Vinduet Kursister [DU Hold]

Hvis holdet kun har undervisningsmoduler med fagtypen 'DU' eller fagkode 'ANDET', vil det være dette vindue der åbnes.

Vinduet viser de kursister, der er, har været eller vil blive aktive på det pågældende hold. Vinduet har fire faner med hhv. aktive kursister, udmeldte kursister, afsluttede kursister og fremtidige kursister.

I listen kan du markere en eller flere kursister, hvorefter du via funktionsmenuen kan:

- Udmelde den/de valgte kursist/-er.

- Flytte den/de valgte kursist/er til andre moduler eller hold.

- Kopiere den/de valgte kursist/-er fra holdet til et andet hold.

- Åbne et vindue til den/de valgte kursist/-er.

Funktioner

Udmeld Åbner vinduet 'Udmeld', hvor du kan angive dato for kursistens udmeldelse samt evt. udmeldelsesårsag. Systemet foreslår dags dato som udmeldelsesdato, men kursisten kan udmeldes på en dato, der ligger såvel frem som tilbage i forhold til dags dato. Du kan vælge en eller flere kursister ved at bruge Shift eller Ctrl når du markerer en kursist. Derved kan du udmelde flere kursister samtidige.

NB. Udmeld funktionen tager alle modulkursister på holdet, der ikke har nogen udmeldingsdato. Derfor kan du ikke udmelde en kursist, der har afsluttede undervisningsmoduler.

Flyt: Flyt kursisten til et andet hold. Du kan vælge en eller flere kursister ved at bruge Shift eller Ctrl når du markerer en kursist. Derved kan du flytte flere kursister samlet til et andet hold.

Kopier: Kopier kursisten til et andet hold. Du kan vælge en eller flere kursister ved at bruge Shift eller Ctrl når du markerer en kursist. Derved kan du kopiere flere kursister samlet til et andet hold.

Åbn kursist: Åbner kursistens stamvindue. Hvis du vælger flere kursister åbnes ét vindue for hver kursist.

Uddataområder

Vinduets liste viser generelt holdets kursister med navn, personnummer, kursistnummer, telefonnummer og alle moduler/fag kursisten er/har været tilmeldt på holdet.

Aktive fane: Fanen viser kursister, der er aktive på mindst et modul. Den viser også moduler/fag kursisten er tilmeldt. Aktive modul/fag viser det undervisningsmodul eller eksamensmodul som kursisten er aktiv på. (Det kan godt ske at det er flere moduler på en gang)

Kolonnen tilmeldt viser er den tidligste tilmeldingsdato på moduler/fag.(Her er det kun tilmeldingsdatoen for undervisningsmoduler, der tages med).

Hvis kursisten har en eksamenstilmelding med en gammel terminskode, vil kursisten hverken være aktiv eller udmeldt.

Hvis kursisten står som aktiv pga. en aktiv eksamenstilmelding, vil udmeld funktionen ikke udmelde kursisten fra eksamensmodulet.

Udmeldte fane: Udmeldt fanens liste viser kursisten, hvis denne er udmeldt fra alle undervisningsmoduler og alle eksamensmoduler.

Kolonnen udmeldt viser den seneste udmeldingsdato på moduler/fag. (Her er det kun udmeldingsdatoen for undervisningsmoduler, der tages med)

Afsluttede fane Hvis kursisten ikke har fået en udmeldingsdato, og undervisningsperiodens sidste læsedato er før dags dato, så vil kursisten stå under denne fane.

Fremtidige fane: Hvis kursisten er tilmeldt et undervisningsmodul med en tilmeldingsdato, der ligger efter undervisningsperioden, vil denne stå under fremtidige kursister. Det samme gælder kursister tilmeldt moduler som endnu ikke er påbegyndt.

Kolonnen tilmeldt viser den tidligste tilmeldingsdato på moduler/fag.(Her er det kun tilmeldingsdatoen for undervisningsmoduler, der tages med).