Konfiguration: Arkivering

 

Her kan skolen se og evt. konfigurere, hvor længe de forskellige typer af data skal gemmes i arkivet, før de slettes af kørslen 'Slet data i arkivet'.  

 

Ud for hvert emne kan du klikke på -ikonet og se, hvilke elementer der er omfattet af det pågældende emne. Bemærk, at datatyper, der i princippet hører til under forskellige emner, kun vises under det emne, det skal gemmes i længst tid jf. STIL's krav. 

 

Du kan også se en mere detaljeret oversigt over, hvilke elementer funktionen arkiverer, arkiveringstiden og hvornår arkiveringstiden regnes fra her: Arkiveringskonfigurationer.xlsx 

 

Konfigurationen afspejler som udgangspunkt STIL's krav til, hvor længe skolerne har pligt til at gemme de forskellige typer information. Kursister kan ikke arkiveres og slettes, før de har været inaktive i mindst 5 år, og konfigurationen af de datatyper, der skal gemmes i arkivet i mindre end 5 år, er derfor ikke relevante ift. Arkivering og sletning

 

De datatyper, der skal gemmes i arkivet i mindre end 5 år, håndteres i funktionen 'Slet forældede data'. 

 

For at redigere konfigurationen, skal du klikke på knappen 'Rediger konfiguration', angive et antal år og måneder og klikke på 'Gem og luk'. 

 

Antallet af år og måneder gælder kun de data, der står nævnt, når du klikker på -ikonet.