*System: Undervisningsbeskrivelser

Her kan du som administrativ medarbejder kontrollere, om der er dannet endelig undervisningsbeskrivelse for alle moduler med fagtype GYM, som har et eksamensmodul knyttet til en termin, som du udpeger.

 

Når du har udpeget en termin, finder LUDUS Web de eksamensmoduler, der er knyttet til terminen, og viser de tilsvarende undervisningsmoduler i en liste:

 

 

Hvis der står en dato i kolonnen "Dato", er der genereret en endelig undervisningsbeskrivelse for modulet på denne dato. Hvis der ikke er genereret en endelig undervisningsbeskrivelse, vises i stedet en bindestreg. Disse moduler vil være samlet forrest, hvis du sorterer på dato ved hjælp af den blå pil i hovedet.

 

 

Fælles besked til modulernes lærere

Du kan udvælge et antal moduler ved hjælp af tjekboksene og få sendt en fælles besked til de lærere, der står ved modulet.

 

For eksempel kan du markere de moduler, hvor der ikke er genereret endelige undervisningsbeskrivelser, og sende en fælles besked til dem om, at de mangler at benytte knappen "Generer beskrivelse" på fanen Undervisningsbeskrivelse i menupunktet Moduler. Eller du kan markere de moduler, hvis endelige undervisningsbeskrivelse er genereret for overraskende lang tid siden og bede dem kontrollere, at den genererede endelige undervisningsbeskrivelse faktisk er ajour.

 

 

Undervisningsbeskrivelse - slet og/eller generer ny

Du kan generere undervisningsbeskrivelser, og du kan slette undervisningsbeskrivelser fra denne fane.

 

For at gøre dette, skal du først klikke på modulet for at få vist forløbsbeskrivelserne i området til højre for listen. De vises på helt samme måde, som du ser dem på fanebladet Undervisningsbeskrivelse i menupunktet Moduler, og du kan ligesom derinde klikke på "Generer undervisningsbeskrivelse" for at danne en undervisningsbeskrivelse.

 

En allerede dannet undervisningsbeskrivelse kan du slette med det røde kryds. Kun administrative medarbejdere kan slette de endelige undervisningsbeskrivelser, mens lærerne godt selv kan slette dem, som knytter sig til afslutning af grundforløbet på stx eller til afslutning på et skoleår, hvor undervisningen på modulet fortsætter efter sommerferien. Hvis en lærer ønsker at ændre noget efter at have dannet den endelige undervisningsbeskrivelse, må læreren derfor henvende sig til administrationen for at få slettet den, inden læreren kan erstatte den med en ny.