Tidsregistrering: Opgørelse
AdgangAdgang hvis du er Lærer
På fanebladet Opgørelse kan der vælges mellem fem sammentællinger af de foretagne tidsregistreringer. Du kan også vælge at se en graf med sammenligning af registreret tid og norm.
●
|
Detaljeret |
For hver dag i perioden vises hver enkelt registrering inklusive Type og Bemærkning. Typen og bemærkningerne vises ikke i andre opgørelser. |
●
|
Dag |
For hver dag i perioden vises der en summation for hver benyttet kategori, samt en sum for alle kategorier.
|
●
|
Uge |
For hver uge i perioden vises der en summation for hver benyttet kategori, samt en sum Ugetotal for alle kategorier. Desuden vises normen for den enkelte uge, differencen mellem Ugetotal og normen, den akkumulerede registrerede tid, den akkumulerede norm samt differencen mellem de to akkumulerede størrelser.
Denne opgørelse er valgt, når du tilgår fanebladet. For første og sidste uge i perioden medtages kun den del, der overlapper det udpegede interval.
|
●
|
Måned |
For hver måned i perioden vises der en summation for hver benyttet kategori, samt en sum Ialt for alle kategorier. Desuden vises normen for den pågældende måned, differencen mellem Ialt og normen, den akkumulerede registrerede tid, den akkumulerede norm samt differencen mellem de to akkumulerede størrelser.
For første og sidste måned i perioden medtages kun den del, der overlapper det udpegede interval.
|
●
|
Samlet |
Der vises der en summation for hver benyttet kategori, samt en sum for alle kategorier. |
Alle opgørelser kan udskrives (via pdf) og eksporteres til excel-læseligt format (csv). Defaultperioden er fra starten på den aktuelle tidsnormperiode til udløbet af indeværende uge.
Bemærk, at de akkumulerede summer kan afvige på anden decimal i forhold til de tilsvarende summer på fanebladet Overblik, fordi der summeres mange afrundede tal. Afrundingerne sker, når der omregnes fra tresindstyvende dele af timer (minutter) til titusindedele af timer.
Eksempel på graf med timeregistrering i forhold til norm:
Der er ikke lavet udskriftsmulighed for grafen.