Kursistregnskab og posteringer

Generelt

Der opkræves deltagerbetaling for tilmelding til alle fag. Prisen pr. fag er individuel, og bestemmes normalt ved at indtaste et beløb på lokalfaget. Dette beløb kan dog overstyres op til flere steder i systemet. Måden som prisen for faget udregnes på, er som følger:

1. Hvis undervisningsmodulet er på et betalingsfrit hold, bliver der ikke opkrævet deltagerbetaling.

2. Hvis undervisningsmodulet er FVU eller OBU, bliver der ikke opkrævet deltagerbetaling.

3. Hvis undervisningsmodulet er den sidste del af et modulopdelt fag, opkræves der ikke deltagerbetaling. Dette er uanset om man tilmeldes modul A eller B først. I systemet dannes par-forløb, og hvis tilmeldingen betyder at der kan dannes et nyt par af A & B moduler (hvor man ikke er udmeldt), opkræves der ingen betaling. Kan der ikke dannes et par, fortsættes med punkt 4.

4. Hvis der er markeret for alternativ pris på undervisningsmodulet (alternativt på eksamensmodulet for optagelse til prøven som selvstuderende) opkræves denne uanset indtastning på lokalfaget.

5. Hvis beløbet på lokalfaget er større end 0, opkræves dette beløb som deltagerbetaling for undervisningsmodulet.

6. Sluttelig, hvis ingen af de ovenstående har resulteret i at kursisten er blevet opkrævet deltagerbetaling, anvendes beløb fra systemindstillingerne, fanen deltagerbetaling, også selvom denne er 0.

Efter udregning af deltagerbetaling, fratrækkes evt. rabat. Rabatten indstilles ligeledes på systemindstillingerne, fanen deltagerbetaling. Der gives ikke rabat på den første tilmelding, men på alle efterfølgende tilmeldinger. Hvis der er givet rabat på en tilmelding, vil dette fremgå af bemærkningen på posteringen.

Der gives under nogen omstændigheder ikke rabat på følgende fag:

101100 - Dansk 1

101210 - Dansk 2

101220 - Dansk 2

102110 - Matematik 1

102120 - Matematik 1

102210 - Matematik 2

102220 - Matematik 2

103000 - Engelsk basis

103110 - Engelsk 1

103120 - Engelsk 1

103210 - Engelsk 2

103220 - Engelsk 2

312100 - Dansk som andetsprog

0-posteringer

Det er af VUC-centrene besluttet, at regnskabet skal fungere som en log, der viser alle kursistens bevægelser. Derfor posteres der 0,00 kr. hvor kursisten ikke skal opkræves deltagerbetaling eller have pengene retur.

Ind- og udbetalinger

Ind og udbetalinger henføres nu til hold. Det betyder, at der bogføres en indbetaling pr. opkrævet deltagerbetaling. Det samme gør sig gældende ved udbetalinger.

Det betyder derfor, at man vha. regnskabet kan se om den enkelte kursist har betalt for et bestemt fag.

Annullering af tilmelding

Annullering af tilmelding betragtes som en korrigering af en fejltilmelding, og kursisten vil i dette tilfælde altid få returneret deltagerbetalingen.