Lærerens arbejdsplads: Konfiguration
Du kan konfigurere menupunktet Lærerens arbejdsplads på mange måder. Nogle af disse konfigurationer har desuden konsekvens i andre menupunkter.
For at konfigurere skal du vælge ikonet øverst, lige til højre for menupunktets navn:
Dette giver dig en dialog med et udseende som dette (se forklaring nedenunder):
I højre side af dialogen kan du vælge, hvilke elementer du vil have vist i kvikområdet til venstre på Lærerens arbejdsplads, og i hvilken rækkefølge de skal stå. Skemaet kan ikke vælges fra, og de grønt markerede kan heller ikke vælges fra. Du flytter elementerne ved at trække dem mellem de to områder Valgte komponenter og Ikke-valgte komponenter. Elementerne vil blive vist i kvikområdet i den rækkefølge, de har i listen Valgte - bortset fra, at elementer uden aktuelt indhold ikke vises.
De elementer, der vises, vil deles ligeligt om skærmens højde, så du ikke skal scrolle for at se, hvilke elementer der indeholder aktuelt indhold - til gengæld vil der kunne optræde scrollbars i et element, selv om der er luft i et andet element.
Skema:
Det skema, du ser i Lærerens arbejdsplads, er det samme som under Skemaer>>Mit skema. Du har derfor via knappen 'Rediger skemakonfiguration' adgang til den dialog, som redigerer konfigurationen for skemaer. Af disse indstillinger er det kun to, der er relevante for Lærerens arbejdsplads: "Skalering af elementerne i skemaet" og "Start 'Mit skema' med første ringetid".
Opgaver:
Du har også mulighed for at angive det antal uger, du vil se opgaver for. Indeværende uge vises altid, og du kan selv vælge, hvor mange ekstra uger der skal vises før og efter indeværende uge.
Desuden kan du vælge, at der også skal vises besvarelser fra afsluttede hold (i indeværende skoleår). Dermed kan du blive notificeret, fx når elever på grundforløbshold afleverer skriftlig besvarelse, efter at de er skiftet til studieretningsforløbet.
Lektiondialog:
Når du giver lektier for, kan du samtidig se lektier og dokumenter for de seneste tidligere skemabrikker (undtagen samlæsningsskemabrikker). Som udgangspunkt vises der lektioner for 5 tidligere skemabrikker, men du kan selv bestemme antallet her.
Dette antal gælder alle de steder, dialogen vises, fx både i menupunktet Lærerens arbejdsplads og i menupunktet Skemaer.
Urkund:
Du kan vælge, om dokumenterne i de zipfiler, du sender til plagiatkontrol, skal kontrolleres indbyrdes eller kun i forhold til eksterne kilder. Som udgangspunkt kontrolleres der ikke mellem dokumenter på holdet. Den mest omfattende kontrol får du derfor ved at ændre Nej i dette afsnit til Ja.