Vikar, eksempel

Efter indtastning af initialer vises lærerens skema ved klik på eller ved at benytte Enter-tasten.

 

 

Nu vises dagens skema for den pågældende lærer, og man kan tage stilling til, hvilke ændringer der er mest hensigtsmæssige for hver af de lektioner, der skal aflyses. Hvis læreren endnu ikke er fraværsmeldt, kan det være en fordel at starte med at gøre dette - se nedenfor.

 

Behandlingen af den enkelte lektion starter med, at man klikker på det understregede tidsrum for lektionen. Der sker to ting, når der klikkes på klokkeslættet. Dels udvides skemaet nedad med en liste med mulige erstatningsmoduler for holdet, dels vises skema for de lærere, som underviser på disse moduler. Listen over Holdets andre moduler indeholder kun moduler hvor den pågældende lærer er ledig. Dog vises lærere, som er optaget af begivenheder. I så fald vises initialerne med rødt, og begivenheden vises i lærerens skema.

 

I dette eksempel er der klikket på klokkeslættene for 2z ol:

 

 

 

Man ser her, at det er muligt at erstatte undervisningen i oldtidskundskab med enten kemi, engelsk, matematik eller biologi. Hvis der i LUDUS er indtastet en norm for uddannelsestiden på modulet, vil de mulige erstatningsmoduler være sorteret efter, i hvilken udstrækning det udrullede skema giver mulighed for at opnå årsnormen.  For eksempel viser tredje linje, at med uændret skema vil læreren KK opfylde 98,9 % af sin norm for hele året, mens kursisterne vil få 97,4 % af den normerede undervisning for hele året (forskellen kan fx skyldes en lektion, der er aflyst på grund af lærerens sygdom).

 

Skemaet til højre viser dels et bruttoskema for kursisterne, dels dagens skema for hver af de lærere, som underviser på de mulige erstatningsmoduler. Ved de moduler, der foreslås som mulig erstatningsundervisning for aflyste lektioner vises normopfyldelsen i procent for de enkelte lærere. Så kan man danne sig et overblik over både de skemamæssige og normtalsmæssige konsekvenser af de mulige ændringer.

 

I eksemplet vælger vi at erstatte oldtidskundskab med kemi, og vi klikker derfor på ”Ny lektion” i kemilærerens skema, og LUDUS Web opretter en kemilektion – lektionens detalje-dialog vises, med mulighed for at ændre fx lokale, der arves fra den oprindelige lektion:

 

 

Når lektionen har de ønskede attributter, klikker man OK og vender tilbage til oversigtsskemaerne. Den foretagne  ændring kan her ses umiddelbart, fordi der er oprettet en ny skemabrik - hvis der fx blot er foretaget skift af lærer, eller hvis man har flyttet en lektion i kursistskemaet, vises ændringen først ved klik på Opdaterknappen over skemaet.

 

 

 

 

Vi mangler stadig at aflyse den lektion i oldtidskundskab, som vi har fundet erstatning for. Dette gøres ved at klikke på ud for lektionen og angive en aflysningsårsag samt eventuelt en note. Aflysningsårsagerne kan vælges mellem dem, som skolen selv har defineret. Hvis læreren er fraværsmeldt med en fraværsårsag, der har tilknyttet en aflysningsårsag, vil denne aflysningsårsag være markeret automatisk, men kan ændres manuelt:

 

 

 

Flytte en lektion til en tom plads

Det kan være relevant at flytte en lektion, hvis der fx er opstået et hul i dagens skema:

 

 

En sådan flytning kan foretages ved hjælp af de grønne pile . Lektionen flyttes op eller ned til den nærmeste position, hvor såvel lærer som kursister er ledige. Hvis lokalet ikke er ledigt på den nye position, åbnes detaljevinduet, så man kan skifte lokalet – ellers flyttes lokalet bare med. Benyt opdateringsknappen for at kontrollere, at flytningen er sket som ønsket - skemaet opdateres ikke automatisk.

 

Fraværsmelding for læreren

Læreren meldes fraværende med ikonet til højre for lærerens navn:

 

 

Første og sidste fraværsdato angives I hver sin kalender, og der klikkes OK. Der er flere virkninger af at fraværsmelde læreren:

 

  En fraværsmeldt lærer tilbydes ikke som vikar
 

Det fremgår af lærerens skema, at læreren er fraværsmeldt

 

  Ved aflysning af undervisning i vikarmodulet tager automatikken hensyn til, hvad der eventuelt er angivet om timeregnskab og eventuel tilknyttet aflysningsårsag på fanebladet Fraværsårsager i det administrative menupunkt *System. Det betyder, at systemet fx kan fjerne lektionen fra lærerens timeregnskab, hvis læreren er fraværsmeldt med Kursus som fraværsårsag, mens lektionen bevares, hvis læreren er fraværsmeldt med Sygdom som fraværsårsag. Det er kun systemets automatiske forslag, der påvirkes af fraværsårsagen. I hvert konkret tilfælde kan man vælge en anden konsekvens for timeregnskabet.