*Kursist: fanebladet Studieretning
AdgangAdgang hvis du er elev/kursist, lærer eller administrativ medarbejder
Øverst på dette faneblad står elevens/kursistens navn samt den aktuelle studieretning for klassen, hvis der er en. Disse oplysninger er til stede både inden for og uden for den periode, hvor eleven/kursisten vælger studieretning.
Inden for en valgperiode, som administrationen angiver, kan du som elev i 1.g eller kursist i 1. klasse angive studieretningsønsker på dette faneblad. Hvis du er lærer, kan du se elevens/kursistens angivne ønsker. Hvis du er administrativ medarbejder, eller hvis du er studievejleder eller tutor for eleven/kursisten, kan du desuden angive et valg for eleven/kursisten. Det fremgår af historikken (se nedenfor), hvem der har angivet ønsket.
Du prioriterer dine ønsker til studieretning med radioknapperne. Det er ikke nødvendigt at angive alle prioriteter.
Du kan desuden knytte en bemærkning til ønskerne. Hvis du tidligere har angivet studieretningsønsker, er radioknapperne udfyldt. Bemærk at LUDUS Web viser både studieretning for din klasse
og den studieretning, du angav, da du søgte ind på gymnasiet (hvis det er registreret i LUDUS).
På fanebladet kan du vælge den studieretning som du ønsker ved at markere en af dem. Du kan angive et antal ønsker efter administrationens afgørelse. I eksemplet nedenfor har skolen valgt, at der må afgives tre prioriterede ønsker:
Du kan desuden kommentere dine ønsker.
Når du har afgivet ønsker til studieretning skal du klikke på knappen Gem ønsker hvorefter systemet viser hvad der er valgt:
Historik over studieretningsønsker
Øverst i vinduet er en knap til at vise historik over dine tidligere studieretningsønsker. Ved at klikke på knappen viser LUDUS Web en dialog med historikken: hvem der har gemt eller slettet et prioriteret ønske og hvornår denne ændring er sket. Hvis du er kursist, kan du se, om det er dig selv eller administrationen, der har ændret i ønskerne. Hvis du er lærer eller administrativ medarbejder, kan du se navnene på dem, der har ændret ønskerne.
Offentliggørelse af studieretninger
Når administrationen offentliggør de fremtidige studieretninger for elever og kursister ved at sætte dato og tid som offentliggørelsestidspunkt, kan du se resultatet på dette faneblad.