Ledelsesinformation: Virtuel undervisning

 

Fanebladet Virtuel undervisning viser oversigter over mængden af virtuel undervisning ud fra flere synsvinkler. Der er tre underfaneblade:

 

 

 

 

 

 

 

Undervisningsmoduler:

Udtræk af den samlede virtuelle undervisning for skolens undervisningsmoduler

 

 

 

Kursistoversigt:

Oversigt over alle kursisters virtuelle undervisning, på skolen eller for en afdeling

 

 

Kursist enkeltudtræk:

Udtræk af en enkelt kursists virtuelle undervisning fordelt på hold

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Undervisningsmoduler

 

På dette underfaneblad kan du se oplysninger om den virtuelle undervisning på undervisningsmoduler. Du kan lave udtræk for hele skolen eller vælge en afdeling, og du kan angive den periode, udtrækket skal laves for. Som udgangspunkt er perioden fra starten på kalenderåret (finansåret) til og med dags dato. Benyt knappen "Søg", når du har udfyldt filteret.

 

 

Du kan eksportere det, der vises, med knappen 'Eksporter'.

 

 

Knappen 'Nulstil' fjerner en eventuelt valgt afdeling fra filteret og ændrer perioden til standardværdien, altså kalenderårets begyndelse til og med dags dato.

 

 

 

 

 

 


Kursistoversigt

 

På dette faneblad kan du se resultatet af kørslen 'Beregn virtuel undervisning for kursister', som afvikles i menupunktet Kørsler fra afsnittet Diverse. Ved denne kørsel vælges en periode og en afdeling, og disse oplysninger angives på fanebladet Kursistoversigt

 

For de kursister og den periode, der blev valgt ved kørslen, vises nu dels identifikation af kursisten, dels oplysning om varighed af kursistens virtuelle undervisning og kursistens samlede undervisning samt den procentvise andel af virtuel undervisning. Optællingerne af varighed tager ikke hensyn til fraværsangivelser for kursisterne.

 

Hvis du vil se fordelingen af en kursists virtuelle undervisning på vedkommendes hold, kan du slå kursisten op på fanebladet Kursist enkeltudtræk.

 

 

Du kan eksportere det, der vises, med knappen 'Eksporter', og det anbefales, at du straks gør det. Hvis kørslen 'Beregn virtuel undervisning for kursister' afvikles igen for en ny afdeling, mister du jo de tal, du selv fik beregnet, medmindre du har eksporteret dem.

 

 

 

 

 

 


Kursist enkeltudtræk

 

På dette underfaneblad kan du udpege en kursist og se en oversigt over omfanget af virtuel undervisning for kursisten.

 

Du kan udpege kursisten ved at angive personnummer, kursistnummer eller (en del af) navnet. Hvis du angiver navn og det ikke entydigt udpeger en kursist, får du vist de kursister, der kan være tale om, så du kan udpege den, du ønsker.

 

Som udgangspunkt vil udtrækket ske for en periode fra kalenderårets begyndelse til og med dags dato, men du kan vælge at foretage udtrækket for en anden periode. Der samles data op fra alle kursistens skemabrikker for undervisningsmoduler og webhold med formål Um (dvs. EUD) eller kursus i den pågældende periode, uanset kursistens nuværende tilknytning til holdene.

 

 

Du kan eksportere det, der vises, med knappen 'Eksporter'. Bemærk, at hvis kursisten er tilmeldt både undervisningsmoduler og webhold, vil disse to holdtyper blive eksporteret i to filer.

 

 

Knappen 'Nulstil' ændrer den valgte periode til standardværdien, altså skoleårets begyndelse til og med dags dato.