Kørsler: Konferencer
Under overskriften Konferencer er følgende kørsler er til rådighed:
● |
||
● |
Opret/ajourfør holdenes konferencer (alle medlemskaber bliver opdateret) |
|
● |
Opret/ajourfør klassernes konferencer (alle medlemskaber bliver opdateret) |
|
● |
Opret/ajourfør personalegruppernes konferencer (alle medlemskaber bliver opdateret) |
|
|
|
Kørslerne tilføjer automatisk de konferencer, der mangler, og supplerer med medlemmer i forhold til oplysninger i LUDUS (fx nye kursister eller en lærers nye fagkompetence), men medlemmer slettes ikke automatisk. Enhver sletning af en konference eller udmeldelse fra en konference skal derfor foretages manuelt, ligesom en udnævnt administrator i en gruppe heller ikke mister denne rolle, selv om vedkommende ved en automatisk oprettelse ikke ville blive administrator.
En bestyrer i en konference kan ændre konferencen - se Oprette og redigere konferencer
Den kørsel, som autoopretter og vedligeholder disse konferencer, kan ikke gennemskue eventuelle manuelt oprettede konferencer med samme sammensætning - hvis man selv har "håndoprettet" tilsvarende konferencer, vil der altså blive dannet ekstra.
Opret/ajourfør fagkonferencer
LUDUS Web opretter ved denne kørsel lukkede konferencer for hvert fag, hvori der er lærere der enten underviser i, skal undervise i, eller har faglig-, undervisnings- eller censorkompetence i faget. Alle lærere, der har en af ovennævnte kompetencer i faget, bliver automatisk tilmeldt fagets konference.
Ved efterfølgende kørsler ajourfører LUDUS Web ved at oprette konferencer for manglende fag og opdatere de eksisterende ved at tilmelde de lærere der ikke er tilmeldt konferencen.
Opret/ajourfør holdenes konferencer
Ved denne kørsel opretter LUDUS Web automatisk lukkede konferencer for alle undervisningsmoduler og ajourfører deltagerne på disse.
Konferencens emne (navn) bliver holdstart + navn + fagnavn for undervisningsmodulet - fx "2012 a da"
Opret/ajourfør klassernes konferencer
Når du opretter en kørsel til at oprette eller ajourføre konferencer til hver klasse kan du vælge mellem tre forskellige slags, der kan vedligeholdes af samme kørsel:
-
Konference til klassens kursister: LUDUS Web opretter lukkede konferencer for alle klasser med aktive kursister og tilmelder klassens aktive kursister med rollen forfatter.
Ingen får rollen som administrator af konferencen. Administratoren skal altså oprettes manuelt.
-
Konference til klassens lærere: LUDUS Web opretter lukkede konferencer for alle klasser og tilmelder alle de aktive lærere, der i LUDUS er knyttet til klassen, alle med rollen administrator.
Dette kræver, at klassen i LUDUS har tilknyttet lærere (i Koder >> Klasser)! Alle lærerne oprettes som administratorer af konferencen uanset hvilken rolle (teamleder, teamlærer eller øvrig lærer) de har overfor klassen.
-
Fælles konference til klassens lærere og kursister: LUDUS Web opretter lukkede konferencer for alle klasser. Kursister oprettes med rollen forfatter og lærere oprettes med rollen administrator.
Konferencernes navne dannes ved hjælp af klassens faste betegnelse efterfulgt af typen - fx "2009a Kursister", "2009a Lærere"og "2009a Fælles"
Ved efterfølgende kørsler ajourfører LUDUS Web konferencerne ved at oprette konferencer for manglende klasser, samt tilmelde manglende deltagere, dvs. nye kursister og lærere til de eksisterende konferencer for de konferencetyper der er valgt ved oprettelsen af kørslen.
Opret/ajourfør personalegruppernes konferencer
LUDUS Web opretter automatisk lukkede konferencer til alle personalegrupper, som har ikke-fratrådte medlemmer. De lærere og administrative medarbejdere som er i personalegrupperne, og ikke er fratrådt, tilmeldes med rollen Administrator.
Når en konference er oprettet vil en kørsel ajourføre konferencen ved at tilmelde de lærere og administrative medarbejdere, der er blevet tilmeldt personalegruppen i LUDUS.
Konferencens emne (navn) bliver personalegruppens beskrivelse - fx "Bestyrelsen", "Samarbejdsudvalget", ... Hvis der ikke er nogen beskrivelse af personalegruppen, benyttes i stedet personalegruppens navn som konferencens navn.