Fordeling af undervisnings- og eksamensaktiviteter på lærere

Som et led i oprettelse af et fagudbud for det kommende år vil du ofte have brug for at fordele undervisning m.v. blandt lærere Denne process kan skitseres som følger:

Når det foreløbige (estimerede) fagudbud er udarbejdet fordeles undervisnings- og eksamensaktiviteterne blandt lærerne med udgangspunkt i disses fagønsker. Når undervisnings- og eksamensaktiviteterne er fordelt blandt lærerne, kan løntimeskemaet for hver enkelt lærer beregnes således, at det bliver synliggjort, hvilke konsekvenser det foreløbige fagudbud får for den enkelte lærer og det samlede lærertimeforbrug.

Hvis timefordelingen blandt lærerne er skæv kan der byttes rundt på lærerne. Forbruges der færre eller flere lærertimer end budgetteret, indskrænkes eller udvides fagudbudet. Herefter beregnes løntimeskemaet for den enkelte lærer og konsekvenserne af den nye fordeling vurderes. Processen gentages indtil at der er opnået et tilfredsstillende resultat.

Relaterede emner

Vinduet Hold

Fra vinduet kan du oprette de nødvendige undervisningsperioder, eksamensmoduler, tilknytte lærere m.v.

Vinduet Undervisningsmoduler

I vinduet kan du tilknytte lærere og oprette undervisningsperioder, samt skemalægge undervisningen.

Vinduet Eksamensmoduler (Hold)

I vinduet kan du oprette eksamensmoduler for et hold, hvis du ikke har gjort det i forbindelse med oprettelse af undervisningsmodulerne. Til eksamensmodulerne kan du knytte censorer.

Vinduet Løntimeskemaer

I vinduet kan du beregne løntimer for en enkelt lærer med det fagudbud, der er registreret i LUDUS og den fordeling af undervisnings- og eksamensaktiviteter, du har foretaget blandt lærerne.

Vinduet Beregn løntimeskemaer

I denne funktion kan du på en let måde beregne løntimeskemaer for alle de lærere, der er berørt af fordelingen af aktiviteterne, på een gang.