Brugeradministration i LUDUS Web
Brugere og brugergrupper i LUDUS Web oprettes af systemadministrator i menupunktet Brugeradministration:
Alle personer, der skal have adgang til LUDUS Web, skal oprettes som brugere (dette gælder også, hvis der benyttes UNI-Login). Lærere og administrative medarbejdere skal desuden være medlem af en brugergruppe.
Der skal oprettes mindst én brugergruppe for henholdsvis lærere og administration med de funktioner, som gruppens medlemmer skal have adgang til. En lærer eller en administrativ medarbejder kan godt tilknyttes flere grupper, så man fx kan have en generel lærergruppe med basale funktioner og en eller flere andre med de ekstra funktioner, som man vil supplere med hos nogle.
Der er følgende faneblade:
Brugergrupper: Oprettelse og vedligeholdelse af brugergrupper. Medlemmer og tildelte menupunkter
Lærere: Oprettelse og vedligeholdelse af læreres brugerkonti
Medarbejdere: Oprettelse og vedligeholdelse af administrative medarbejderes brugerkonti
BOSS: Opsætning af forbindelsen mellem LUDUS Web og bogadministrationsprogrammet BOSS
Censorer: Opsætning af censorers adgang
Kommuneadgang: Opsætning af adgang for kommunale medarbejdere (DU)
Kassesalg: Oprettelse og vedligeholdelse af brugere på funktionen Kassesalg