EUD-Beviser: EUD eksamensdatabasen
På fanebladet EUD eksamensdatabasen kan brugeren fremsøge det indsendte og få besked fra EUD-Eksamensdatabasen, om det indsendte er modtaget og færdigbehandlet.
Her kan du vælge at søge på enkelt kursist, søge på ‘Udstedt i perioden’ (Udstedelsesdato/Bevisdato) eller på 'Sidst sendt i perioden’ (den/de dage hvor der er foretaget en indberetning).
Når EUD-eksamensdatabasen har behandlet beviset, vil der i kolonnen 'Færdigbehandlet' stå en dato og i kolonnen 'Status' stå 'Afsluttet'.
Er der fejl i et bevis vil dette vise sig i kolonnen 'Status' og ved klik på de 3 små blå prikker 'Vis historik', vises så en XML-beskrivelse af fejlen, Denne fejl skal rettes og beviset skal indsendes igen.
Der er desuden mulighed for at kommunikere med EUD-Eksamensdatabasen via menupunktet Kørsler >> Planlæg kørsler >> Tilføj kørsel >> Hent data fra eksterne systemer>>Hent status fra EUD Eksamensdatabasen.
Benyttes denne, opdateres status i menupunktet EUD-beviser >>'EUD Eksamensdatabasen'
Når kørslen er afviklet, sender systemet en besked til den eller de medarbejdere, der er valgt som modtagere.
I menupunktet 'Dataudvekslingslog' vises loggen på henholdsvis
- 'EUD eksamensdatabasen - Send'
- 'EUD eksamensdatabasen – Annuller'
Her kan man ved klik på 'Download' downloade en XML-fil og se de data, der er sendt til EUD-Eksamensdatabasen.
Bemærk:
Ved indsendelse af svendebreve til EUD-bevisdatabasen kræver STIL, at hvis skolen har flere afdelinger, så skal den relevante afdeling fremgå af indberetningen.
Afdelingen skal være oprettet i Børne- og Undervisningsministeriets Institutions-register. Denne opsætning foregår via LUDUS Web System.
Hvis skolen kun har ét hovednummer (den juridiske institution), skal hovednummeret fremgå af indberetningen.
Kontrol
Efter indberetning af beviser til Eksamensdatabasen er det meget vigtigt at skolen på dette faneblad kontrollerer, at beviserne er modtaget korrekt af Eksamensdatabasen. Det gøres ved at aflæs status i kolonnen Status.
Hvis status er Fejlet, skal beviset kontrolleres. Beviser med fejl skal ophæves, fejlen rettes og beviserne udstedes igen. Herefter skal der ske ny indberetning til Eksamensdatabasen.
Denne kontrol skal foretages løbende og INDEN de printede beviser udleveres.
Det anbefales endvidere at skolen får oprettet et brugerlogin til STIL's Eksamensdatabasen (ved kontakt til STIL support), hvor skolen kan se den enkelte elevs indberetninger og evt. fejl.
Opsætning
Inden menupunktet kan benyttes, skal der foretages en opsætning i LUDUS Web System. Læs her om dette.