Vinduet Indberetning til Eksamensdatabasen - fanen Status

Denne fane viser de indsendte indberetninger til Eksamensdatabasen.

Fra denne fane kan status på indberetningerne opdateres ved at vælge en indberetning i den øverste liste, og herefter vælge "Hent status..." i menuen Funktioner.

Hvis en indberetning indeholder beviser, prøvebeviser eller karakterer, der er meldt som fejlbehæftede af Eksamensdatabasen, vil både indberetningen og de fejlbehæftede beviser, prøvebeviser eller karakterer være farvet røde. Hvis en indsendelse er færdigbehandlet, og der ikke opstod nogen fejl, farves indsendelsen og dens indhold grøn. Dog kan enkelte beviser, prøvebeviser eller karakterer ved indsendelse af en sletning/annullering være brune, hvis de ikke kunne findes i Eksamensdatabasen. Dette bør ikke give anledning til problemer, og kan i langt de fleste tilfælde ignoreres.

Felter

Felterne i indberetningslisten er beskrevet i Indberetning til Eksamensdatabasen - listen Indberetninger.

Indberetninger kan indeholde enten beviser, prøvebeviser eller karakterer. Når der markeres en indberetning, udfyldes den nederste listes felter dynamisk, alt efter indholdet af indberetningen. Der vises altid flg. felter:

Indberetningsid: Indberetningsid til Eksamensdatabasen. Bruges som reference til beviset/karakteren.

Status i EXDB: Modtaget statuskode og -beskrivelse fra Eksamensdatabasen.

Herudover vises enten Indberetning til Eksamensdatabasen - listen Beviser , Indberetning til Eksamensdatabasen - listen Prøvebeviser eller Indberetning til Eksamensdatabasen - listen Karakterer.

Knapper

Vis kun aktuelle indberetninger: Angiver om du kun vil have vist aktuelle indberetninger (indberetninger foretaget i den aktuelle sommer- eller vinter XPRS prøvetermin), eller du vil have samtlige indberetninger vist. Vil være vinget af, når vinduet åbner.

Relaterede emner

Vinduet Indberetning til Eksamensdatabasen