Home > Vinduet Eksamensplan
I vinduet kan du oprette eksamensplaner som omfatter prøver i en eller flere terminer. Når du har oprettet en eksamensplan, kan du få LUDUS til at finde eksamensmodulerne i de angivne terminer og knytte disse til planen. Samtidig vil aktive kursisters eksamenstilmeldinger til disse moduler også blive tilknyttet planen.
Felter
Plan navn: Et selvvalgt navn på eksamensplanen. Feltet er et nøglefelt.
Institution: Institutionen eller afdelingen som eksamensplanen tilhørere. Feltet er et nøglefelt.
Terminer: Terminer for eksamensplanen. Udpeger de eksamensmoduler, som skal omfattes af eksamensplanen.
XPRS prøveterminXPR- prøveterminen som planen hører til. Feltet er ikke et nøglefelt, men skal være udfyldt.
Kommentar: Du kan skrive en kommentar til planen. Feltet behøver ikke være udfyldt.
Eksamensperiode: Her kan du vælge om planen skal planlægges ud fra den officielle eksamensperiode fra XPRS som hører til den valgte XPRS-termin, eller om der skal planlægges ud fra en lokal eksamensperiode.
Uddataområder
I listen vises alle de eksamensplaner, der er oprettet i systemet.
Du kan se hvilken bruger, der har oprettet planen og tidspunktet for oprettelsen. Endvidere kan du se antallet af kursister og moduler, der er omfattet af planen.
FP betyder flerfaglig prøve, og du kan kun se om der er indlæst disse prøver.
Fri. XPRS angiver antallet af kursisters eksamensdage, som du har markeret til ikke at blive indberettet til XPRS. Bemærk at hvis der ikke er nogle kursister på et modul som skal indberettes, indberettes modulet heller ikke.
Funktioner
Find eksamensmoduler: Finder eksamensmoduler med en termin, der er omfattet af eksamensplanen, og opretter en ny udgave af eksamensmodulet, som kun vil blive anvendt i forbindelse med eksamensplanlægningen. Samtidig knyttes eksamensmodulernes kursister og lærere til eksamensplanen.
Hvis der findes et eller flere lokalfag, hvor oplysningen Antal eksaminationer pr. dag ikke er angivet, får du en besked om, hvilke lokalfag det drejer sig om, og du kan ikke få oprettet eksamensmoduler til eksamensplanen, før du har angivet hvor mange eksaminationer, der kan gennemføres pr. dag, på hvert af de lokalfag, der er listet i beskeden.
Hvis der findes et eller flere lokalfag, hvor oplysningen Lokaleforbrug ved eksamen ikke er angivet, får du en besked om hvilke eksamensmoduler der bliver berørt af dette. Du kan godt fortsætte med eksamensplanlægningen uden denne oplysning, men LUDUS betragter moduler uden denne oplysning til at bruge 0 lokaler under eksamen. Hvis du har oprettet lokalebegrænsninger for din institution, bør du altså udfylde denne værdi på Vinduet lokal fagkode eller på Hold >> Vinduet Eksamensmodul - prøveafvikling.
Eksamensplanlægning: Åbner vinduet, hvor du kan påbegynde eksamensplanlægningen. Bemærk at LUDUS skal generere skriftlige restriktioner.
Opdater eksamensplan: Opdaterer eksamensplanen, så den indeholder de samme eksamensmoduler og eksamenstilmeldinger som der findes i LUDUS. (Gælder ikke flerfaglige prøver)
Klar til indberetning Markerer planen som værende klar til at blive indberettet. Samtidig bliver kursisternes og lærernes eksamensdage oprettet som lokale restriktioner på eventuelle andre institutioner, hvor kursisterne skal til eksamen, eller hvor lærerne skal afholde eksamen.
Der kontrolleres for, at der ikke er eksamensplaner sat "Klar til indberetning" med forskellige terminskoder. Hvis en afdeling bestemmer sig for at bruge 2 terminskoder, skal alle afdelinger på institutionen bruge de samme terminskoder.
For hver insitution kan du kun markere én plan som klar til indberetning.
Ikke klar til indberetning: Fjerner markeringen for, at planen er klar til indberetning og sletter eventuelle lokalerestriktioner, som blev oprettet i forbindelse med, at planen blev meldt klar til indberetning.
Find flerfaglige prøver: Finder flerfaglige prøver med en termin, der er omfattet af eksamensplanen, og opretter en ny udgave af flerfaglige prøve, som kun vil blive anvendt i forbindelse med eksamensplanlægningen. Samtidig knyttes de flerfaglige prøvers lærere fra underfagene eksamensplanen.
Eksamensplanlægning flerfaglige prøver
Åbner vinduet, hvor du kan påbegynde eksamensplanlægningen. Det anbefales, at der planlægges for de flerfaglige prøver før der planlægges med eksamensmodulerne.
Vis kædeplan flerfaglige prøver
Viser oversigt over alle planlagte kæder for flerfaglige prøver i planen.
Vis kædeplan: Viser oversigt over alle planlagte kæder i planen.
Vis modulplan: Viser oversigt over alle planlagte moduler i planen.
Vis Lærerplan: Viser oversigt over lærernes start- og slutdato i planen.
Vis kursistpan: Viser oversigt over kursisternes eksamensaktiviteter i planen. Bemærk at LUDUS skal generere skriftlige restriktioner.
Fagcirkler: Åbner vinduet hvor du kan oprette og redigere fagcirkler. I dette vindue kan du også markere, at en eller flere fagcirkler ikke skal anvendes under eksamensplanlægningen.
Vis fagcirkler: Viser oversigt over "belastningen" dag for dag i hele eksamensperioden inden for hver fagcirkel.
Eksamensmodul restriktioner: Åbner vinduet 'Lokal eksamens-restrikstionsperiode', hvor du kan oprette og redigere restriktioner som skal gælde for en gruppe eksamensmoduler. F.eks. alle med kursister på trin 1, eller alle på en enkelt afdeling.
Kursistrestriktioner: Åbner vinduet 'Kursistrestriktioner', hvor du kan oprette og redigere restriktioner som skal gælde for enkelte eller flere kursister under eksamensplanlægningen.
Lokalebegrænsninger: Åbner vinduet, hvor du kan oprette og redigere begrænsninger på lokaleforbruget for hver institution.
Vis lokaleforbrug: Viser oversigt over planens samlede lokaleforbrug dag for dag i hele eksamensperioden.
Vis censurkapacitet: Viser status for censurkapaciteten for de forskellige fag.
Kopier eksamensplan: Laver en kopi af planen. Kopien får navnet fra den originale plan, med prefixet 'Kopi af '. Navnet kan derefter skiftes med Udskift nøglefelter.
Slet eksamensplaner: Åbner Vinduet 'Slet eksamensplaner', hvorfra du nemt kan slette eksamensplaner.
Lokal eksamensperiode: Åbner vinduet 'Lokal eksamensperiode', hvor du kan oprette og redigere en lokal eksamensperiode for institutionen.
Frigiv eksamensplaner: Åbner vinduet 'Frigivelse af eksamensplaner', hvor datoerne fra eksamensplanen frigives til resten af LUDUS.
Udskift nøglefelter: Åbner vinduet til udskiftning af plan navn og institution nr.
Vigtigt
En eksamensplan, der er planlagt på baggrund af lokale eksamensdage som ikke er en del af de officielle eksamensperioder fra XPRS, kan ikke godkendes af XPRS og skal ikke indberettes (måske har I brugt eksamensplanlægningsværktøjet til at lave en plan uden for officielle prøveterminer).
Eksamensplanen skal dog stadig markeres "klar til indberetning" som normalt, og senere frigives til resten af LUDUS.
Er du i tvivl om de lokale eksamensdage kan bruges til en eksamensplan, som skal indberettes til XPRS, kan du benytte knappen "Sammenlign" på Vinduet Lokale eksamensdage til at kontrollere, om de lokale eksamensdage er i overensstemmelse med de officelle eksamensdage.
Relaterede emner