Konfiguration

LUDUS Web Konfigurator er et selvstændigt program, der anvendes til at konfigurere indstillinger for afvikling af LUDUS Web.

 

Konfiguratoren skal afvikles efter hver opdatering af LUDUS Web. Hvis dette undlades, vil skolen typisk opleve lange svartider, eller at LUDUS Web slet ikke kan starte. Normalt skal man ved opdateringer blot gennemføre processen uden at ændre noget, idet LUDUS Web derefter vil afvikles med samme indstillinger som før opdateringen - ellers afvikles LUDUS Web med nogle (sandsynligvis forkerte) standardværdier.

 

Programmet kan startes ved at afvikle filen konfigurator.bat, som efter installation er placeret i installationsmappen for LUDUS Web.

 

Programmet består af en guide, der gennemløber de relevante indstillinger for LUDUS Web. Hele guiden skal gennemføres, og ved sidste skærmbillede skal man benytte knappen 'Færdig' for at få gemt

 

 

 

 

 

Her angives databaseserverens navn og det portnummer, den kommunikerer på. Databasens navn VUC må ikke ændres.

 

 

 

 

 

Her angives navnet på den server, hvor man har installeret dokumentarkivet, samt det portnummer, den kommunikerer på.

 

 

 

 

 

Defaultgrænsen for størrelsen af de filer, brugerne kan uploade, er 20 MB. Denne grænse kan ændres frit, men det anbefales ikke at vælge en væsentligt højere grænse.

 

 

 

 

 

LUDUS Web indeholder en subapplikation til smartphones. Ved installation af LUDUS Web (eller ved senere afvikling af konfiguratoren kan man angive, om den skal være tilgængelig for brugerne.

 

 

 

 

 

Her kan man justere indstillingerne for anvendelse af hukommelse. De værdier, som står i skærmbilledet, er de aktuelt valgte værdier. Standardværdierne, som konfiguratoren viser ved første installation, kan ikke benyttes. Der skal angives et antal Gigabyte, som harmonerer med den fysiske bestykning af serveren, og der bør ikke være mindre end 6 GB (på små skoler).

 

 

 

 

 

LUDUS Web kræver et SSL-certifikat. Til testformål er der mulighed for at få installationsprogrammet til selv at generere et certifikat. Til drift bør man benytte et købt certifikat.

 

 

 

 

 

Hvis skolen har abonnement på Doc2Mail kan man her markere, at LUDUS Web skal kunne benytte denne facilitet, og man kan så importere den nøglefil, skolen har modtaget fra Doc2Mail.

 

 

 

 

 

Adgangskoden til systemdelen angives her, hvis den ønskes ændret (ellers lader man bare felterne være tomme). Ved afvikling af konfiguratoren nulstilles desuden tælleren for mislykkede loginforsøg, så konfiguratoren kan benyttes til at retablere adgangen til systemdelen, når man er blevet udelukket på grund af for mange forsøg.

 

 

 

 

 


 

Læs nærmere i den installationsvejledning for LUDUS Web, der ligger i afsnittet Andre vejledninger i den almindelige onlinehjælp

 

 

Vejledningens navn er Installations- og konfigurations-vejledning for LUDUS Web.