Regler

Der er følgende faneblade:

 

 

 

 

 

 

 

Gå til toppen  


Fraværsregistrering: Låsning af fravær

Denne indstilling gælder kun for undervisningsmoduler, ikke for webhold.

 

Som systemadministrator kan du vælge en ugedag hvor fraværsregistreringen (fremmøderegistreringen) for den senest afsluttede uge skal låses:

 

 

Når fraværsregistreringen er låst kan lærerne ikke mere registrere fravær på deres skemalektioner, men administrative medarbejdere kan fortsat gøre det. I eksemplet kan lærerne til og med onsdag i en uge registrere fravær også for ugen før, men fra midnat natten til torsdag kan de kun registrere fravær for indeværende uge.

 

 

 

 

 

Gå til toppen  


Farver for fravær

Du kan vælge op til tre niveauer for fravær, hvor farven skifter fra sort til de valgte farver.

 

 

 

 

Du kan valgfrit definere op til tre niveauer af fravær, som kan fremhæves med farveskift. Felterne udfyldes fra oven, med stigende procentsatser. Ønsker du fx fravær mellem 10 % og 15 % fremhævet med grønt og fravær over 15 % fremhævet med rødt, udfylder du to linjer. Første linje udfyldes med 10 og valg af en grøn farve, og anden linje udfyldes med 15 og valg af en rød farve.

 

Desuden angives, om kriterierne for farveskift skal benyttes for fraværsprocenten beregnet på basis af de tilbudte lektioner eller modulets samlede norm.

 

Farverne kan bruges to steder, som vælges i tjekboksene:

 

  • Kursist >> Fravær >> Lektioner. Her kan moduler, hvor kursistens fravær ligger inden for de valgte intervaller, fremhæves med farverne.
     

  • Hold  >> Fraværsoversigt: Her kan kursister, hvis samlede fravær ligger inden for de valgte intervaller, fremhæves med farverne.

 

 

 

 

Gå til toppen  


Varslingsgrænser

Hvis skolen ønsker at benytte kollektivt udstedte varsler, skal systembrugeren her angive de grænser for fravær, der skal benyttes for hver enkelt fagtype.

 

Grænsen kan angives med op til 5 cifre, hvoraf højst to kan være decimaler. Tidligere har der kunnet angives flere (fx seks cifre: 33,3333), og disse grænser virker fortsat, men hvis der ændres i en vilkårlig grænse, kan dette sæt af tidligere grænser ikke opretholdes, og LUDUS Web vil vise denne fejlmeddelelse: "Du skal angive grænsen som et tal" - også selv om det er en anden grænse i sættet end den ændrede, som ikke overholder de aktuelle regler.

 

Kontrollen sker først, når en indtastet grænse ønskes gemt, og der kontrolleres kun for formatet, ikke for selve tallets størrelse (der kan fx godt gemmes meningsløse værdier over 100 %).

 

 

 

 

Gå til toppen  


Session-timeout

Som udgangspunkt vil forbindelsen mellem brugerens browser og LUDUS Web blive afbrudt (uden forudgående advarsel), når brugeren har været inaktiv i 30 minutter. Hvis dette tidsrum er for kort, har du som systemadministrator mulighed for at konfigurere LUDUS Web til at holde forbindelsen åben i en længere periode for hhv. lærere og administrative medarbejdere. For kursister kan der kun vælges en kortere periode.

 

Bemærk: brugerens aktivitet kan kun måles, når brugeren er i kontakt med serveren. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at brugeren taster noget ind, hvis det ikke bliver gemt!

 

Den maksimale tid inden timeout for lærere er 100 minutter, for administrative medarbejdere er den 300 minutter, og for kursister er den 30 minutter.  Skriv det ønskede antal minutter og klik på Gem.

 

Du kan returnere til standardværdierne 30 minutter for alle typer brugere ved at klikke på knappen Ryd.

 

 

 

 

 

Gå til toppen  


Løntimeskema

Her vælges en skæringsdato, som angiver, hvornår lærerne kan se løntimeskemaer for det efterfølgende skoleår. Indtil denne dato indtræffer, er eventuelt beregnede løntimeskemaer for senere skoleår ikke synlige for lærerne.

 

Bemærk, at datoen er angivet konkret med årstal, og at den derfor skal sættes hvert år, hvis skolen ønsker at kunne arbejde med næste års løntimeskemaer i LUDUS kernesystemet, uden at lærerne kan se med.

 

For eksempel kan man angive 30. juni 2014, og lærerne kan så først se løntimeskemaer for skoleåret 2014-2015 fra og med den 30. juni 2014. Når administrationen hen mod slutningen af skoleåret 2014-2015 begynder at arbejde med løntimeskemaer for skoleåret 2015-2016 vil lærerne også kunne se disse, medmindre datoen ændres, idet datoen 30. juni 2014 jo er indtruffet! Det anbefales derfor, at man allerede fra starten af et skoleår ændrer datoen til fx sidste dato i det nye skoleår.

 

 

 

 

Gå til toppen  


Skema

Når der i et skema kun forekommer aktiviteter, der er knyttet til et bestemt ringetidssæt, benyttes dette ringetidssæt ved opbygning af skemaets tidsinddelinger.

 

I tilfælde, hvor ingen aktiviteter er knyttet til et ringetidssæt, eller hvor der er tilknyttet flere forskellige ringetidssæt, inddeles skemaet med hele klokketimer, medmindre der vælges et ringetidssæt som standard:

 

 

 

 

 

 

Gå til toppen  


Kursist id

Som udgangspunkt viser LUDUS Web mange steder kursistens Kursist-id sammen med kursistens navn, og LUDUS Web vælger automatisk at vise kursistnummeret i stedet, hvis kursisten ikke har fået tildelt et Kursist-id.

 

Denne standardopsætning kan ændres, så der i stedet fast vises kursistnummer, eller så der vises en kombination af henviserkode og endnu en parameter (Kursist-id, kursistnummer eller fødselsdato). Valget påvirker ikke data, men har virkning på visningen med det samme.

 

 

 

 

 

 

 

Gå til toppen  


Kursistbillede

Normalt kan kursistens billede kun ses af andre i menupunktet *Kursist (fanebladet Staminformationer) og menupunktet Moduler (fanebladet Galleri), hvis kursisten har givet tilladelse til at videregive informationer.

 

Hvis skolen ønsker, at kursisters billede skal være synligt, uafhængigt af valget om at videregive informationer, kan man på fanebladet Kursistbillede i menupunktet Regler angive, at valget skal sættes ud af spillet ved visning til hhv. andre kursister, lærere og administrative medarbejdere:

 

 

 

 

 

Gå til toppen  


Adgangforalle.dk

Det er muligt at angive, at der helt til venstre i den øverste grønne linje i LUDUS Web skal være link til hjemmesiden adgangforalle.dk. Flyt markeringen fra Nej til Ja:

 

 

Linket ses i øjeblikket ikke i den blå del af LUDUS Web. 

 

 

 

Gå til toppen  


Fraværsårsag

Du kan angive, om kursister selv må kunne angive (og redigere) fraværsårsager de steder i LUDUS Web, hvor det er muligt.

 

Defaultværdien er Nej.

 

 

 

Gå til toppen  


Skabeloner

Her kan du angive, om skabeloner til kursistbreve standard skal vises med mappe- eller listevisning. Det gælder ved valg af brev-skabelon på menupunkterne: Kursist (DU), Webhold (DU), Kursistbreve (DU).

Defaultværdien er Mappevisning.