Karakterer: Moduler pr. termin
Dette faneblad viser sammenhængen mellem et undervisningsmodul og de indtastningsperioder modulet er knyttet til.
Fanebladet kan både benyttes til at kontrollere, hvilke indtastningsperioder der indtil videre er blevet benyttet for hvert undervisningsmodul, og til at tilknytte eller fjerne et eller flere undervisningsmoduler fra en indtastningsperiode.
Hvis der er oprettet mere end én favoritafdeling på skolen, vises en valgboks med afdelinger med mulighed for at søge indtastningsperioder på den valgte afdeling. Hvis den aktuelle bruger er knyttet til en LUDUS-bruger og har valgt en standardinstitution i sine brugerindstillinger i LUDUS kerne, vil denne afdeling være forvalgt. Hvis der vælges en afdeling vises kun moduler fra den valgte afdeling.
Det er muligt at vælge indtastningsperioder med en indtastningsperiode, der ligger i forrige skoleår og fremefter.
Det er muligt udelukkende at se moduler med kursister på et givent trin.
Da der eksplicit holdes styr på, hvilke moduler der er tilføjet til hvilke indtastningsperioder, indeholder oversigten over moduler en markering af tidligere benyttede indtastningsperioder for hvert enkelt modul.
Når der skal tilføjes moduler til indtastningsperioden
Først udvælges de undervisningsmoduler, der skal tilføjes, og derefter knyttes de til en indtastningsperiode. Følg en af disse arbejdsgange, eller begge efter hinanden:
A: For at benytte samme udvalg af moduler, som tidligere har været benyttet ved en indtastningsperiode:
- Udfyld eventuelt Afdeling
- Vælg den tidligere indtastningsperiode ved Vis kun moduler på indtastningsperioden
- Klik på Søg
- Markér de moduler, der ønskes knyttet til den nye indtastningsperiode (markér eventuelt alle ved markering øverst)
- Klik på knappen Tilføj moduler til indtastningsperiode...
- Udpeg den indtastningsperiode, du ønsker at knytte modulerne til, og gem
B: Frit udvalg af moduler:
- Udfyld eventuelt Afdeling
- Udfyld eventuelt Vis kun moduler med kursister på trin: med et trin, eller behold blank for alle
- Klik på Søg
- Markér de moduler, der ønskes knyttet til en indtastningsperiode (bemærk X kolonnen med den relevante termin, hvis et modul allerede er tilknyttet - sorter eventuelt på denne markering ved klik i kolonnens hoved)
- Klik på knappen Tilføj moduler til indtastningsperiode...
- Udpeg den indtastningsperiode, du ønsker at knytte modulerne til, og gem
Listen over moduler, der kan tilføjes til indtastningsperioden, indeholder kun moduler, der har en slutdato efter dags dato, og hvor der skal gives enten mundtlig eller skriftlig årskarakter.
Når et modul tilknyttes en indtastningsperiode vil der automatisk blive oprettet indtastningsmuligheder svarende til markeringerne for mundtlig/skriftlig årskarakterer på lokalfaget.
Der oprettes karakterindtastningsmuligheder til de kursister, der er aktive på modulet på det tidspunkt, hvor indtastningsperioden oprettes..
Hvis der er valgt en afdeling, er listen over de indtastningsperioder, som vises, når brugeren vælger 'Tilføj moduler til indtastningsperiode...', afgrænset til kun at omfatte indtastningsperioder knyttet til den valgte afdeling. Der gives under alle omstændigheder kun mulighed for at vælge indtastningsperioder, hvor datoen for afslutning af læreres indtastning ikke er nået.
Hvis et modul tilknyttes samme indtastningsperiode flere gange, vil der kun blive oprettet karakterindtastningsmuligheder til evt. nye kursister.
Når der skal fjernes moduler til indtastningsperioden
Følg denne procedure:
- Udfyld eventuelt Afdeling
- Vælg indtastningsperioden ved Vis kun moduler på indtastningsperioden
- Klik på Søg
- Markér de moduler, der ønskes fjernet fra indtastningsperioden
- Klik på knappen Fjern moduler fra indtastningsperiode...
Hvis der er valgt en afdeling, er listen over de indtastningsperioder, som vises, når du vælger 'Fjern moduler fra indtastningsperiode...', afgrænset til kun at omfatte indtastningsperioder knyttet til den valgte afdeling. Der gives under alle omstændigheder kun mulighed for at vælge indtastningsperioder, hvor datoen for afslutning af læreres indtastning ikke er nået.