FVU: Procedurer på LUDUS Web

 

 

Fra 1/1-2016 er understøttelse af FVU (og OBU) flyttet til LUDUS Web. Undervisning skal herefter oprettes på FVU webhold, og screening skal ligeledes oprettes i LUDUS Web.

 

FVU webhold kan oprettes som læsning, matematik eller start. Alle oplysninger om kursisternes undervisningsforløb på et FVU fag, gemmes på deres FVU-forløb - herunder trinplacering, planlagte lektioner og evt. udmeldelse. Dermed bliver det FVU-forløb, der danner baggrund for aktivitetsopgørelser, ikke holdtilmeldinger.

 

Hvis kursisterne har anden betaler/henviser end ’UVM’, angives dette på en FVU-Henvisning, der kan oprettes i forbindelse med indskrivning. Det er ikke nødvendigt at oprette henvisninger for FVU-kursister der betales af UVM.

 

Disse hold og forløb kan kun ses i LUDUS Web.

 

I systemdelen skal følgende konfigureres:

Indstillinger >> Konfiguration >> OBU/FVU >> Rediger konfiguration: Afholdelsesform skal angives. Hvis du ikke angiver noget, benyttes som default "Egen institution".

 

Derefter kan du oprette FVU hold oprette fra menupunktet Hold og (i forbindelse med udrulning af skema) fra Skemaer >> Fabrikken.

 

Under oprettelse af FVU-hold skal der på fanebladet Undervisning angives:

  • FVU Fag: Læsning, Matematik eller Start. For Læsning og Matematik er det muligt at vælge et eller flere trin
  • Planlagte lektioner
  • Afholdelsesform

 

Startdato kan tidligst være fra 1/1-2016. Du kan godt allerede nu udrulle skema med virkning fra holdets startdato.

 

 

Indskriv FVU kursist

Kursisten (stamdata) skal være oprettet i systemet i forvejen. Dette kan bla. gøres i menupunktet Kursistadm >> Ny >> Opret kursist.

 

Herefter indskrives kursisten til FVU-forløb på menupunktet Kursistadm >> Udfør >> Indskriv FVU-kursist.

 

Felter markeret med rød stjerne * skal udfyldes. Du kan til sidst vælge enten Opret FVU-henvisning eller Gem og Luk. Bemærk: Der er mulighed for at oprette FVU-henvisning senere i forløbet.

 

Når en kursist er tilmeldt et FVU-hold, opretter systemet automatisk et forløb. Forløb vil blive anvendt i forbindelse med aktivitetsberegning.

 

Kursistens tilmeldinger til FVU, forløb og henvisning kan ses og redigeres i menupunktet Kursistadm >> Tilmeldinger.

 

På fanebladet Kursistpauser i menupunktet Kursistadm kan du oprette pauser. Hvis du ikke automatisk har fanen fremme, fordi du har udvalgt den som favorit, kan du få den frem via funktionen Vis.

 

 

Implementeres i en senere version

  • Menupunktet Hold får et faneblad Fraværsoversigt
  • Fravær FVU: Mulighed for at fremsøge, vise og udskrive en detaljeret fraværsoversigt.
  • Screening:
    • Registrering af indledende samtale, efterfølgende screening samt registrering af finansiering
    • Mulighed for at angive evt. kontaktperson og bemærkning
    • FVU-lærer/studievejleder kan registrere screeningsresultatet eller manglende fremmøde. Det er også muligt at angive kursisternes trinplacering.
  • Eksamen
    • Der implementeres mulighed for at sætte FVU-kursister på LUDUS eksamenshold.
    • Indberetning af eksamen på FVU-hold til XPRS udføres dermed som hidtil i LUDUS.
  • Trinplacering
    • Mulighed for at lærere kan trinplacere deres kursister.
  • Aktivitetsberegning
    • Beregning af aktivitet på baggrund af FVU forløb og screninger oprettet i LUDUS Web.
  • Hold >> Kursister: Flyt og udmeld flere kursister i samme arbejdsgang fra FVU-hold.