Samlæsningsskemabrikker
Der er tre typer skemabrikker i LUDUS Web:
○
|
Skemabrikker for undervisningsmoduler. Der kan knyttes netop ét undervisningsmodul til en sådan skemabrik. |
|
○
|
Skemabrikker for webhold. Der kan knyttes netop ét webhold til en sådan skemabrik. |
|
○
|
Samlæsningsskemabrikker. Der kan tilknyttes et vilkårligt antal undervisningsmoduler og/eller webhold til en sådan skemabrik. Dog kan DU, FVU og OBU ikke indgå. |
I dette afsnit kan du læse om:
●
|
Oprettelse af samlæsningsskemabrikker |
|
●
|
Dobbeltbooking af kursister, der er knyttet til flere af samlæsningsskemabrikkens hold |
|
●
|
Kopiering af samlæsningsskemabrikker |
|
●
|
Registrering af tilstedeværelse på samlæsningsskemabrikker |
|
●
|
Lektier på samlæsningsskemabrikker
|
Oprettelse og redigering af samlæsningsskemabrikker
Samlæsningsskembrikker kan indlæses fra skemalægningsprogrammer, og de kan oprettes manuelt fra Holdskema, Lærerskema, Lokaleskema og Klasseskema via ikonet . For at kunne oprette eller redigere samlæsningsskemabrikker skal du være medlem af en brugergruppe, som har rettigheden "Opret webhold skemabrikker/samlæsninger", hhv. "Rediger webhold skemabrikker/samlæsninger", som tildeles under Skemaer.
Når du opretter en samlæsningsskemabrik, skal du give den et navn, som vil blive vist i skemaerne på den plads, hvor holdet på en skemabrik ellers vises.
Som udgangspunkt er det markeret, at eleverne har mødepligt til samlæsningsskemabrikken. Hvis du fjerner denne markering, vil fremmødte elever uændret få tilføjet brikkens varighed som tilbudte lektioner, mens fravær fra samlæsningsskemabrikken hverken vil påvirke antallet af tilbudte timer eller antallet af fraværstimer.
Hvis du vælger at aflyse samlæsningsskemabrikken, tæller den ikke med i optællinger af kursisternes undervisningstid.
Hvis du har fået tildelt rettigheden til at slette samlæsningsskemabrikker, kan du slette den med det røde kryds nederst. I så fald forsvinder al information om, at skemabrikken har eksisteret.
Valg af Hold/undervisningsmoduler
Du kan tilknytte hold ved hjælp af tre forskellige knapper, fordi de forskellige typer udvælges på forskellig måde:
Faghold
|
Udvælges på: Holdnavn, Fagnummer, Fagnavn, Afdeling, Undervisningssted, Område
|
||
Kursushold
|
Udvælges på: Holdnavn, Kursusemne, Afdeling, Undervisningssted, Område
|
||
Undervisningsmodul
|
Udvælges på: Institution, Fagtype, Holdid, Holdstart, Fag
|
Ved hver knap udfylder du først filteret og klikker på søgeknappen. LUDUS Web viser de hold, der svarer til filteret, og som er aktive på den dato, der er valgt for samlæsningsskemabrikken. Du markerer de hold, du vil have tilføjet, og knytter dem til samlæsningsskemabrikken med OK-knappen.
Bemærk, at du ved udfyldelse af filteret kan benytte jokertegn (procent og underscore), og at der implicit er et procenttegn efter det indtastede.
Valg af lærere
Når du tilføjer et undervisningsmodul, tilføjes automatisk de lærere, som er på den undervisningsperiode, der indeholder den dato, som er valgt for samlæsningsskemabrikken. Øvrige lærere kan tilføjes ved at taste initialer og benytte knappen 'Tilføj' (eller Enter-tasten), eller du kan benytte knappen 'Fremsøg lærer' for at fremsøge lærere i en dialog, hvor du kan se, om lærerne er ledige i hele samlæsningsskemabrikkens periode. Hvis du skal tilføje lærere fra flere afdelinger, skal du gøre det for én afdeling ad gangen.
Valg af medarbejdere
Administrative medarbejdere kan tilknyttes samlæsningsskemabrikken på samme måde som lærere.
Valg af lokale
Du kan vælge et lokale for samlæsningsskemabrikken ved at taste lokalets navn/nummer og afslutte med Enter, eller du kan benytte luppen for at fremsøge lokaler i en dialog, hvor du kan se, om lokalerne er ledige i hele samlæsningsskemabrikkens periode.
Bemærkning
Ligesom på skemabrikker for webhold kan du angive en bemærkning, som vises på samlæsningsskemabrikken,
Dobbeltbooking af kursister
Når der tilknyttes flere hold (undervisningsmoduler eller webhold), er der en mulighed for, at en eller flere kursister tilmeldes via flere af holdene. Det betyder, at kursisten afvikler tilbudt tid på flere hold på en gang, og eventuelt fravær vil blive tilskrevet flere hold, ligesom beregningen af elevens individuelle puljetimer kan forvanskes.
Løsningen på dette er at tildele kursisten kursistpauser på de(t) ekstra hold. Dette kan gøres på fanebladet Kursistpauser i menupunktet Kursistadm, som typisk kun administrative medarbejdere har adgang til, og det kan gøres i LUDUS kerne.
Hvis der er dobbeltbookede kursister på en samlæsningsskemabrik, vil du ved redigering af brikken se denne røde tekst øverst i dialogen: "Der er kursister, der tilmeldt samlæsningen mere end én gang". Ved siden af denne tekst vil du se en knap, som du kan benytte for at få en liste med de kursister, der er dobbeltbookede, samt de hold, de er dobbeltbookede på.
Kopiering af samlæsningsskemabrikker
Hvis du er medlem af en brugergruppe, som har rettigheden "Opret webhold skemabrikker/samlæsninger", kan du kopiere en samlæsningsskemabrik via de tre blå prikker på den. Når du vælger 'Kopier samlæsning', åbner LUDUS Web en dialog 'Opret kopi af samlæsning: [navn]', som er udfyldt med de samme oplysninger som ved redigering af den oprindelige samlæsningsskemabrik. Dog er Lærers fraværsårsag, Bemærkning og en eventuel gulmarkering ikke kopieret.
Registrering af tilstedeværelse
Elevernes tilstedeværelse registreres ligesom ved webhold. Det vil sige, at du skal registrere, i hvilken periode eleven er til stede, snarere end at angive et antal fraværsminutter som ved undervisningsmoduler (der er de hold, der benyttes til gymnasial undervisning). Det betyder også, at der ikke er de ikoner på skemabrikken, som du ved undervisningsmoduler kan benytte til at registrere fravær. Du skal benytte området 'Fremmøderegistrering', som vises til venstre for dit skema, hvis du har tilvalgt det i konfigurationen for hhv. Skemaer og Lærerens arbejdsplads, eller du kan gøre det på fanebladet Fraværsoversigt i menupunktet Hold.
Alle steder, hvor fraværsprocenter mm. beregnes, indgår fravær på samme måde, uanset hvordan det er registreret.
Lektier på samlæsningsskemabrikker
Der kan vedhæftes dokumenter, tilknyttes links og angives lektie i tekstform. Disse lektier vises ligesom andre lektier for elever i menupunkterne Lektier og Skemaer og på fanebladet Skema i menupunktet Kursist.
Adgangen til at give lektier for på samlæsningsskemabrikker har alle administrative medarbejdere og de lærere, som er tilknyttet brikken. De samme personer kan udfylde lærernoten, som også kun den samme personkreds kan se.
Visning af tidligere lektioner i højre side af lektiedialogen fungerer for webhold ved, at der vises lektier fra skemabrikker med præcis samme mængde af webhold. Dette gælder også, hvis der kun er ét webhold tilknyttet. Undervisningsmoduler indgår ikke i denne vurdering, og der vil for samlæsningsskemabrikker med udelukkende undervisningsmoduler ikke blive vist tilknyttede samlæsningsskemabrikker. De blå genvejspile nederst til højre skifter visning mellem de skemabrikker, som er knyttet til den aktuelle, og de vil derfor også være passive, hvis der udelukkende er valgt undervisningsmoduler.
Bemærk, at indtil videre kan samlæsningsskemabrikker ikke tilknyttes undervisningsforløb (marts 2022), og de indgår ikke i undervisningsbeskrivelser. Desuden bliver lektien (inklusive links og dokumenter) i forbindelse med en samlæsningsskemabik slettet, hvis skemabrikken slettes.
.