangspunkt dags dato (som er markeret med grønt på semesterplanen og månedsplanen). De er uafhængige af hinanden; der sker altså ingen ændring af tidspunkt eller filtrering på andre faneblade, når du foretager ændringer på ét af dem.

 

 

Filtre

 

Når du åbner kalenderen, er filtrene på fanebladene tomme, og du kan se alle de begivenheder for det viste tidsrum, som du har tilladelse til i forhold til de begrænsninger, der kan være sat op ved oprettelsen af den enkelte begivenhed.

 

Du kan benytte filtre til at indskrænke visningen i forhold til angivelser på de enkelte begivenheder om afdeling (institution) eller fagtype. Værdien af filteret afhænger meget af, hvor aktivt skolen benytter mulighederne for at målrette begivenheder under konfigurationen af den enkelte begivenhed.

 

 

Opret begivenhed

 

Hvis du er lærer eller administrativ medarbejder, kan du oprette en ny begivenhed ved at klikke på det store plus    for oven, eller (på fanebladet Måned ) det lille plus ved en dato (læs nærmere her: Oprette og redigere en begivenhed). Ved det store plus er defaultdatoen dags dato, mens defaultdatoen ved det lille plus er den dato, ikonet stod ved.