Lærerens arbejdsplads: Lektionsdialog

 

Denne dialog åbnes, når du klikker på lektieikonet eller dokumentikonet i den lodrette værktøjslinje til højre i skemabrikken. Den giver dig mulighed for at redigere lektier, vedhæfte dokumenter, angive en lærernote og knytte lektionen til et forløb (blandt dem, der er oprettet på forhånd).

 

 

Når du tilføjer nyt materiale til en lektion, kan du søge et materiale frem på tværs af alle moduler og få det fundne materiale kopieret til det aktuelle modul. Læs nedenfor under Tilføj materiale fra materialebanken.

 

Når du vil tilføje et dokument fra dokumentarkivet, ser du dokumenterne vist i mapper svarende til de moduler, hvor dokumentet har været benyttet, og du har mulighed for at søge på en del af dokumentnavnet. F.eks. vil '.pdf' give et resultat med alle pdf-dokumenter (i den valgte mappe).

 

Klik her for at gå til den generelle beskrivelse af Lærerens arbejdsplads.

 

 

 


Tilføj materiale fra materialebanken

 

I den dialog, som benyttes til at tilføje materiale, kan du benytte luppen for at referere til materialer, der er knyttet til andre moduler:

 

 

 

Luppen giver dig denne dialog, hvor du kan udfylde filteret ved venstre kant og søge med knappen Søg. Fag skal typisk angives med en tobogstavsforkortelse, men din skole kan have valgt andre synonymer for fag.

 

Efter søgningen kan du vælge materialet mellem dem, der vises i ruden til højre.

 

Bemærk, at det kun er referencer til materialer, du finder på denne måde. Kopiering af vedhæftede filer fra et modul til et andet kan ske ved kopiering af forløb.