Vinduet Beregn forventet slutdato

I dette vindue kan du beregne forventede slutdatoer for samtlige kursister på Danskuddannelsen, eller for alle kursister på et enkelt hold.

For hver kursist beregnes en forventet slutdato for dennes aktuelle modul.

På kursistens aktuelle modul beregnes den forventede slutdato ved først at beregne hvor mange skemalagte eller tilbudte lektioner kursisten har haft på modulet indtil dagsdato. Dette lektionstal fraregnes modulets samlede lektionstal (angivet på Lokal fagkode), hvilket giver et tal, der udtrykker hvor mange lektioner kuristen mangler at modtage på modulet. Herefter findes både modulets skema og eventuelle pauser, der er registreret for kursisten, og med udgangspunkt i disse beregnes nu dag for dag, hvor mange lektioner kursisten vil modtage i den mellemliggende periode. Den første dato, hvor antallet af skemalagte lektioner (fraregnet eventuelle pauser) overstiger antallet af lektioner, kursisten mangler at modtage på modulet, udgør kursistens forventede slutdato på modulet.

Hvis en sådan dato ikke kan findes inden modulet slutter, beregner systemet kursistens aktuelle daglige lektionstal på modulet og anvender dette som et mål for, hvor mange lektioner kursisten i gennemsnit kan forventes at modtage om dagen, indtil der findes en dato, hvor det beregnede lektionstal overstiger antallet af lektioner kursisten mangler at modtage på modulet.

Når beregningen af de forventede slutdatoer er gennemført, vises resultat i vinduet. Du kan efterfølgende gemme beregningsresultatet og benytte det som udvælgelse i rapporter og f.eks. i forbindelse med planlægning af modultest.

Felter

Du har mulighed for at påvirke selve beregningen af de forventede slutdatoer ved at udfylde nedenstående felter:

Gruppen 'hold'Her kan du angive et hold, hvis du kun ønsker at beregne forventet slutdato for et enkelt hold (f.eks et intro-dansk hold). Hvis du ikke angiver et hold, laves beregningen for alle kursister på Danskuddannelsen, der følger undervisning med den angivne afvikling.

Undervisningmodul afvikling

Angiv for hvilken type afvikling beregningen skal foretages.

Fortidige lektioner opgøres som

Her angives om de lektioner kursisterne har haft indtil dags dato skal opgøres efter skemalagte eller tilbudte lektioner. Hvis du vælger skemalagte, opgøres efter skemaet som angivet på kursistens hold i LUDUS. Hvis du vælger tilbudte, sammentælles kursistens tilbudte lektioner på faget. Hvis den sidste fraværsperiode - hvor kursisten har tilbudte lektioner på faget - er før dagsdato, lægges hertil de skemalagte lektioner i LUDUS i den mellemliggende periode.

Gennemsnitlig ugentlig lektioner

Her skal du angive et antal lektioner pr. uge, som vil blive anvendt til beregning af forventet slutdato i de perioder, hvor kursisterne endnu ikke er tilmeldt.

Anvend altid dette tal

Hvis du ønsker at beregningen af forventede slutdatoer ALTID skal anvende det ugentlige antal lektioner, du har angivet i foregående felt, kan du markere dette ved at sætte et kryds i dette felt. Beregningen af forventede slutdatoer vil således ikke tage udgangspunkt i den enkelte kursists aktuelle skema, men benytte samme (gennemsnitlige) lektionsantal for alle kursister.

Bemærk at beregningen i så fald også vil anvende det angivne lektionstal for de moduler kursisterne pt. går på.

Uddataområder

I listen vises både resultatet af beregningen og størrelsen på de forskellige timetal, der er indgået i beregningen.

Hvis en kursist har modtaget flere lektioner på et modul end det "normale" lektionstal (angivet i vinduet Lokal fagkode), vil dette blive fremhævet i listen med en rød linie.

Listen er sorteret således, at kursister på Danskuddannelse 1 optræder først, derefter kursister på Danskuddannelse 2, derefter kursisterne på Danskuddannelse 3, og til sidst kursister på intro-dansk. Indenfor hver danskuddannelse er kursisterne sorteret efter den beregnede forventede slutdato og dernæst efter personnummer.

Navn: Kursistens navn.

Personnummer: Kursistens personnummer.

Modul: Beskrivelsen af det modul som slutdatoen er beregnet på.

Forventet slutdato: Datoen for hvornår kursisten kan forventes at afslutte det pågældende modul.

Gennemførte lektioner: Antallet af lektioner som kursisten allerede har gennemført på modulet. Dvs. kursistens tilbudte lektioner + skemalagte lektioner fra sidste fraværsregistrering og frem til dags dato.

Ugentlige lektioner: Gennemsnitlig antal lektioner pr. uge som kursisten pt. har på det pågældende modul.

Beregnet forv. slutdato: Hvis der tidligere er beregnet (og gemt) en forventet slutdato for den pågældende kursist på det pågældende modul, vil datoen fremgå af denne kolonne.

Sidst beregnet: Datoen for hvornår der sidst blev beregnet en forventet slutdato for den pågældende kursist på det pågældende modul.

Beregner: Identifikation af den bruger der sidst har gennemført beregningen af forventede slutdatoer.

Knapper

Beregn: Sætter en ny beregning i gang. Undervejs vises en status over, hvorledes beregningen skrider frem for hver af de tre danskuddannelser, samt intro-dansk.

Gem: Gemmer resultatet af beregningen og registrerer samtidig, hvornår beregningen er udført og af hvem.

Over listen (øverste højre hjørne) finder du yderligere 2 knapper. De hedder hhv. S og E.

S: Sorterer listen efter den rækkefølge du har placeret kolonnerne i. Du kan trække i kolonneoverskrifterne med musen og flytte dem og på den måde ændre rækkefølgen. Når du så efterfølgende trykker på S, så sorteres listen.

E: Eksporterer listens indhold til en HTML eller CSV-fil. Du bliver bedt om at vælge en mappen, hvori filen skal placeres. HTML-filer kan åbnes fra en browser og udskrives til en printer eller eksporteres videre til f.eks. Excel. En CSV-fil er en kommasepareret tekstfil, som kan åbnes fra Excel.

Relaterede emner

Uddannelsesstatus