*System: Fjern skemabrikker uden for undervisningsperioden
I menupunktet System findes fanebladet Skemabrikker, der kan benyttes til at fjerne skemabrikker, som ligger uden for modulerne undervisningsperioder. Skemabrikker før og efter undervisningsperioderne fjernes hver for sig. Bemærk, at systembrugeren bagefter skal afvikle oprydningskørslen "Opdater fraværsregistreringer i LUDUS" for at sikre overensstemmelse mellem fraværsregistreringerne i de tilbageblevne skemabrikker og det, der er overført til LUDUS kernesystemet.
Når du vælger en af mulighederne, bliver du bedt om at angive et datointerval, som funktionen skal arbejde inden for. Funktionen undersøger hver skemabrik fra og med første dato til og med sidste dato og sammenligner med undervisningsperioden for det modul, den er knyttet til. Herefter viser LUDUS Web en liste med de moduler, hvor nogle skemabrikker ligger efter sidste (hhv. før første) undervisningsdag.
I denne liste kan du vinge de moduler af, hvis skemabrikker du ønsker at rydde op i.