Vinduet Modultest

Modultestforsøg kan ikke længere oprettes, rettes eller slettes i LUDUS. Anvend i stedet LUDUS Web.

I vinduet kan du planlægge nye modultestforsøg og registrere resultatet af gennemførte forsøg.

For at lette arbejdet med at planlægge modultestforsøg indeholder listen en række forslag til modultestforsøg: for hver kursist, som er udpeget på det forudgående søgevindue, undersøger systemet om kursisten har bestået samtlige delkompetencer i det eller de moduler kursisten er tilmeldt og om der er planlagt modultest i eventuelle ikke-beståede delkompetencer. For hver delkompetence, som kursisten endnu ikke har bestået og, som der endnu ikke er planlagt et forsøg i, medtages en linie i listen således, at forsøget kan planlægges ved blot at angive en dato og eventuelt fra kl. og til kl. Listen giver dermed et godt overblik over hvilke kursister, der mangler at bestå hvilke delkompetencer på det kursistens aktuelle modul.

Forslagene til planlagte forsøg indeholder hverken dato, fra kl. eller til kl. og optræder med sort skrift.

Planlagte forsøg indeholder en dato og eventuelt både fra kl og til kl. og optræder med rød skrift (for at markere, at der "mangler" at blive registreret et resultat for gennemførelse af forsøget).

Det er muligt at redigere flere forsøg på én gang ved at markere de relevante linier i listen og anvende funktionen Rediger.

Vær opmærksom på at du, når du registrerer bedømmelser, kan få mulighed for at tilmelde til næste modul. Det kræver, at du har sat markering i 'Jeg vil have mulighed for at tilmelde til det efterfølgende modul' under Brugerindstillinger. Efterfølgende får du mulighed for at registrere forventet slutdato for det næste modul.

Bemærk

Da listen kun indeholder forslag til modultestforsøg og planlagte modultestforsøg vil kursister, der har bestået alle delkompetencer i det aktuelle modul, ikke optræde i listen (da disse kursister er "uinteressante" i den planlægningssituation, som vinduet skal anvendes i).

Felter

Dato: Angiv datoen hvor forsøget skal afholdes. Kun linier hvor datoen er udfyldt vil blive gemt.

Fra kl.: Angiv starttidspunktet for forsøget.

Til kl.: Angiv sluttidspunktet for forsøget.

Resultat: Angiv resultatet af gennemførelse af forsøget. Mulige værdier er 'Bestået', 'Ikke bestået' og 'Udeblevet'.

Uddataområder

Personnr.: Kursistens personnummer

Navn: Kursistens navn

Fag: Modulets navn eller synonym.

Forv. slut: Datoen for hvornår kursistens forventes at afslutte det aktuelle modul

Delkompetence: Delkompetencen som forsøget vedrører

Hold: En liste over de hold hvor kursisten følger undervisning i det aktuelle modul

Lærere: En liste over de lærere, der skal medvirke ved gennemførelse af modultesten. Når systemet genererer et forslag til et modultestforsøg, vil dette felt blive udfyldt med lærerne på de moduler kursisten er tilmeldt.

Censorer: En liste over de censorer, der skal medvirke ved gennemførelse af modultesten.

Lokaler: En liste over de lokaler hvor modultesten skal afvikles.

Undervisningssted: Navnet på det undervisningssted hvor modultesten skal afvikles.

Bemærkning: En bemærkning knyttet til modultesten.

Vis

Skriftlige forsøg: Sæt kryds i dette felt hvis listen skal indeholde forsøg i en skriftlig test

Mundtlige forsøg: Sæt kryds i dette felt hvis listen skal indeholde forsøg i en mundtlig test

Hvis du ikke har sat kryds i mindst ét af disse to felter, vil listen være tom.

Knapper

Markér alle: Markerer samtlige linier i listen

Fjern markeringer: Fjerner eventuelle markeringer af linier i listen.

Gem: Validerer og gemmer linierne i listen. Som kvittering opdateres indholdet af listen således, at nyplanlagte forsøg optræder med rød skrift, beståede forsøg er forsvundet fra listen og nye forslag til ikke-beståede forsøg er genereret og optræder med sort skrift.

Når resultaterne af gennemført modultest er gemt, vil listen give et overblik over hvilke kursister der stadig mangler at bestå en eller flere delkompetencer i det aktuelle modul.

Ryd felter: Blanker felterne i de linier, der endnu ikke er gemt. Hvis du har foretaget ændringer i planlagte forsøg (linier med rød skrift), vil disse ændringer derfor ikke blive berørt af denne funktion.

Funktioner

Rediger: Funktionen anvendes til at redigere et eller flere felter for udvalgte forsøg. Kun de felter, der udfyldes i dialogen vil blive anvendt til opdatering af de markerede linier. Hvis der udvælges forsøg, hvor dato allerede er angivet, vil datoen på disse forsøg ikke blive redigeret med mindre der angives en (ny) dato i redigeringsdialogen.

Slet modultestforsøg

Funktionen anvendes til at slette eksisterende forsøg. Hvis du anvender funktionen på linier, der viser forslag til planlagte forsøg, vil dette blot medføre, at felterne i de pågældende linier bliver blanket.

Åbn kursistens modultestforsøg

Funktionen åbner en oversigt over samtlige gennemførte og planlagte forsøg for en enkelt kursist. Funktionen kan kun anvendes hvis du har markeret en enkelt linie i listen. Samme vindue kan åbnes ved at dobbeltklikke på en linie i listen.

Relaterede emner

Modultest

Vinduet Udpeg kursister til modultest