Tidsregistrering: Status pr. lærer
AdgangAdgang hvis du er administrativ medarbejder
Her vises oplysninger for én udpeget lærer ad gangen. Hver lærer kan selv se de samme oplysninger på tilsvarende faner i lærernes indgang til Tidsregistrering.
Oplysningerne er delt op på disse faneblade:
Som udgangspunkt vises kun aktive lærere, men det er muligt at supplere listen midlertidigt med fratrådte lærere. Det gøres med det blå ikon til højre for feltet til indtastning af initialer:
Ved valg af dette ikon får man mulighed for at angive, at listen skal inkludere fratrådte lærere tilbage til en nærmere angivet dato:
Denne indstilling er midlertidig. Næste gang menupunktet vælges, er igen kun de aktive lærere med i oversigten.
Overblik
Dette faneblad viser et summarisk overblik baseret på registreringer i indeværende normperiode for den valgte lærer.
Ansættelse
Ansættelsessted
Overenskomst
Ansættelsesdato
Eventuel fratrædelsesdato
+/- perioder
En liste med de lærerperioder, som overlapper med indeværende normperiode.
Afvigelser
Samlet registreret arbejdstid
Lærerens norm for perioden indtil nu
Afvigelse i timer
Afvigelse i procent
Aktuelle timenormperiode
Lærerens personlige norm for hele timenormperioden
Kategorier
Procentvis fordeling af lærerens tidsregistreringer på kategorierne.
Opgørelser
På fanebladet Opgørelser kan du finde opgørelser over tidsregistreringer for den valgte lærer.
Du har mulighed for at vælge fem typer opgørelser (Detaljeret, Dag, Uge, Måned, Samlet) inden for en valgfri periode, der som udgangspunkt går fra starten på den aktuelle tidsnormperiode for læreren til udløbet af indeværende uge. Fra starten indlæses ugeopgørelsen, medmindre du netop har benyttet en anden opgørelse for en anden lærer. Opgørelserne er de samme, som lærerne selv kan generere (læs beskrivelse ved at følge linket). Du kan vælge at udskrive eller eksportere opgørelsen.
Du kan desuden vælge at se en grafisk fremstilling af tidsregistreringen i forhold til normen.
Alle opgørelser kan udskrives (via pdf) og eksporteres til excel-læseligt format (csv). Defaultperioden er fra starten på den aktuelle tidsnormperiode til udløbet af indeværende uge.
Bemærk, at de akkumulerede summer kan afvige på anden decimal i forhold til de tilsvarende summer på fanebladet Overblik, fordi der summeres mange afrundede tal. Afrundingerne sker, når der omregnes fra tresindstyvende dele af timer (minutter) til titusindedele.
Eksempel på grafisk oversigt for en lærer:
Dagsnorm
Her kan du for hver registreringsfri type se lærerens norm for hver dag i en udvalgt normperiode (default er indeværende normperiode). Normen kan variere gennem året i forhold til lærerens lærerperioder, og den kan variere mellem de registreringsfrie typer, fordi lærerperioder ikke behøver have samme effekt på alle registreringsfri typer (fx aldersreduktion i forhold til ferie).
Når du vælger en lærer, er indeværende normperiode udpeget, og du skal selv vælge den registreringsfri type, du vil se normen for. Beregningen foretages, hver gang du ændrer periode eller type.
Eksempler:
Registreringsfrie dage
Her ser du to kolonner med henholdsvis lærerens registreringsfrie dage og den registreringsfri kalender for den afdelingen, læreren er knyttet til. Hvis lærerens egen kolonne er tom, gælder normperiodens registreringsfrie dage for læreren.
Når fanebladet tilgås, er perioden angivet som den, der hører til lærerens indeværende timenorm.
Vis dage: Hvis du ændrer i start- eller slutdato, effektuerer du valget af periode med denne knap. Som udgangspunkt er indeværende normperiode valgt. I kolonnen 'Afdelingens registreringsfrie dage i normperioden' vises de registreringsfrie dage for den normperiode, der indeholder den valgte periodes startdato.
Opret dage: Her kan du oprette registreringsfrie dage for læreren. Bemærk, at afdelingens dage ikke har nogen effekt for læreren, når der er dage i lærerens personlige liste.
Kopier dage: Bruges til at kopiere samtlige afdelingens registreringsfrie dage for normperioden over i lærerens personlige liste. Dette er en fordel, hvis der skal oprettes enkeltdage som registreringsfrie for læreren, idet afdelingens generelle registreringsfrie dage falder væk for læreren, når der oprettes personlige dage. Dagene kan slettes enkeltvis fra lærerens personlige liste ved hjælp af det røde kryds:
Lærerperioder
På dette faneblad kan du se lærerens lærerperioder, og du kan også oprette nye lærerperioder. Lærerperioder beskrives nærmere her.