Fra dette vindue kan du opgøre og indsende fuldtidsaktiviteten i et eller flere kvartaler, og inspicere indholdet i hver enkelt opgørelse. Fuldtidsaktivitet opgøres normalt i 1. og 3. kvartal, dog kan brobygningsaktiviteter forekomme hele året. Aktivitet opgøres samlet for hele den juridiske institution. Fuldtidsaktivitet opgøres på baggrund af registreringerne af kursisternes uddannelser, skoleperiode og tælleperioder. Kun kursister med tælleperiode i kvartalet kan indgå i opgørelsen af fuldtidsaktivitet.
Du kan opgøre og indsende aktiviteten i et kvartal flere gange - f.eks. i forbindelse med korrektioner til tidligere indsendte opgørelser. Den første opgørelse for en afdeling i et kvartal får tildelt sekvensnummer 1. Så længe opgørelsen ikke er indberettet, vil gentagne opgørelser for samme afdeling i samme kvartal blot overskrive den forrige opgørelse - og derved bevare sekvensnummer 1. Når denne (oprindelige) opgørelse indberettes til Ministeriet for Børn og Undervisning vil den næste opgørelse for samme kvartal og afdeling få tildelt sekvensnummer 2 - hvilket igen vil blive fastholdt indtil denne (supplerende) opgørelse er indsendt.
Når du har opgjort aktiviteten vil du blive præsenteret for en oversigt over de problemer, som systemet er stødt på under beregningen. Disse problemer skal du forsøge at afhjælpe ud fra de anvisninger du kan læse om i Fejlbeskeder fra aktivitetsberegning.
Vinduet er inddelt i tre områder: Indberetninger, Aktiviteter og Indhold.
Indberetninger
Listen viser en linie for hvert kvartal der er beregnet.
Listen over indberetninger viser om opgørelsen er indsendt til Ministeriet for Børn og Undervisning, hvornår opgørelsen blev gennemført samt antallet af gemte opgørelser. Listens felter er beskrevet i Aktivitet fuldtid - listen Indberetninger.
Når opgørelsen bliver indsendt til Ministeriet for Børn og Undervisning, ændrer den karakter og bliver til en indberetning, hvorfor listen har fået overskriften 'Indberetninger'.
Når du vil inspicere indholdet i en opgørelse, vælger du den pågældende opgørelse i listen, og de aktiviteter, der er medregnet i opgørelsen, vises i listen 'Aktiviteter'.
Aktiviteter
Listen viser indholdet i den valgte aktivitetsopgørelse og illustrerer samtidig eventuelle forskelle i forhold til den forrige opgørelse (som vil være indsendt til Ministeriet for Børn og Undervisning):
Linier med grøn skrift viser aktiviteter, som er nye i forhold til den forrige opgørelse
Linier med blå skrift viser aktiviteter, som er med i både den aktuelle og den forrige opgørelse, men som er ændrede
Linier med rød skrift viser aktiviteter, som var med i forrige opgørelse, men som ikke er med i den aktuelle opgørelse
Linier med sort skrift viser aktiviteter, som er med i både den aktuelle og den forrige opgørelse og er identisk i begge opgørelser
Listens felter er beskrevet i Aktivitet fuldtid - listen Aktiviteter.
Når du indsender en opgørelse til Ministeriet for Børn og Undervisning, er det kun ændringerne i forhold til forrige indberetning, der vil blive indberettet. Det er således kun de grønne, blå og røde aktiviteter i listen, der vil blive (eller er) medtaget i en indberetning.
Du kan se det egentlige beregningsgrundlag (indhold) for en enkelt aktivitet ved at vælge aktiviteten i listen. Herefter vil indholdet blive vist i listen 'Indhold'.
Hvis du vil sammenligne indholdet i en enkelt aktivitet med indholdet i den tilsvarende aktivitet i forrige indberetning, kan du dobbeltklikke på aktiviteten og anvende Vinduet Sammenlign indholdet i to fuldtidsaktiviteter til at inspicere eventuelle forskelle i beregningsgrundlaget for de to aktiviteter.
Du kan sortere indholdet i listen enten ved at højreklikke på en enkelt kolonne eller ved først at ordne kolonnerne i listen, så de optræder i den rækkefølge du ønsker at sortere på, og derefter trykke på knappen 'S' (Sortér) i listens øverste højre hjørne.
Hvis du vil udskrive indholdet af listen, kan du eksportere listens indhold til en HTML eller CSV-fil ved at trykke på knappen 'E' (Eksporter) i listens øverste højre hjørne.
Indhold
Listen viser samtlige kursister, der indgår i beregningen af aktiviteten.
Listens felter er beskrevet i Aktivitet fuldtid - listen Indhold.
Fra listen kan du navigere direkte til kursisten ved at dobbeltklikke på en linie i listen.
Du kan sortere indholdet i listen enten ved at højreklikke på en enkelt kolonne eller ved først at ordne kolonnerne i listen, så de optræder i den rækkefølge du ønsker at sortere på, og derefter trykke på knappen 'S' (Sortér) i listens øverste højre hjørne.
Hvis du vil udskrive indholdet af listen, kan du eksportere listens indhold til en HTML eller CSV-fil ved at trykke på knappen 'E' (Eksporter) i listens øverste højre hjørne.
Knapper
Beregn: Åbner Vinduet Beregn aktivitet for fuldtid hvorfra du kan opgøre den samlede aktivitet i et givet kvartal.
Indsend: Indsender den markerede indberetning til Ministeriet for Børn og Undervisning
S: Sorterer listens indhold ud fra kolonnernes aktuelle ordning. Hvis du har behov for at sortere listens indhold efter andre kriterier, kan du flytte rundt på listens kolonner og derefter sortere (igen).
E: Eksporterer listens indhold til en HTML eller CSV-fil. Du bliver bedt om at vælge en mappe, hvori filen skal placeres. HTML-filer kan åbnes fra en browser og udskrives til en printer eller eksporteres videre til f.eks. Excel. En CSV-fil er en kommasepareret tekstfil, som kan åbnes fra Excel.
Funktioner
Sammenlign indhold: Åbner Vinduet Sammenlign indholdet i to fuldtidsaktiviteter hvor du kan inspicere eventuelle forskelle i beregningsgrundlaget for den valgte aktivitet og den tilsvarende aktivitet i forrige indberetning.
Vis detailoplysninger: Hvis du har valgt en linie i listen 'Indhold' som repræsenterer bidraget fra en kursist, åbner funktionen kursisten.
Genindsend: Genindsender den markerede indberetning til Ministeriet for Børn og Undervisning Denne funktion skal normalt ikke anvendes, men hvis en indberetning skulle "forsvinde", kan der blive behov for at indsende en tidligere indsendt indberetning.
Relaterede emner