Eksamensperiode

Her kan du læse om den officielle eksamensperiode fra GIA, lokal eksamensperiode og få hjælp til hvad du skal vælge til at lave en eksamensplan.

Officiel eksamensperiode fra GIA

Den officielle eksamensperiode bliver bestemt af GIA, og kommer ind i LUDUS, når man henter udmeldingsfilerne fra UVM.

Man kan ikke redigere den officielle eksamensperiode i LUDUS, da UVM ikke kan godkende en eksamensplan som er planlagt på dage udenfor den officielle eksamensperiode.

Den officielle eksamensperiode er kun interessant så længe den ikke er forældet. Så snart den sidste dato i perioden hører fortiden til, kan man ikke længere oprette eksamensplaner der benytter den officielle eksamensperiode.

Lokal eksamensperiode

Den lokale eksamensperiode opretter man selv i LUDUS, og er primært beregnet til at kunne lave eksamensplaner når GIA ikke supplerer en officiel eksamensperiode (f.eks. til sygeeksamener).

Ved at indtaste en start- og slutdato opretter LUDUS en eksamensperiode, hvor både weekender og helligdage er sorteret fra. Der kan dog derefter tilføjes datoer som ligger på både weekender og helligdage, hvis det ønskes.

Det er vigtigt at forstå at eksamensperioden som en eksamensplan er planlagt over, er fundamentale for eksamensplanen. Det er derfor ikke muligt at slette datoer fra den lokale eksamensperiode, som bliver brugt af en eksamensplan.

Tip

Hvis der i den officielle eksamensperiode er datoer, som er meget ubelejlige for en institution, kan man også med fordel benytte en lokal eksamensperiode til planer som skal indberettes til UVM. På Vinduet Lokal eksamensperiode kan man trykke på knappen "Kopier fra GIA", og få oprettet en lokal eksamensperiode som er magen til den officielle eksamensperiode fra GIA.

Der kan slettes en eller flere dage fra den lokale eksamensperiode, og på den måde undgå de ubelejlige dage.

Det er midlertidig vigtigt at gøre opmærksom på at der KUN må slettes datoer på denne måde. Tilføjes datoer, kan planen ikke godkendes af UVM. LUDUS forbyder midlertidig ikke at tilføje datoer til den lokale eksamensperiode.

Funktionen "Sammenlign", på Vinduet Lokal eksamensperiode, bør bruges når man har oprettet en lokal eksamensperiode som skal bruges af en eksamensplan, der skal indberettes til UVM. Funktionen viser hvilke forskelle der er på den officielle eksamensperiode fra GIA, og den lokale eksamensperiode.

Hvilken eksamensperiode skal jeg bruge?

Når du opretter en eksamensplan, skal du vælge om planen skal planlægges ud fra den officielle eksamensperiode, eller om den skal planlægges ud fra den lokale eksamensperiode.

Det er kun muligt at vælge den officielle eksamensperiode, hvis der findes en i LUDUS som ikke er forældet.

Er det muligt at vælge den officielle eksamensperiode, står markeringen automatisk ved "Anvend officiel eksamensperiode fra GIA". Markeringen bør kun flyttes til "Anvend lokal eksamensperiode", hvis der er datoer i den officielle eksamensperiode der generer, da det er mere sikkert at lade eksamensplanen anvende en officiel eksamensperiode fra GIA.

Kan den officielle eksamensperiode ikke vælges, skal du bruge den lokale eksamensperiode. Hvis du mener at der burde være en officiel eksamensperiode til rådighed (f.eks. til sommereksamen), bør du undersøge om du har hentet udmeldingsfilerne fra UVM.

Når eksamensplanen er oprettet (der er trykket på "Gem"), står markeringen fast og kan ikke ændres.

Relaterede emner

Eksamensplanlægning